- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
823

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Befolkning er den Kreds af Mennesker, der lever paa et Territorium ell. i et Statssamfund

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Befolkningsstatistik.

Hovedgrundlaget for statistiske Oplysninger
om B. er i vore Dage dels Folketællingerne (s. d.),
dels Registreringen af Vielser, Fødsler og
Dødsfald, Ind- og Udvandring. (Om de Metoder,
hvorefter det ved disse givne Materiale
behandles, henvises til Statistik, Fødsels-,
Dødelighedsstatistik o. s. v.). Hvor
nøjagtige Tællinger og Registreringer mangler, maa
man hjælpe sig med mere ell. mindre tilforladelige
Skøn. En i tidligere Tid meget benyttet
Fremgangsmaade bestod i, at man gik ud fra kendte
Forhold paa et begrænset Territorium og derfra
sluttede sig til hele Landets Forhold. Saaledes
har man i sin Tid beregnet Frankrigs
Folkemængde, ved at man efter at have faaet
Kendskab til Folkemængden i en enkelt Prov. er gaaet
ud fra, at Befolkningstætheden i hele Frankrig
var den samme, og derefter ved Kombination
af denne Tæthed med det samlede Areals
Størrelse har beregnet Mængden. Da Tætheden i de
forsk. Dele af et stort Land kan være yderst
forsk., er det tydeligt, at man paa denne Maade
kan komme til yderst fejlagtige Resultater.
Forsøg paa at bestemme Danmarks Folkemængde i
Middelalderen har ogsaa vist, at de forsk. Forf.
alt efter de Udgangspunkter, de har valgt, er
komne til særdeles forsk. Resultater.

Virkelig paalidelige Folketællinger foreligger
kun for de civiliserede Lande og fra den nyeste
Tid, d. v. s. fra 19. og delvis fra sidste Halvdel af
18. Aarh. Regelmæssige Tællinger
paabegyndtes i Sverige allerede 1749 og i de fleste
andre Lande omtr. ved Aarhundredskiftet. I
Danmark foretoges Tællinger 1769, 1787, 1801
og 1834, og siden 1840 har der været
regelmæssige Tællinger med et Mellemrum, først af
5, senere af 10 Aar og siden 1901 atter
af 5 Aar.

Ogsaa i Nutiden og i civiliserede Lande maa
man nøjes med Beregninger, naar man vil vide
Folkemængden i de Aar, hvor ingen Tælling er
foretaget; men disse Beregninger har
selvfølgelig et ret fast Grundlag i Kendskabet til de
siden sidste Tælling forefaldne Fødsler, Dødsfald
og Vandringer. Det sidste Tal er selvfølgelig det
usikreste. Da man har bedre Kendskab til
Vandringerne mellem Landene indbyrdes end til
dem, der foregaar inden for det enkelte Lands
Grænser, er et beregnet Folketal paalideligere,
naar det gælder et helt Land, end naar det
gælder en By ell. Landsdel.

Bl. de Oplysninger, der udledes af
Folketællinger og af de Beregninger, der erstatter
manglende Tællinger, skal først behandles B.’s
Størrelse. Den absolutte Mængde Indbyggere i et
Land giver ganske vist ingen Oplysning om B.’s
økonomiske Tilstand ell. Landets aandelige
Udvikling; derimod giver den et ret tilforladeligt
Billede af dets politiske Bet. og militære
Magtstilling. Ved at sammenholde Mængden med
Landets Areal kan man beregne B.’s Tæthed, der
i Alm. fremstilles ved at angive Folketallet
pr km2.

Nedenstaaende Tabeller giver efter de nyeste
Oplysninger Folkemængde og Tæthed i
Verdensdelene og de vigtigste Kulturstater:
I.
Befolkn.paa 1 km2
Europa45148700045,1
Asien86331600019,4
Afrika1340020004,2
Amerika1787780004,4
Australien75860000,8
Tilsammen163516900011
II.
Danmark275700071
Norge 24120007
Sverige556200012
Finland31550008
England og Wales36070000239
Skotland476100060
Irland439000052
Nederlandene6022000176
Belgien7490000254
Tyskland65359000121
Østerrig2882600096
Ungarn2103000065
Schweiz378100092
Frankrig3960200074
Italien34814000121
Spanien1961100039
Rusland med Polen13305500027
Japan med Korea69637000104
Kina32961800030
Indien31608500065
Ægypten152860005
Nordamerikanske Fristater9336400010


Det er klart, at hvor de i Tabellen anførte Tal
angiver Gennemsnitstætheden i større Lande,
kan de dække over betydelige Forskelligheder
mellem de enkelte Landsdele. Saaledes er B.
paa 1 km2 i Sachsen 321 og i Preussen kun 115.
Selv i et lille Land som Danmark er der
betydelige Forskelligheder. Paa Øerne er B. paa 1
km2 117, i Jylland kun 47. Selvfølgelig er dette
Resultat stærkt paavirket af Kbhvn’s
Beliggenhed paa Sjælland; men naar man udelukkende
betragter Landdistrikterne, finder man dog i
disse alene en ret betydelig Forskel, idet Øerne
gennemgaaende er langt tættere befolkede end
Jylland. Tættest befolket var, bortset fra Kbhvn’s
Amt, Fyn (60 pr km2), ringest var Tætheden
derimod i Vestjylland (23 pr km2). Forskellen i
Tæthed mellem Landene har fl. Aarsager. Den
naturlige Beskaffenhed
spiller en
væsentlig Rolle. Hvor Klima og Jordbundsforhold
gør store Strækninger ubeboelige eller
vanskelige at opdyrke, maa B. være forholdsvis
spredt. Heri ligger en Hovedaarsag til
Norges og Sveriges forholdsvis lave
Folketal. Ved Siden heraf virker økonomiske og
sociale Forhold. Den stigende Kultur og de
tekniske Fremskridt befordrer B.’s Vækst. Gamle
Kulturlande har en tættere B. end Lande, der
først senere er blevne aabnede for Kulturen
(Nordamerika). En væsentlig Bet. har Forholdet
mellem Næringsvejene. Et Land med en stærkt
udviklet Industri og dermed flg. stor
Bybefolkning har større Tæthed end et væsentlig
agerdyrkende Land Hvor 2 Lande med ligeartede
naturlige Betingelser har væsentlig forsk.
Befolkningstæthed, kan denne ikke nødvendigvis
opfattes som Tegn paa større Kultur ell. Rigdom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:31:54 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0873.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free