- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
821

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beethoven, Ludwig van, tysk Komponist, (1770-1827) - Beets, Nicolaas, en af Hollands populæreste Forf. i 19. Aarh., (1814-1903) - befalede Sager kaldes de Retssager, som S efter Ordre af det Offentlige - Befaling er den af en Foresat i Kraft af hans tjenstlige Stilling til en Undergiven udstedt Opfordring til Handling - Befaling, Overordnedes, kan efter Omstændighederne ophæve en Handlings Strafbarhed - Befalingsmand betegner den Overordnede i Modsætning til den Menige

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fortegnelse over B.’s Værker af Thayer og
Nottebohm; hans Breve udg. af Nohl,
Köchel og Kalischer [5 Bd, 1908];
vedrørende B.’s Person: Breuning, »Aus dem
Schwarzspanierhaus«, Nohl, »B. nach den
Schilderungen seiner Zeitgenossen« og Frimmel,
»B.-Studien« m. m.; endelig vedrørende
Værkerne: Nottebohm, »Beethoveniana« og »Neue
Beethoveniana«; Th. Helm, »B.’s
Streichquartette«; Grove, B. and his symphonies;
Reinecke, »B.’s Klaviersonaten«; Bargheer,
»B.’s letzte Quartette«; Krone, »B. und seine
Symphonien«.
W. B.

Beets [be.ts], Nicolaas, en af Hollands
populæreste Forf. i 19. Aarh., f. 13. Septbr 1814
i Haarlem, d. 18. Marts 1903 i Utrecht. Med sin
Camera obscura, som han udgav 1839 under
Pseudonymet Hildebrand, gjorde han en
fænomenal Lykke og blev med eet Slag Nationens
Yndlingsskribent. Denne Bog, der siden er
udkommet i et Utal af Udgaver, er nu trængt ind
i alle Lag og Kredse af Nationen og nyder en
lgn. Gunst som David Copperfield i England.
Den giver i novellistisk Indfatning Interiører af
holl. Familieliv, desuden Skildringer af
Landskab og Folketyper for en Del i nordhollandsk
Dialekt, hvori Forf. er en Mester.
Karakteristisk for Fremstillingen er dens joviale
Grundtone, en bred, godlidende Humor, der aldrig
fornægter sig. Allerede før B. udgav Camera
obscura
, havde han udg. patetiske Digte, der
var paavirkede af Byron og hans Pessimisme.
Senere har han udfoldet en righoldig
Forfattervirksomhed saavel af skønlitterær som af
kritisk og teol. Art. Forfatteren, der i Leyden
havde studeret Teologi (en Omstændighed, der
har afsat sig mange Mærker i hans Digtning),
blev 1840 Præst i Heemstede ved Haarlem, 1854
i Utrecht, hvor han 1874 udnævntes til teol.
Prof. Af hans poetiske Værker er der
udkommet en Samling i 5 Bd (Leyden 1886—91). 1914
blev en Statue af ham opstillet i
Haarlemmerhout (Lystskoven ved Haarlem).
A. I.

befalede Sager kaldes de Retssager, som
Sagførere anlægger og udfører som befalede
Sagførere
, d. v. s. efter Ordre af det
Offentlige, i Modsætning til de Sager, som
Sagførerne paatager sig efter vedk. Parts private
Engagement. Til at udføre b. S. beskikker
Justitsministeriet i hver Retskreds et Antal
Sagførere, mellem hvem Sagerne fordeles efter Tur.
De befalede Sagførere benyttes som oftest i
Straffesager, der procederes ved Aktor og
Defensor, og i de civile Sager, hvor fri Proces er
indrømmet.
K. Hch.

Befaling er den af en Foresat i Kraft af hans
tjenstlige Stilling til en Undergiven udstedt
Opfordring til Handling. Den militære B. skal være
kort, klar og bestemt og være afpasset efter
Vedk.’s Evner. B. kan udstedes skriftlig ell.
mundtlig. Den Undergivne skal udføre denne
ganske, som den er givet, uden Indsigelse og uden
Hensyn til Personer ell. Forhold, medmindre B.
gaar ud paa en Forbrydelse, i hvilket Tilfælde
det er Pligt at nægte Lydighed. B. kan udgives
i »Kommandoform«, der kræver en øjeblikkelig
Udførelse uden Overvejelse, ell. som »B. i Alm.«,
der vel befaler den Undergivne at udføre, en
bestemt Handling, men overlader til ham inden
for visse Grænser Udførelsesmaaden og en
bestemt Tid til Overvejelse. Naar B. kun angiver
Maalet, der skal søges naaet, men overlader den
Undergivne fri Anvendelse af de til Raadighed
værende Midler, kaldes B. »Direktiv«.
Dagsbefaling og Operationsbefaling
(s. d.).
B. P. B.

Befaling, Overordnedes, kan efter
Omstændighederne ophæve en Handlings
Strafbarhed for den Underordnede, saaledes at hele
Ansvaret paahviler den Befalende. Ofte vil
Straffriheden skyldes subjektive Grunde,
nemlig, at den Underordnede ikke har vidst ell.
kunnet vide, at det var en strafbar Handling,
han blev befalet til (se saaledes militær Strfl.
7. Maj 1881 § 47), men selv om den
Underordnede i saa Henseende har været ganske klar
over Forholdene, kan Straffrihed indtræde i
Kraft af B. som saadan (ɔ: som objektiv
Straffrihedsgrund). Som alm. Regel kan en
saadan Straffrihedsgrund dog ikke anerkendes;
tværtimod maa Staten principielt sætte sine egne
Forbud mod at begaa strafbare Handlinger over
de af Overordnede til Underordnede givne B.
i modsat Retning. Kun i ganske særlige Forhold,
hvor Lydighedspligtens absolutte Overholdelse
maa anses for saa vigtig, at Samfundet som
det mindre Onde ogsaa maa sanktionere dens
eventuelle Misbrug i den angivne Retning, kan
B. akcepteres som Straffrihedsgrund — og selv
da kun ved Forbrydelser af forh. mindre Bet.
Vistnok de eneste Eksempler paa Underordnedes
Forhold af saa intensiv Art er Militær- og
Søvæsen. At Loven imidlertid end ikke i militære
Forhold paalægger Soldaterne en ubetinget
Lydighedspligt til at følge deres Foresattes B., kan
ses af Grl.’s § 43, der bl. a. sætter Straf for den,
»der adlyder en til Angreb paa Rigsdagens
Sikkerhed og Frihed sigtende Befaling«, hvilket
øjensynlig netop tager Sigte paa militær Ordre.
Denne Bestemmelse kan imidlertid næppe anses
for en speciel Undtagelsesbestemmelse, men maa
analogisk gælde for andre B., der sigter til at
krænke Samfundets ell. Enkeltmands
betydeligere Retsgoder. Naar derfor Strfl. for
Krigsmagten 7. Maj 1881 § 112 kunde synes at
paalægge Militære en ubetinget Lydighedspligt mod
Foresattes B. og noget lgn. gælder Sølovens §
101 for Skibsmandskabets Vedk., maa disse
Lovbud forstaas med den Begrænsning, at B. ikke
gælder Forbrydelser i hvert Fald mod vigtigere
Retsgoder. Skarpe Grænser mellem det
tilladelige og utilladelige lader sig paa dette Omraade
ikke drage; navnlig vil her ogsaa Hensynet til
den konkrete Situation være af Bet. Under Krig
vil Lydighedspligten for Militære saaledes
utvivlsomt blive opfattet som strengere og mere
ubetinget end i Fred, i Havsnød større for
Skibsmandskabet end i Stille ell. i Havn o. l.
A. Gl.

Befalingsmand betegner i Hærens forsk.
Vaaben og i Søværnet den Overordnede i
Modsætning til den Menige. B. inddeles i Officerer og
Underofficerer. Undertiden henregnes den
laveste Klasse af B. (Underkorporaler;
Reserve-Overkonstabler) ikke til Underofficererne, men
indtager som i Danmark en særlig Stilling. Efter
som B. staar i Hæren som fast ansatte ell. som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0871.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free