Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bedford, Johan Plantagenet, Hertug af, Feltherre og Statsmand - Bedford-Level, se Fen-distrikt. - Bedier, Joseph, fransk Litteraturforsker,(1864- ) - Beding (Bedding), det Underlag, hvorpaa et Skib staar, naar det er under Bygning - Bedlam (fordrejet af Bethlehem), Navnet paa den berømte Sindssygeanstalt i London - Bedlington, By i det eng. Grevskab Northumberland - Bedlington Terrier, engelsk Hunderace, se Hunde. - Bedloe's Island ell. Liberty er den lille Ø i New Yorks - Bedlt-el-Fakih, d. s. s. Beit-el-Fakih. - Bedos de Celles( 1706-79), Benediktinermunk i Toulouse - Bedr (Bedr Honein), en lille By i det arab. Landskab Hidjas - Bedrageri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jeanne d’Arc’s Optræden et Omslag, og det
engelske Herredømme indskrænkedes. Under
Fredsunderhandlingerne i Rouen (1435) døde
B. med Hjertet brudt over sin mislykkede
Politik. — Hertugværdigheden af B. gav Edvard
IV 1469 til George Neville, som Kongen
vilde gifte med sin Datter Elisabeth; 1485
udnævntes Jasper Tudor, en Onkel til Kong
Henrik VII, til Hertug af B., men døde
allerede 1495. 1550 fik Familien Russell Titel
af Greve af B., og 1694 udnævntes William
Russell til Hertug af B., hvilken Titel hans
Efterkommere endnu fører.
Kr. E.
Bedford-Level [↱bedfəd-↱£ev£], se
Fendistrikt.
Bedier [be↱die], Joseph, fransk
Litteraturforsker, f. 28. Jan. 1864, virker siden
Gaston Paris’ Død (1903) som Prof. i ældre fr.
Sprog og Litt. ved Collège de France. Hans
Arbejder, der alle vidner om en ualmindelig
skarp, kritisk Sans, har ganske fornyet de
Spørgsmaal, som de behandler. Hans
Hovedværker er: Les Fabliaux (1893), Études
critiques (1903), Les Légendes épiques (4 Bd,
1908—13); desuden har han udg. forsk.
middelalderlige Tekster: Roman de Tristan (2 Bd,
1902—05), Le Lai de l’Ombre (1913) o. s. v., og
forfattet en moderne fr. Bearbejdelse af
Sagnene om Tristan og Isolde, der er udkommet i
mange Oplag.
Kr. N.
Beding (Bedding), det Underlag, hvorpaa
et Skib staar, naar det er under Bygning. B.
bestaar af et ned mod Vandet hældende
Skraaplan, udført af Cementbeton ell. Murværk, oven
paa hvilket er anbragt Træblokke, som tjener
til Understøtning for Skibets Køl, saaledes at
denne faar et Fald paa 1/10—1/20 ned mod
Vandet. Af Hensyn til Skibets Afløbning (s. d.)
fortsættes B. et Stykke ud i Vandet under Navn
af Slagbedingen.
B. kaldes ogsaa de Træunderlag, som
anbringes til Understøtning for Spil, Ankre o. l.
paa Dækket af Skibe.
H. P. C.
Bedlam [↱bed£əm] (fordrejet af Bethlehem),
Navnet paa den berømte Sindssygeanstalt i
London, der opr. var et Provsti og under
Henrik VIII, ved Klostrenes Ophævelse, blev
skænket til Byen London og taget i Brug efter
sin nuv. Bestemmelse. Dernæst benyttes
Udtrykket B. ogsaa i al Alm. om Sindssygeanstalter.
Bedlamit, et Galehuslem, en Vanvittig.
Bedlington [↱bed£iŋtən], By i det eng.
Grevskab Northumberland, ved Floden Blyth, 17
km N. f. Newcastle, er et vigtigt
Kulgrubecentrum og har (1911) 25440 Indb., hvoraf de fleste
er beskæftigede i Kulgruber, Glasværker,
Kæde- og Sømfabrikker.
G. Ht.
Bedlington Terrier [↱bed£iŋtən-], engelsk
Hunderace, se Hunde.
Bedloe’s Island [↱bed£ouz-↱a^ilənd] ell.
Liberty Island, som den nu hyppig kaldes,
er den lille Ø i New Yorks Havn uden for
Hudson-Flodens Munding, hvor man 1886 rejste
den af F. A. Bartholdy (s. d.) modelerede
Frihedsstatue, der tillige gør Tjeneste som
Fyrtaarn.
H. P. S.
Bedlt-el-Fakih, d. s. s. Beit-el-Fakih.
Bedos de Celles [bö↱do-t-↱sæl] (1706—79),
Benediktinermunk i Toulouse, Forf. til det i
Orgelbyggerkunsten klassiske Værk L’art du
facteur d’orgues (3 Bd, 1766—78).
A. H.
Bedr (Bedr Honein), en lille By i det
arab. Landskab Hidjas, ligger 150 km SV. f.
Medina, omgiven af rige Daddelhaver, og er
Station for Pilegrimmene. B.-Dalen er den
Valplads, paa hvilken Muhammed (16. Marts 624)
vandt sin første store Sejr over Koreishiterne,
og den fejres derfor i Arabernes Digte.
M. V.
Bedrageri. I Modsætning til mange andre
Straffelove giver den danske Straffelov ikke
nogen Definition af Bedrageriforbrydelsens
Begreb, men har valgt at gaa den Vej i et
Kapitel, der bærer Overskriften »Om Bedrageri«, at
opregne en hel Række strafbare Handlinger
uden nærmere at angive, om det er Meningen
at henføre samtlige disse Handlinger under
Bedrageribegrebet. Om nu denne Tvivl løses
paa den ene ell. paa den anden Maade, er
næppe af nogen praktisk Bet., og under alle
Omstændigheder er det utvivlsomt, at selv om
man begrænser Bedrageribegrebet til kun at
omfatte visse af de ovennævnte Handlinger,
vil disse vise sig at være saa forskelligartede,
at det trods Begrænsningen bliver umuligt at
samle dem under eet Begreb. Imidlertid vil
de paagældende Handlinger dog altid have
noget tilfælles. Fremhæves kan saaledes, at
Bedrageriforbrydelsen (efter dansk Ret) altid er
en Forbrydelse rettet mod Andenmands
Formue, og at den efter den alm. Mening
ydermere hører til Kredsen af de saakaldte
Berigelsesforbrydelser ɔ: tilsigter en Berigelse
gennem et Formuetab, tilføjet en anden.
Ligeledes kan nævnes, at Bedrageriforbrydelsen i
det overvejende Antal Tilfælde vil
fremtræde som Krænkelse af en Tillid, der vises
en. — I øvrigt naas næppe synderligt ved at
behandle Straffelovens Bedragerikapitel under
ét, idet en Oversigt kun kan vindes, naar B.
opløses paa samme Maade som alm. i
fremmede Love efter dets forsk. Udførelsesmaade.
I saa Henseende bør først udskilles det
egentlige B., der bestaar i ved Svig (ɔ: bevidst
Usandhed) at fremkalde ell. bestyrke en
Vildfarelse hos en anden Person og derved
retsstridig bevæge ham til en Handling, hvorved
der mod hans Villie paaføres ham Formuetab
(saaledes norsk Straffelov). I dansk Straffelov
omfattes Saadanne Handlinger af § 251, der som
Eksempler nævner, at udgive sig for en anden
Person ell. foregive at være berettiget til at
handle paa en andens Vegne og saaledes
fravende nogen Penge ell. Gods, endvidere at
modtage svigagtig, hvad en Anden p. Gr. a.
urigtigt Kendskab til Omstændighederne tror
sig pligtig at betale ell. afgive til ham, at
forlede nogen til at købe ell. paa anden lignende
Maade modtage en Genstand for noget
væsentlig andet og værdifuldere, end den er, samt
at tage Varer paa Kredit uden Hensigt til at
betale. Fremdeles hører herhen Straffelovens
§ 255, som straffer Bedrageri i Spil, saa og
den, som ved Signen, Maalen, Manen ell. ved
andre overtroiske Kunster fravender nogen
Penge ell. Gods, samt § 259 om Assurancesvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
