- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
815

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beenfeldt, Frederik Ludvig Christian, Kammerherre, Oberstløjtnant og Ejer af Serridslevgaard ved Horsens (1741-1801) - Beenfeldt, Poul, dansk Officer (1610-76) - Beer, Adolf, østerrigsk Historieskriver, (1831-1902) - Beer, Anton Walbruun, tysk Musiker, (1864- ) - Beer, August, tysk Fysiker, (1825-1863) - Beer, J. L., se Meyerbeer. - Beer, Michael, tysk Digter, (1800-1833 - Beer, Wilhelm, tysk Selenograf, (1797-1850) - Beerberg, højeste Punkt i Thüringerwald (983 m), Hertugdømmet Sachsen-Koburg-Gotha - Beerbhoom fbiabhu.m], se Birbhum. - Beerenberg, se Jan Mayen. - Beeren-Eiland (Bjørneøen), en lille Ø i det nordlige Ishav - Beerfelden, By i den hessiske Prov. Starkenburg - Beermann, Friedrich Heinrich Andreas, dansk Forstmand, (1814-1895)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

2 Godsejere erklæredes skyldige; B. benaadedes
dog efter Ansøgning mod at betale en Bøde.

Beenfeldt, Poul, dansk Officer (1610—76),
var ved Karl Gustaf’s Landgang paa Sjælland
1658 Oberst og Kommandant paa Kronborg og
lod sig som saadan forlede til paa skændig
Maade at overgive Kronborg til Admiral
Wrangel efter en kortvarig Belejring. En Krigsret
dømte ham derefter til Døden, som han dog
unddrog sig ved Flugt; senere benaadedes han
og vendte tilbage.

Beer [be.r], Adolf, østerrigsk
Historieskriver, f. 27. Febr 1831, d. 7. Maj 1902. B. blev
1858 Prof. i Handelshistorie ved
Handelsakademiet i Wien og virkede 1868—1901 som Prof.
ved den tekn. Højskole smst. Hans
Lærervirksomhed har affødt en fortrinlig »Geschichte des
Welthandels« (1860—84, 4 Bd); ellers har han
som Historiker særlig syslet med Maria
Theresia’s og Josef II’s Tid, dertil ogsaa med
Østerrigs Finanshistorie i 19. Aarh. Af hans Skr
kan fremhæves: »Die erste Teilung Polens«
(1873, 3 Bd), »Joseph II, Leopold II und
Kaunitz« (1873), »Leopold II, Franz II und
Katharina von Russland« (1873), »Die Finanzen
Österreichs im 19. Jarh.« (1877), »Der Statshaushalt
Österreich-Ungarns seit 1868« (1881), »Die
österreichische Handelspolitik im 19. Jarh.« (1891).
Kr. E.

Beer [be.r], Anton Walbruun, tysk
Musiker, f. 29. Juni 1864 i det bayerske Øvrepfalz;
selv Skolelærersøn, begyndte han som Lærer,
men efter Studier hos Rheinberger o. fl. blev
han i München og fandt en Mæcen i Grev
Schack. B.’s Værker omfatter mest Sange og
Kammermusik, en enkelt Symfoni og Operaerne
»Sühne« (1894) og »Don Quixote« (1908).
W. B.

Beer [be.r], August, tysk Fysiker, f. 31.
Juli 1825 i Trier, d. 18. Novbr 1863 som Prof. i
Bonn. B. arbejdede især paa den mat. Fysiks
Omraade; han har skrevet et stort Antal Art. i
»Poggendorffs Annalen«, i Beg. om Optik,
senere om Magnetisme, Elektricitet og Vædskers
Overfladespænding. Desuden fl. Lærebøger,
hvoraf kan nævnes »Einleitung in die höhere
Optik« (1853).
K. S. K.

Beer [be.r], J. L., se Meyerbeer.

Beer [be.r], Michael, tysk Digter, Broder
til Komponisten Meyerbeer, f. 19. Aug. 1800 i
Berlin, d. 22. Marts 1833 i München, studerede
Filosofi i sin Fødeby og i Bonn og vakte som
nittenaarig Opmærksomhed med sin Tragedie
»Klytämnestra«. Men det var først Sørgespillet
»Der Paria«, der opførtes 1823, som fik
Almenheden til at knytte større Forventninger til hans
Digterbegavelse. I dette Stykke skildrer B. den
Underkuedes Lod i Samfundet for derved at
rette et Angreb paa Jødernes Undertrykkelse
i den moderne Tid. Hans Broder Meyerbeer
skrev Musik til hans næste Drama »Struensee«,
der spilledes 1829 og har bevaret sin Interesse
til vore Dage (genoptrykt af Reclam).

De Forhaabninger, man nærede til B., blev
tilintetgjorde ved hans tidlige Død. E. v. Schenk
har i B.’s »Sämtliche Werke«, der udk. 1835,
sat ham et smukt biogr. Mindesmærke.
C. B-s.

Beer [be.r], Wilhelm, tysk Selenograf,
Broder til Komponisten Meyerbeer, f. i
Berlin 4. Jan. 1797, d. 27. Marts 1850 smst.,
kæmpede i de Frivilliges Rækker 1813—15 og
ombyttede da Militærtjenesten med Handelen
for at overtage Ledelsen af sin Faders
betydelige Forretning. I Astronomien har B. faaet sig
et Navn ved sine Arbejder sammen med
Mädler, hvoraf mest bekendt er: Mappa
Selenographica
(1836) med tilhørende Tekst (1837),
første nøjagtige Kort og Beskrivelse af Maanens
Overflade.
J. Fr. S.

Beerberg [↱be.rbærk], højeste Punkt i
Thüringerwald (983 m), beliggende i Hertugdømmet
Sachsen-Koburg-Gotha. Det er gennembrudt af
en 3 km lang Jernbanetunnel, hvorigennem
Jernbanen Plaue—Ritschenhausen gaar.

Beerbhoom [↱biəbhu.m], se Birbhum.

Beerenberg [↱be.rənbærk], se Jan Mayen.

Beeren-Eiland [↱be.rən-↱a^ilant]
(Bjørneøen), en lille Ø i det nordlige Ishav, c. 74 1/2°
n. Br. og 19° ø. L. B. ligger paa en Banke, der med
under 100 m Vand strækker sig mod S. fra
Spitsbergen. Den sydlige Del, der hæver sig 400 m,
staar med lodrette Klipper ud i Havet og
bestaar af ældre sedimentære Bjergarter. Ved
Østsiden ligger et plateauformet Bjerg, Mount
Misery, der naar en Højde af 544 m og bestaar
af Skifre, tilhørende Triastiden. Den nordlige
og vestlige Del af Øen er lav, nemlig 40—50 m
o. H. og bestaar af en kulførende Sandsten med
Vækstforsteninger. — Fortsættelsen af
Atlanterhavsdriften, der kaldes Nordkapstrømmen, gaar
S. om B., men er overlejret af arktisk Vand,
der løber rundt om Øen, førende Is med sig.
Fra Juni Maaned er Havet dog i Alm. isfrit.
Middeltemperaturen fra Maj til Septbr er 1,2°
for Oktbr til Apr. ÷9,3° og for Aaret ÷4,9°.
Den lavest observerede Temp. er ÷28,4°. B.
blev opdaget 1596 af W. Barentz og fik sit Navn
efter en paa Øen skudt Bjørn. Englænderne
kom snart efter, kaldte Øen Cherie Island, og
drev en indbringende Hvalrosfangst. Øen blev
taget i Besiddelse 1609 af Muscovy Company i
London, men det opgav den dog senere.
Russerne koloniserede B. i 18. Aarh. og Beg. af 19.
Aarh. og overvintrede gentagne Gange; de
afløstes af Nordmændene, der oprettede
Hvalfangst-Stationer. Endelig lagde Tyskerne 1899
Beslag paa Kulfelterne, men forlod atter Øen,
da Udnyttelsen af Kullejerne frembød store
Vanskeligheder. Svenskerne har ved en
Mængde Ekspeditioner undersøgt Øen i
naturhist. Retning; den blev kortlagt af den sv.
Ekspedition under Nathorst 1898. (Litt.: »Ymer«
[Stockholm 1898, 1899 og 1901]).
G. F. H.

Beerfelden [↱be.rfældən], By med (1910) 2113
Indb. i den hessiske Prov. Starkenburg, 400 m
o. H., ved Jernbanen Hanau—Eberbach; i dens
Nærhed Jagtslottet Krähenberg med
Dyrehave.
G. Ht.

Beermann [be.r-], Friedrich
Heinrich Andreas
, dansk Forstmand, f. 26. Jan.
1814 i Lassahn (Lauenburg), d. 16. Decbr 1895
i Kbhvn. Tog Forsteksamen i Clausthal og 1837
i Kbhvn efter i Mellemtiden at have været
ansat i Böhmen. I Danmark blev B. brugt paa
forsk. Maader, indtil han 1851 blev Skovrider
paa Flensborg Distrikt og 1860 Overførsler for
den slesvigske Inspektion. Efter Krigen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0865.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free