- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
805

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Becker, Tyge Alexander, dansk hist. Forf., (1812-1869) - Becker, Wilhelm Adolph, tysk Arkæolog (1796-1846) - Beckerath, Hermann, tysk Finansmand og Politiker (1801-70) - Becket, Thomas, Ærkebiskop af Canterbury (1117-70) - Beckett, Francis, dansk Kunsthistoriker, (1868- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Becker, Wilhelm Adolph, tysk
Arkæolog (1796—1846), blev 1828 Prof. i Meissen, 1837
i klassisk Arkæologi i Leipzig. Hans
Hovedarbejde er »Handbuch der röm. Altertümer«,
paabegyndt 1843, efter hans Død fortsat af
Marquard (og Mommsen). Meget yndede blev 2
Fremstillinger af klassisk Liv i romanagtig
Form, begge gentagne Gange udkomne:
»Charikles, oder Bilder altgriechischer Sitte« (sidste
Udg. bearbejdet ved Göel 1877—78) og »Gallus,
oder röm. Scenen aus der Zeit des Augustus«
(1838, sidste Udg. bearb. ved Göel, 1886—82).
H. A. K.

Beckerath, Hermann, tysk Finansmand
og Politiker (1801—70), blev tidlig ansat i en
Bankierforretning og grundl. 1838 et Bankierhus
i Krefeld. Han valgtes 1843 til Rhin-Preussens
Provinslanddag og 1847 til Preussens forenede
Landdag, hvor han indtog en fremragende
Stilling (var Ordfører for Svaradressen til Kongen)
og bl. a. varmt forsvarede Jødernes og
Dissenternes borgerlige Ligestilling. Maj 1848 blev han
Medlem af den tyske Nationalforsamling i
Frankfurt, hvor han hørte til højre
Mellemparti, og i Aug. Rigsfinansminister; snart efter
fik han Tilbud om Sæde i det preussiske
Ministerium, men krævede som Vilkaar en sand
konstitutionel Statsordning, hvad Kongen,
Frederik Vilhelm IV, ikke vilde gaa med til. B.
støttede Valget af en tysk Kejser og var Apr.
1849 med til at overbringe
Nationalforsamlingens Beslutning herom til Berlin; Maj udtraadte
han baade af Rigsministeriet og af
Nationalforsamlingen. Som Medlem af Preussens andet
Kammer 1849—51 kæmpede han mod
Manteuffel’s Reaktion, og i Erfurt-Parlamentet 1850
arbejdede han for den nordtyske Union, men trak
sig derefter tilbage til sin private Virksomhed.
E. E.

Becket [↱bekit], Thomas, Ærkebiskop af
Canterbury (1117—70). Han var en Borgersøn fra
London. Sin videnskabelige Uddannelse fik han
i Paris. Efter sin Hjemkomst derfra traadte han
i Tjeneste hos Ærkebiskop Theobald af
Canterbury, der udnævnte ham til Archidiakon, og han
syntes at ville ofre hele sit store kirkepolitiske
Talent i Kirkens Tjeneste. Ærkebiskoppen anbefalede
ham derfor til Kong Henrik II, som gjorde ham
til sin Kansler. Men nu skete et Omslag, B., der
paa een Gang var Kansler, Advokat, Dommer,
Finansminister, Hærfører og Statssekretær, blev
Kongens haandgangne Mand og hans
Lystigbroder. Al sin Kraft satte han ind paa at hjælpe
Kongen i hans Bestræbelser for at gennemføre
hans »fra Fædrene nedarvede Rettigheder«, som
gik ud paa intet mindre end Ophævelsen af den
anglikanske Kirkes Selvstændighed til Gunst for
Kongemagten. Da Theobald døde, valgte Kapitlet
modstræbende, men efter Kongens Ordre B. til
Ærkebiskop i Canterbury (1162). Nu skete et
nyt Omslag. B. aflagde sin Hofdragt og iførte
sig Haarskjorte og Kutte. Statsmanden blev en
Kirkefyrste efter Gregor VII’s Mønster, og alt
satte han ind paa at hævde Hierarkiets
Fordringer. Henrik II, skønt forud advaret, følte sig
snart ubehagelig overrasket. Han formulerede
sine fra Fædrene nedarvede Rettigheder i 16
Konstitutioner og fremlagde dem paa Mødet i
Clarendon (1164), hvor Kirkens og Statens
Stormænd var samlede. Alle godkendte dem,
kun B. stod imod, og da han til sidst gav efter,
nægtede han at sætte sit Segl under. Da Pave
Alexander III ikke vilde godkende
Clarendon-Mødets Beslutninger, idømte B. sig selv en streng
Kirkebod for sin delvise Eftergivenhed. Kongen
blev rasende; han fik sine verdslige Stormænd
til at erklære B. for Højforræder, men denne
indskød sin Sag for Paven og flygtede til
Frankrig, hvor Paven løste ham fra
Clarendon-Beslutningerne. B. levede i et burgundisk
Cistercienserkloster, ubøjelig selv over for Pavens
Forsøg paa at forlige ham med Henrik II. 1170
kom dog et Forlig i Stand; men det var kun
Skin, Kongen var lige saa fast bestemt paa at
hævde sine Rettigheder som Ærkebiskoppen sine.
Kampen syntes nu for Alvor at skulle bryde ud
i lys Lue; men nogle Riddere, æggede af et
uforsigtigt Udbrud af Kongen, myrdede 29. Decbr
B. i Domkirken i Canterbury. Henrik II blev
forfærdet. Der skete Undere ved den Myrdedes
Grav, Folket saa i ham en Martyr, og Paven
helligdømte ham (1173). Kun ved at valfarte til
B.’s Grav i Canterbury og der lade sig piske til
Blods af Biskoppen i London og 80 Munke samt
ved at ophæve Clarendon-Mødets Beslutninger
kunde Kongen forsone Kirken. B.’s Skr er
udgivne af Giles (Oxford 1846 ff.). (Litt.:
»Thomas’ Saga Erkibyskups« efter gl. Haandskrifter,
udg. af C. R. Unger [Kria 1869];
Robertson, Th. B. [London 1859]; Materials for the
history of Th. B., ed. by Robertson
[I—II,
London 1875—76]).
L. M.

Beckett [↱bækət], Francis, dansk
Kunsthistoriker, f. 26. Marts 1868, blev Student 1886
og studerede efter Julius Lange’s Tilskyndelse
Kunsthistorie, i hvilket Fag han 1892 tog
Magisterkonferens. Allerede 1888 havde han paa
sin første større Udenlandsrejse under et
længere Ophold i Berlin gennemgaaet Museets
Samlinger af ældre Kunstværker; 1892, s. A. som
han vandt Univ.’s Guldmedaille, var han i Paris,
Belgien og Holland, 1894—95 for første Gang i
Italien; 6 Maaneder gjorde han Studier i
Firenze. Senere har han arbejdet i London,
1898—99 i Rom og Syditalien, 1899—1900 i
Grækenland og Konstantinopel, endelig i Rhin-Egnene,
Sverige og Norge samt Danmarks forsk. Egne,
hvor mærkelige Kunstværker findes.

1897 erhvervede B. sig Doktorgraden ved den
lærde og skarpsindige Afh. om »Renaissancen og
Kunstens Historie i Danmark«; s. A. blev han
Inspektør ved den kgl. Afstøbningssamling, hvis
Katalog ligesom det, han har udarbejdet over
Billedhuggerværkerne i Ørsteds-Parken, giver
Vidnesbyrd om, hvor godt han følger med, hvad
Nyt der fremkommer inden for hans Videnskab.
Efter i fl. Aar at have virket som Privatdocent
modtog han 1909 fast Ansættelse som Docent ved
Univ.; 1914 blev han Direktør for Statens
Afstøbningssamling.

Foruden en Mængde Undersøgelser og kritiske
Afh. har B. offentliggjort en allerede anselig
Række af større Værker, der alle hviler paa
indtrængende og rolige, undertiden vel endog, som
hans første Bog, »Altertavler i Danmark fra den
senere Middelalder« (1895) og Doktordisputatsen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0855.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free