- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
822

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Befalingsmand betegner den Overordnede i Modsætning til den Menige - Befallningshavande, sv., den øverste Myndighed i de sv. »län« - Befana (Forvrængelse af Epiphania), i Firenze og Rom Helligtrekongersdag (6. Jan.) - Befaren, en Vedtegning, som paa Sessionen gives en Værnepligtig, der i 18 Maaneder har været i Fart som Sømand - Beffroi det runde ell. firkantede Hovedtaarn i den middelalderlige, befæstede Borg - Befolkning er den Kreds af Mennesker, der lever paa et Territorium ell. i et Statssamfund

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Værnepligtige, benævnes de faste ell.
værnepligtige B.
B. P. B.

Befallningshavande, sv., den øverste
Myndighed i de sv. »län«. Øverste Chef er
»Landshövdingen« (Amtmanden); hans to nærmeste er
»Landssekreteraren« (Chef for »landskansliet«)
og »Landskamreraren« (Chef for
»landskontoret«). »Konungens B.« forestaar i alle
Henseender Amtets Administration, og har i de
forsk. Distrikter under sig »Kronofogdar«,
»Häradsskrivare«, »Kronolänsmän« og »Länsmän«
(»Sognefogeder«).
A. M. D.

Befana (Forvrængelse af Epiphania), i Firenze
og Rom Helligtrekongersdag (6. Jan.), de paa
denne brugelige Gaver samt tillige en af Klude
lavet Dukke (Befanadukke), der den
foregaaende Aften (den egl. Befanafest) under Skrig
og Jubel bæres gennem Gaderne. Skikken er
sandsynligvis en Rest af en middelalderlig
Mysteriehøjtidelighed. I Folkemunde betegner B.
tillige en gl., hæslig Kvinde.
L. M.

Befaren, en Vedtegning, som paa Sessionen
gives en Værnepligtig, der i 18 Maaneder har
været i Fart som Sømand og i den Tid, gjort to
Rejser til Havne, der er beliggende V. f. en
Linie fra Texel til Kap Lindesnæs ell. Ø. f. en
Linie fra Rügenwalde til Kalmar. De B.
udskrives til Tjeneste ved Søværnet. Indkaldelsen af
dem sker gennem de respektive
Lægdsbestyrelser. Hvis en Værnepligtig, der opfylder
Betingelserne for at faa Vedtegning B., kommer
hjem fra Søen paa et Tidspunkt, hvor der ikke
afholdes Session, kan han fremstille sig til
Bedømmelse ved Søværnet. Efter denne kan han
udmønstres i indenrigsk ell. kortere udenrigsk
Fart indtil Mødedagen. Tidligere »stoppede« man
de B. i denne Periode, idet man tilbageholdt
deres Søfartsbøger og gav dem Arbejde paa
Orlogsværftet. De deltes i Halv- og
Helbefarne, hvoraf de førstnævnte skulde have
den til nu at faa Vedtegning B. nødvendige
Søfart, de sidstnævnte den dobbelte. De B.
bærer under deres Tjeneste ved Søværnet et
broderet Anker med Krone paa Overærmet og har
et Tillæg til deres Lønning af 30 Øre pr Dag,
hvis de har det dobbelte af den paakrævede
Søfart.

I Norge anses som Halvbefaren den, der i
12 Maaneder, og som Helbefaren den, der i 30
Maaneder efter sit fyldte 15. Aar har været i
udenrigsk Fart. Ogsaa indenrigsk Fart kan dog
efter nærmere Bestemmelser, der fastsættes af
Kongen, komme i Betragtning. Som B. regnes
her ikke alene egl. Søfolk, men tillige Maskinister
og Fyrbødere, der har den fornødne Søfart.
H. E.

Beffroi [be↱frwα] (fr., ogsaa donjon, tysk
Bergfried, eng. keep-tower) er Benævnelsen for
det runde ell. firkantede Hovedtaarn i
den middelalderlige, befæstede Borg og var det
sidste Tilflugtssted for Borgens Beboere.
Taarnets øverste Platform anvendtes som Regel til
Opstilling af Kasteskyts, ligesom ogsaa
Vægteren her havde sin Udkigsplads og sin
Alarmklokke. I den nedre, uden Vinduesaabninger
byggede Del af Taarnet fandtes Forraadskamre
og Fængselsrum, medens de øvre Etager var
indrettede til Beboelse. Adgangen hertil skete
enten nedenfra ved Hjælp af Stiger ell. ved
bevægelige Broer fra den nærliggende
Borgbygning. I Bygningsmaaden for disse Taarne kan
der i øvrigt paavises en jævnt fremadskridende
Udvikling fra 10.—16. Aarh., under hvilket B.
hørte op med at være en selvstændig Del af den
befæstede Borg. B. opførtes ogsaa hyppig i
Middelalderen i befæstede Byer, enten som
fritstaaende Taarne ell. sammenbyggede med
Byens Raadhus. Ofte indbyggede man Taarnet i
selve Ringmuren oven over Fæstningsporten,
saaledes at Adgangen til Byen skete gennem
Taarnets Fod. Tillige er B. Benævnelsen paa
en i Middelalderen anvendt Krigsmaskine,
der bestod af et af Tømmer bygget, med Huder
beklædt Taarn, som man førte ind mod
Fæstningsmuren for at entre denne.
Sch. P.

illustration placeholder
Beffroi.


Befolkning er den Kreds af Mennesker, der
lever paa et Territorium ell. i et Statssamfund.
Kendskab til Størrelsen af et Lands B. og
Forandringerne i Folkemængden (B.’s Bevægelser)
har Bet. for Bedømmelsen af et Lands
økonomiske Tilstand og politiske Magtstilling, og
Udfindelsen af de Love, der styrer de nævnte
Bevægelser, er en betydningsfuld videnskabelig
Opgave. Læren om B. deler sig naturligt i 1)
Befolkningsstatistikken, hvis
Opgave det er dels at fremskaffe de fornødne Data
ang. B.’s Størrelse, dens Fordeling i Henseende
til Alder, Køn, ægteskabelig Stilling, Bosted,
Næringsvej o. s. v. og dens Frem- og Tilbagegang
gennem Fødsler, Dødsfald, Ind- og Udvandring,
og dels at konstatere den Lovmæssighed, der
giver sig til Kende i disse Data, og 2)
Befolkningsteorien, der beskæftiger sig med de
Følger for Samfundets økonomiske Tilstand, som
en Forøgelse ell. Formindskelse af B. medfører.
Hertil slutter sig Befolkningspolitikken,
der beskæftiger sig med de praktiske
Forholdsregler, som Statistikkens og Teoriens
Resultater kan gøre det hensigtsmæssigt for
Samfundene at træffe med det Formaal enten at
fremme B.’s Vækst ell. at hemme den ell.
endelig at skaffe Afløb for en voksende B.’s
Overskud.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0872.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free