- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
800

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bechgaard, Julius, dansk Komponist, (1843- ) - Bechilit, Mineral - Bechstein, Friedrich Wilhelm Karl, tysk Klaverfabrikant, (1826-1900) - Bechstein, Johann Matthæus, tysk Forstmand og Ornitolog (1757-1822) - Bechstein , Ludwig, tysk Forf., (1801-1860) - Bechtel, Friedrich, tysk Sprogforsker, (1855- ) - Bechteldag (Bechtelisdag, Berchtoldsdag), Folkefest i Jan. - Bechuana, se Betschuanerland. - Becifring, se Generalbas. - Beck, gl dansk Adelsslægt - Beck, Andreas Frederik, dansk Teolog og Forf., (1816-1861) - Beck, David, holl. Maler, (1621-1656)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skuespil »Strandby Folk« (Kgl. Teater 1883). Med sin
smukke og talentfulde Opera »Frode« (Kgl.
Teater 1893) slog han paa engang igennem som
Dramatiker. To andre Operaer »Conradino, den
sidste Hohenstaufer«, samt »Dødens Gudsøn«
(Tekst af S. Michaëlis), er begge antagne af det
kgl. Teater, men endnu ikke opførte. — I sin
Musiks fine, bløde Farver og inderlige
Stemningsliv er B. en udpræget dansk Kunstner;
i mange smaa, ja allerhelst de allerfineste Træk,
er han ny og original.
A. H.

Bechilit [beki-], Mineral, bestaaende af
vandholdig borsur Kalk (CaO.B2O3.4H2O), der
forekommer som hvide Skorper, afsat af
borsyreholdige Kilder i Toscana.
O. B. B.

Bechstein [↱bæк∫ta^in], Friedrich
Wilhelm Karl
, tysk Klaverfabrikant, f. 1826 i
Gotha, d. 1900 i Berlin; arbejdede først i forsk.
tyske Pianofortefabrikker, var 1848—52
Forretningsfører for G. Peran i Berlin, gjorde derpaa
Studierejse til London og Paris, hvor han
arbejdede hos Pape og Kriegelstein, og etablerede
sig 1856 med beskedne Midler i Berlin. I Løbet
af kort Tid tog Fabrikken et saadant Opsving,
at de mest fremragende Klaverspillere
begyndte at interessere sig for B.’s Instrumenter, og
paa Hans v. Bülow’s Foranledning lagde han sig
særlig efter Konstruktionen af store
Koncertflygler. Efterhaanden voksede Driften saaledes,
at Fabrikken nu beskæftiger fl. Hundrede
Arbejdere og leverer over 1000 Instrumenter om
Aaret.
S. L.

Bechstein [↱bæк∫ta^in], Johann Matthæus,
tysk Forstmand og Ornitolog (1757—1822),
studerede Teologi i Jena og syslede samtidig med
Naturvidenskaberne. Han blev 1785 ansat som
Lærer ved Opdragelsesanstalten i Schnepfenthal
og udgav 1789—95 sit bekendte Værk
»Gemeinnützige Naturgeschichte Deutschlands nach allen
drei Reichen«. 1795 grundede han et
Forstinstitut nær sin Fødeby, stiftede »Societät der
Forst und Jagdkunde« og 1797 det dermed forbundne
Tidsskr. »Diana«. 1800 blev han kaldet til at
oprette et Forstakademi i Dreizigacker ved
Meiningen, og under hans dygtige Ledelse vandt
denne Anstalt et ikke ringe Ry. Foruden det
ovenn. Arbejde og en Del mindre Afh. udgav
han »Naturgeschichte der schädlichen
Forstinsekten« (3 Bd, 1804—05), samt i det store Værk
»Die Forst- und Jagdwissenschaft nach allen
ihren Theilen« (14 Bd, 1818—27) forsk. Bd,
omhandlende: Forstbotanik,
»Waldbeschützungslehre«, Forstinsektologi m. m. B. var den
første, der med Kraft traadte i Skranken for
Beskyttelsen af nyttige Dyr (navnlig Fuglene), og
kæmpede ivrig for en rationel Behandling af
disse.
(J. C.). R. H. S.

Bechstein [↱bæк∫ta^in], Ludwig, tysk Forf.,
f. 24 Novbr 1801 i Weimar, d. 14. Maj 1860 i
Meiningen, blev ved Understøttelse af Hertugen
af Meiningen sat i Stand til at besøge Univ. i
Leipzig og München, hvor han, der opr. havde
været Farmaceut, nu studerede Filosofi og
Historie. Han blev 1831 Bibliotekar ved det
hertugelige Bibliotek i Meiningen, senere Arkivar
ved det hennebergske Hovedarkiv. Som Forf.
har B. udg. talrige Romaner og Noveller, men
sin egl. Bet. vandt han ved Samlinger af sin
thüringske Hjemstavns Æventyr og Sagn. Bøger
som »Thüringer Sagenbuch« og »Deutsches
Märchenbuch« har bevaret B.’s Navn.
C. B-s.

Bechtel [↱bæкtəl], Friedrich, tysk
Sprogforsker, f. 1855. Hovedværker: »Die Inschriften
des ionischen Dialekts« (1887); »Die
Hauptprobleme der indog. Lautlehre seit Schleicher«
(1892); »Die attischen Frauennamen« (1902).
K. H.

Bechteldag [↱bæкtəl-] (Bechtelisdag,
Berchtoldsdag), Folkefest, der i Schweiz
afholdes 2., i Sydtyskland 6. Jan.

Bechuana [↱t∫u-], se Betschuanerland.

Becifring, se Generalbas.

Beck, gl dansk Adelsslægt, hvis Stamtavle
begynder med Lasse B. til Førslev, der nævnes
i Slutn. af 15. Aarh. Allerede fra Tiden omkr.
1300 kendes Adelsmænd af dette Navn; deres
Forbindelse med denne Slægt kan dog ikke
paavises. Vaaben: en Sølv-Lillie i blaat Felt, paa
Hjelmen to skraatstaaende Sølv-Lillier. Slægten,
der indtog en anset Stilling inden for Adelen,
blev sv. ved Skaanes Afstaaelse 1660. Efter at
sv. Oberstløjtnant Joachim B. (1684—1741)
havde arvet Stamhuset Hevringholm, fik han af
Christian. VI ved Patent af 8. Maj 1733 Tilladelse
til at forene de »Skaktavle«-Friis’ers Navn og
Vaaben med sit eget; da Stamhuset efter hans
Død tilfaldt Broderen, Major Corfitz
Ludvig B.
(1685—1761), erhvervede denne 4. Aug.
1741 samme Ret. Slægten blev 1770 optaget i sv.
friherrelig, 1791 i sv. grevelig Stand. Her i
Landet har Medlemmer af den bl. a. ejet
Førslev, Beldringe, Vibygaard, Havrelykke, Vraa
(Gl-Vraa) og Herlufstrup.

En Familie B., hvis Stamfader, Kaptajn,
senere Generalløjtnant Chr. Fred. B.
(1742—1813) 30. Juli 1777 naturaliseredes som dansk
Adel, stammer fra Bremen. Den fører det ovenn.
gamle B.’ske Vaaben.
P. B. G.

Beck, Andreas Frederik, dansk
Teolog og Forf., f. 11. Marts 1816 i Skarum
Præstegaard paa Mors, d. 23. Aug. 1861, blev 1834
Student, 1838 cand. theol. Allerede som Student
havde han kastet sig over Studiet af de
østerlandske Sprog. 1839 fik han fra Kiel den filos.
Doktorgrad for en Afh. om den hebraiske Poesi
og Aaret efter fra Kbhvn den teol. Licentiatgrad
for en Afh. om Jesaja’s Kap. 53. Han holdt
derefter en Tid Privatforelæsninger ved Kbhvn’s
Univ. Imidlertid blev han grebet af den
Bevægelse, der udgik fra Strauss og
Tübinger-Skolen, hvis Resultater han helt har tilegnet sig
i sin Afh. »Begrebet Mythus ell. den religiøse
Aands Form« (1842) og i forsk. Artikler i
Tübinger-Skolens »Theologische Jahrbücher«. Da
det viste sig umuligt for ham at faa Embede i
Statskirken p. Gr. a. hans Brud med Kirkelæren,
aabnede han en heftig Kamp mod Teologerne
(»Teologiske Tilstande i Danmark 1842—46«) og
kastede sig over Journalistikken. P. Gr. a. nogle
for dansk Følelse saarende Korrespondancer til
tyske Blade lukkede hans sidste Tilflugt i
Pressen, »Dagbladet«, sine Spalter for ham. I sine
sidste Aar kæmpede han en haard, men modig
Kamp mod Sygdom og Savn.
L. M.

Beck, David, holl. Maler, f. i Delft 1621, d.
i Haag 1656, var i England Elev af v. Dyck, hvis
Malemaade han tilegnede sig i sine mange, af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0850.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free