Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beddoes, Thomas Loveli, eng. Digter (1803-49) - Bede, C., se Brdley. - Bede (bot), se Beta. - Bede, se Faar. - Bededag, Store, se Bodsdage. - Bedeguare (Rosenkonge), alm. Galledannelse paa Roser - Bedehus, en mindre Kirke, ét Kapel. - Bedeklokke, Klokke, hvormed der ringes til Bøn i Kirkerne. - Bedemænd er kommunale Bestillingsmænd - Beder (1267: Bitreth), Sogne- og Stationsby i det østlige Nørrejylland, Ning Herred - Bederdans omtales ofte i danske Folkeviser som en yndet Dans; bet. vistnok Bejledans. - Bederemme, hebr. tefillin, bestaar af to Læderkapsler med tilhørende Remme - Bedeslag, de 9 Slag, som klemtes til Bøn - Bedford, Shire i det sydlige Mellemengland - Bedford, By i U. S. A., Stat Indiana - Bedford, Hovedstad for en Division af samme Navn i det sydøstlige Kapland - Bedford, Johan Plantagenet, Hertug af, Feltherre og Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
The Bride’s Tragedy, der viser, hvor dybt
paavirket han var af Ford, Webster og de andre
Dramatikere fra Jakob I’s Tid. Han havde
Planer om fl. Dramaer i Hovedet og nedskrev
Fragmenter af dem, der til Dels endnu er bevarede.
Imidlertid besluttede han pludselig at opgive
Poesien og rejste (1825) til Göttingen for at
studere Anatomi og Fysiologi; fra den Tid til sin
Død førte han et yderst omflakkende Liv i
Schweiz og Tyskland, hvorfra han gentagne
Gange blev udvist for sine revolutionære Ideer.
Han begik Selvmord i Basel 1849. Efter hans
Død udgav hans Ven Kelsall 1850 det mærkelige:
Death’s Jestbook, or the Fool’s Tragedy. Aaret
efter udgav samme Ven: Posthumous and
Collected Poems, with a Memoir, der indeholder
enkelte lyriske Digte af stor Skønhed. 1890
besørgede Edm. Gosse en Udgave af hans Poetical
Works forsynet med Memoir (2 Bd), og 1893
udgav han en Samling af B.’s hidtil utrykte Breve
(The Letters of Th. L. B.).
I. O.
Bede, C. [bi.d], se Bradley.
Bede (bot.), se Beta.
Bede, se Faar.
Bededag, Store, se Bodsdage.
Bedeguare [-↱gar-] (Rosenkonge), alm.
Galledannelse paa Roser, især Vild Rose,
fremkaldt af Galhvepsearter, Rhodites, se
Galle.
F. K. R.
Bedehus, en mindre Kirke, et Kapel.
Bedeklokke, Klokke, hvormed der ringes til
Bøn i Kirkerne.
Bedemænd er kommunale Bestillingsmænd,
hvem der i gamle Dage i Købstæderne var
tillagt Eneret til at bede til Barnedaab, Kirkegang,
Bryllupper og Begravelser. I den gamle
Begravelsesforordning af 7. Novbr 1682, der
tilsigtede at afskaffe den store Overdaadighed og de
unyttige Omkostninger, der »af de fleste over
deres Stand og Vilkaar med deres afdøde
Forældres, Børns og Venners Ligs Begængelser og
Jordefærd gøres, hvorved Gud fortørnes« o. s. v.,
foreskreves det, at til at bede til at følge Lig i
Købstæderne maatte kun bruges tvende af dem,
som Magistraten dertil forordner. Foruden at
»bede til« de nævnte Højtideligheder, hvilket
vil sige, at de overbragte Indbydelserne efter
den Tids Skik, benyttedes de ogsaa til at ordne
alt, hvad der var fornødent til den kirkelige
Handlings Foretagelse, og hertil beskikkes der
endnu — i alt Fald i Kbhvn — B.; men
Forpligtelsen til at benytte dem, er ophævet, ligesom
der heller ikke længere er foreskrevet Takster
for deres Tjeneste. Paa Landet benyttes endnu
nogle Steder B. til at overbringe Indbydelser til
Bryllupper, Barnedaab o. s. v. efter de gamle
Ceremonier; men det har »altid staaet frit for,
hvem man vilde benytte dertil.
O. D.
Beder (1267: Bitreth), Sogne- og Stationsby
i det østlige Nørrejylland, Ning Herred,
Aarhus Amt, c. 11 km S. f. Aarhus, 1. Febr 1911:
82 Gaarde og Huse og 362 Indb. (1906: 324),
har Kirke, Præstegaard, Skole, Havebrugsskole
(oprettet 1889), Sparekasse (1871),
Andelsmejeri, Købmandsforretning m. m. samt Station
paa Aarhus—Odder Banen.
H. W.
Bederdans omtales ofte i danske Folkeviser
som en yndet Dans; bet. vistnok Bejledans.
A. O.
Bederemme, hebr. tefillin, bestaar af to
Læderkapsler med tilhørende Remme, som
bindes om den venstre Arm og Panden saaledes, at
Kapslerne sidder paa Albueleddets Inderside
og midt paa Panden; den første indeholder en
Pergamentsrulle med fire Skriftsteder, den
anden fire Ruller, hver med eet. Læderet skal
stamme fra rene Dyr, og de tages paa under
Fremsigelse af bestemte Formler. Opr. bar man
dem, sikkert som Amuletter, hele Dagen, nu
sædvanligvis kun ved den daglige Morgenbøn.
Rabbinerne søger Tilhold for B. 2. Mos. 13, 9. 16
og 5. Mos. 6, 8; 11, 18. De omtales fra 2. Aarh.
f. Kr. og nævnes i Ny Test. (Tankeremme),
Matth. 23, 5.
J. P.
Bedeslag, de 9 Slag, som klemtes til Bøn,
efter at der til visse Klokkeslet (paa Landet
Morgen og Aften) er ringet.
Bedford [↱bedfəd], Shire i det sydlige
Mellemengland, omgivet af Shirerne Cambridge,
Huntingdon, Northampton, Buckingham og
Hertford, er 1194 km2 med (1911) 194625 Indb. (163
pr. 1 km2). B. er hovedsagelig et bølgeformigt
Lavland; Ouse gennemstrømmer den smukke og
frugtbare B.-Dal; mod S. opfyldes dog Landet
af Udløberne af de stejle Chiltern
Kridtbakker, som her gaar under Navnene
Dunstable og Luton Downs. Befolkningens
vigtigste Næringsveje er Agerdyrkning og
Kvægavl, idet næsten 9/10 af Arealet er under
Dyrkning. Industrien bestaar mest i Fabrikation af
Agerbrugsredskaber samt Tilvirkning af
Kniplinger og Straaarbejde.
Shirets Hovedstad af samme Navn
ligger paa begge Sider af Ouse, som her bliver
sejlbar, 76 km NNV. f. London ved
Midland-Jernbanen, har (1911) 39183 Indb. og en
betydelig Jernindustri, især Fabrikation af
Agerbrugsmaskiner, samt en livlig Handel med
Agerbrugsprodukter, Tømmer, Kul og Jern. B. er en smuk
og velbygget By, har to Parker og er bekendt
for sine Velgørenhedsanstalter og Skoler, især
Latinskolen, der er grundet 1552 af Edward VI
og 1561 fik rige Gaver af William Harper,
Borgmester i London. 1874 rejstes i B. en Statue
for John Bunyan, som er født i det nærliggende
Elston.
G. Ht.
Bedford [↱bedfəd], By i U. S. A., Stat Indiana,
ligger 100 km SSV. f. Indianapolis ved Salt
Creek og ved Banen fra New Albany til Terre
Haute. (1910) 8700 Indb. B. har et smukt
Raadhus og Justitspalads.
H. P. S.
Bedford [↱bedfəd], Hovedstad for en Division
af samme Navn i det sydøstlige Kapland, ligger
i en smuk Dal ved Foden af Kaga-Bjergene og
har (1911) c. 2000 Indb.
C. A.
Bedford [↱bedfəd], Johan Plantagenet,
Hertug af, tredie Søn af Henrik IV af England,
Feltherre og Statsmand. Af sin Fader udnævnt
til Connetable af England, fik han af sin
Broder, Kong Henrik V, Titel af Hertug af B. og
var under Kongens Fraværelse Statholder i
England. Efter Henrik V’s Død (1422)
udnævntes B. til Regent for Frankrig; som saadan
sluttede han Forbund med Hertugerne af
Burgund og Bretagne imod Karl VII og bragte
ved en Række heldige Kampe største Delen
af Frankrig i sin Magt; senere bragte dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
