- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
804

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Becker, Johann Philip, tysk Revolutionsmand (1809-86) - Becker, Karl, tysk Statistiker (1823-96) - Becker, Karl Ferdinand, tysk Orgelspiller og Musikforfatter(1804-77) - Becker, Karl Friedrich, tysk Historiker (1777-1806) - Becker, Karl Ludwig Friedrich, tysk Genre- og Historiemaler, (1820-1900) - Becker, Nikolaus, tysk Digter (1809-45) - Becker, Oskar (1839-68) - Becker, Peter Willemoes, dansk hist. Forf., (1808-1877) - Becker, Rudolf Zacharias, tysk Pædagog og Folkeskribent (1752-1822) - Becker, Tyge Alexander, dansk hist. Forf., (1812-1869)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gennem Schwarzwald til Schweiz. Han tog
Ophold i Genf, drev en Tid lang en Fabrik og
sluttede sig til Socialisterne samt til den
internationale Arbejderligue 1867. B. var mere
Frihedsmand end Tysker, vilde 1860 oprette en tysk
Garibaldi-Legion og bekæmpede 1863—64 den
raadende slesvig-holstenske Bevægelse i
Tyskland.
E. E.

Becker, Karl, tysk Statistiker (1823—96),
var først Officer, studerede senere Økonomi og
Statistik og overtog 1855 Ledelsen af det
statistiske Bureau i Storhertugdømmet Oldenburg.
1872—91 stod han i Spidsen for det ny kejserlige
statistiske Rigsbureau. B.’s Forfattervirksomhed
er for den største Del nedlagt i anonyme
statistiske Publikationer. Han havde imidlertid stor
Fortjeneste af den statistiske Videnskabs
Udvikling og praktiske Organisation i det tyske
Kejserrige. Under hans Ledelse udgaves fra 1872
»Statistik des Deutschen Reiches« og Tidsskr.
»Monatshefte zur Statistik des Deutschen
Reiches«; desuden fra 1880 »Statistisches Jahrbuch
für das Deutsche Reich«.
K. V. H.

Becker, Karl Ferdinand, tysk
Orgelspiller og Musikforfatter (1804—77), var dels
Organist, dels Lærer ved Konservatoriet i Leipzig;
men har navnlig faaet Ry som flittig Forf. af
musikalske Samlerværker, saasom
»Systematisk-kronologisk Fremstilling af Musiklitteraturen«
(1836, Tillæg 1839), »Husmusikken i Tyskland«
(1840), »Det 16. og 17. Aarh.’s Toneværker«
(1855), »Det 19. Aarh.’s Tonekunstnere« (1849)
m. fl. B. testerede sin værdifulde
Musikaliesamling til Staden Leipzig (»B.’s Stiftung«).
W. B.

Becker, Karl Friedrich, tysk
Historiker (1777—1806), har forfattet fl. folkelige hist.
Skr, fremfor alt en »Weltgeschichte für Kinder
und Kinderlehrer« (9 Bd, 1801—05), der siden
oplevede talrige ny Udgaver og blev fortsat og
bearbejdet af Woltmann, Menzel o. fl. Den er
ogsaa i dansk Oversættelse udkommet i fl.
Oplag (3. Udg., 1855 ff.); dens klare og jævne
Fremstilling gjorde dens store Udbredelse velfortjent.
Kr. E.

Becker, Karl Ludwig Friedrich,
tysk Genre- og Historiemaler, f. 18. Decbr 1820
i Berlin, d. 20. Decbr 1900 smst. Han blev
uddannet her, i München under H. Hess, i Paris og
Italien. I Berlin, hans Virkekreds, vandt han
snart Navn ved sine venetianske Genrebilleder
med deres virkningsfulde Kolorit,
anekdotemæssige Indhold og Interesse for Gengivelsen af det
stoflige og kulturhistoriske (derfor Navnet
»Kostume-B.«). Koloristisk betegnede de et
Vendepunkt i Berlins Kunst. Til disse Arbejder (f. Eks.
»Karneval i Venedig«, »En Bravo«, »Karl V hos
Tizian«, »Dürer i Venedig« etc.) slutter sig
andre med Stof fra den tyske Renaissance, som
»Karl V hos Fugger« (Nationalgaleriet i Berlin),
»Scene fra Götz von Berlichingen« etc.. B. blev
Præsident for Kunstakademiet i Berlin.
A. Hk.

Becker, Nikolaus, tysk Digter (1809—45),
berømt ved en eneste Sang: »Sie sollen ihn nicht
haben, den freien deutschen Rhein« (se Alfred
de Musset’s Svar: Nous l’avons eu, votre Rhin
Allemand
). Sangen belønnedes med 1000 Tlr fra
Kongen af Preussen og en Ærespokal fra Kong
Ludvig af Bayern. Over 100 Komponister har
uden synderligt Held forsøgt at skabe en folkelig
Melodi til den ikke særlig værdifulde Tekst.

Becker, Oskar (1839—68), udøvede 14. Juli
1861 i Baden-Baden et Mordforsøg paa Kong
Vilhelm af Preussen (der kun blev let saaret),
fordi denne formentlig ikke var sin Opgave:
Tysklands Enhed voksen. Han dømtes til 20
Aars Tugthusstraf, men løslodes paa den
preussiske Konges Forbøn 1866.

Becker, Peter Willemoes, dansk hist.
Forf., f. 21. Septbr 1808, d. 5. Apr. 1877. Han
blev 1830 teol. Kandidat og var 1839—75 Præst
paa Sjælland. 1835 vandt han Magistergraden
ved et hist. Arbejde og foretog i de flg. Aar en
vidtstrakt Udenlandsrejse, hvorunder han i
Arkiverne samlede Bidrag til Danmarks Historie;
paa Grundlag heraf offentliggjorde han
»Samlinger til Danmarks Historie under Kong
Frederik III« (2 Bd, 1847—57). Hans talrige mindre
Undersøgelser og Skitser er samlede i
»Historiske Afh.« (2 Bd, 1874—75).
Kr. E.

Becker, Rudolf Zacharias, tysk
Pædagog og Folkeskribent (1752—1822), studerede
Teologi og blev (1782) Lærer ved Filantropinet i
Dessau. Senere flyttede han til Gotha, oprettede
en Boghandel og udfoldede en ikke ringe
Virksomhed som Forf. af Folkeskrifter. B. udgav fl.
Tidsskr, saaledes »Zeitung für die Jugend« og
»Allgemeiner Anzeiger der Deutschen«, men især
er hans Navn blevet kendt ved »Not- und
Hilfsbüchlein« (I—II, 1787—98), der i
Overensstemmelse med Tidens Tankegang søger at vise,
hvorledes det menige Folk skal opnaa Lykke og
gode Kaar. Bogens alm. Anvisninger ledsages
af en Bondepraktika, der giver Anvisninger for
de fleste Tilfælde i Almuens Liv; her handles om
Menneskers og Kvægs Sygdomme, Druknedes
Redning, Brødbagning, Ølbrygning, Rumfords
Suppe m. m. Den udkom i fl. Oplag og vandt
stor Udbredelse ogsaa uden for Tyskland. I
Danmark lod den store Skolekommission Bogens
første Del oversætte til Brug som Læsebog i
Skolerne. (Litt.: Joakim Larsen, »Bidrag
til den danske Folkeskoles Historie 1784—1818«
[1893]).
(J. L.). Fr. Th.

Becker, Tyge Alexander, dansk hist.
Forf., f. 17. Maj 1812 paa Herregaarden
Tirsbæk, d. 9. Novbr 1869. Efter at være blevet
Student kastede B. sig over hist. Studier og udgav
1839—51 et Tidsskr., »Orion«, først som
Maanedsskrift (4 Bd), siden som Kvartalsskrift (2
Bd), hvilket han overvejende selv fyldte, især
med Meddelelser om danske Adelsslægter og
Herregaarde; 1844 paabegyndte han sit
Hovedværk, de hist. Tekster til »Prospekter af danske
Herregaarde«. Han vandt Christian VIII’s Gunst
og blev af denne udnævnt til Chef for et
nyoprettet »genealogisk-historisk Arkiv«, som dog
(1849) blev lagt ind under Geheimearkivet,
hvortil B. siden var knyttet lige til sin Død. I hans
hist. Forfattervirksomhed sporedes jævnsides
megen Flid og Samlertalent ogsaa en livlig
Fantasi; naturligt nok kom B. derfor over til den
hist. Roman og udgav 1852—63 en lille Række
saadanne (»Claus Limbek«, »Bondekrigen« o. fl.),
der vandt ham talrige Læsere. Som Historiker
naaede han højest i Festskriftet »Herluf Trolle
og Birgitte Gøie« (1865).
Kr. E.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0854.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free