- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
824

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Befolkning er den Kreds af Mennesker, der lever paa et Territorium ell. i et Statssamfund

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hos det tættest befolkede Land. Den kan ogsaa
skyldes den større ell. mindre Hensyntagen til
de økonomiske Forhold, som de to Folk udviser
ved deres Folkeformerelse (smlg. f. Eks.
Frankrig og Italien). En stor Tæthed kan saaledes
være Tegn paa Overbefolkning (se
næste Afsnit); men paa den anden Side vil det
være absolut urigtigt at afgøre Spørgsmaalet,
om et Land er overbefolket, alene efter
Tætheden, idet det ene Land ifølge sin naturlige
Beskaffenhed, industrielle Udvikling o. s. v. er
i Stand til at ernære en langt tættere B. end
det andet.

Af Bet. for en B.’s Karakteristik er
Fordelingen mellem By og Land. I denne Henseende
er det interessant at iagttage, hvorledes vor Tids
Udvikling har medført en forandret Fordeling,
saaledes at Bybefolkningen er kommet til at
udgøre en stadig større Procentandel af den
samlede B. Denne Forandring fremkommer ved
B.’s Vandringer, idet Landbefolkningen stadig
afgiver et Overskud til Byerne, og den staar i
Forbindelse med en forandret Fordeling paa
Næringsvejene, idet den agerbrugende B.’s
Procentandel aftager, medens de Handlendes og
Industridrivendes forholdsmæssige Antal vokser.
1801 var af Danmarks B. 79 % Landbefolkning,
21 % Bybefolkning, og 1880 var Tallene endnu
kun forandrede til henh. 72 og 28 %, men
1911 boede derimod kun 60 % paa Landet og
40 % i Byerne, og medregner man under
Bybefolkningen saadanne, som boede i
Stationsbyer ell. andre bymæssige Bebyggelser paa
Landet, udgjorde Bybefolkningen 1911 endogsaa
omtr. Halvdelen. Ligesom Byerne i det hele
vokser stærkere end Landdistrikterne, har de
store Byer Tendens til at vokse stærkere end
de smaa. Dette viser sig særligt i de seneste
Aar i et Land som Danmark, der kun har een
stor By. Hovedstadens Befolkning (Kbhvn og
Frederiksberg) udgjorde her 1801 c. 11 %, men
1911 20,3 % af hele Landets. Sammenligninger
mellem Fordelingen i de forsk. Lande er
forbundet med meget store Vanskeligheder, dels
fordi Begrebet By i de forsk. Lande kan betyde
noget helt forskelligt, og dels fordi Byerne ved
deres Vækst breder sig over Territorier, der
administrativt henregnes under
Landdistrikterne. Dog boede i det vestl. Europa
gennemgaaende forholdsvis betydelig fl. i Byerne end i
Danmark; i Storbritannien med Irland saaledes c.
7/10, i Holland og Belgien c. 3/5 og i Tyskland c.
1/2. Derimod udgjorde Bybefolkningen i Norge
og Sverige kun 3/10, og i Finland, Rusland og de
fleste Balkanstater var det mindre end 1/4.

Delingen efter Køn. Overalt viser det
sig, at de to Køn hver udgør omtr. Halvdelen af
B. Imidlertid er der dog nogen Forskel mellem
Kønnenes forholdsvise Antal, og Forskellen
bestaar for de fleste europ. Staters Vedk. deri, at
Kvindernes Antal er lidt større end Mændenes.
I Danmark levede der 1911 1061 Kvinder for
hver 1000 Mænd. Forholdet i de andre
europæiske Lande afviger en Del herfra. F. Eks. var
der et større Overtal Kvinder i Norge (1076),
Storbritannien (1067) og Portugal (1107), medens
Kvindernes Overvægt er en Del mindre i
Finland (1012), Nederlandene (1019), Belgien
(1016), Tyskland (1026), Ungarn (1019),
Italien (1010) og Rusland (1024). I Polen lever
der færre Kvinder end Mænd (987), og det
samme er i endnu højere Grad Tilfældet i
Balkanstaterne. Særlig Opmærksomhed fortjener
Forholdet i de nordamerikanske Fristater, hvor
der kun findes 944 Kvinder for hver 1000 Mænd.
I de Lande, hvor Kvinderne er overtallige,
fremkommer dette Resultat ikke ved, at der fødes fl.
Piger end Drenge. Tværtimod er det omvendte
Tilfældet. I Danmark fødes der gennemsnitlig
1058 Drenge for hver 1000 Piger, og dette
Forhold er nogenlunde typisk for de fleste
europæiske Lande. Naar der alligevel saa ofte
fremkommer et Overskud af Kvinder, er dette først
og fremmest foranlediget ved større Dødelighed
bl. Mandkønnet. Denne foraarsages til Dels ved
det mere anstrengende Liv, men i det hele
ogsaa ved den mandlige Organismes ringere
Modstandskraft mod dødbringende Paavirkninger.
En i det enkelte gaaende Undersøgelse viser
nemlig, at Mandkønnets større Dødelighed
allerede forekommer i den spæde Barnealder — ja
endog i Fostertilstanden, idet de dødfødte
Drenges Antal er forholdsvis større end de dødfødte
Pigers. En anden Aarsag til det omhandlede Forhold
er den oversøiske Udvandring, der i Alm. har
borttaget fl. Mænd end Kvinder fra de europæiske
Lande. Heri ligger ogsaa en delvis Forklaring
af, at de nordamerikanske Fristater, hvorhen
Hovedstrømmen af Udvandrere i mange Aar
er gaaet, har et Overskud af Mænd. Kønnenes
Fordeling er ikke ens i de forsk. Landsdele.
Byerne, og særlig de store Byer, har i Alm. et
større Overskud af Kvinder end Landet. I
Danmark fandtes der 1911 for hver 1000 Mænd i
Hovedstaden 1232 Kvinder og i Provinskøbstæderne
1128, men i Landdistrikterne kun 988. En
væsentlig Forklaringsgrund hertil maa søges i det
store Antal af kvindeligt Tyende, der indvandrer
fra Landet for at tjene i Byerne. I nogle Lande
har man iagttaget, at en indtraadt Forandring
i den sædvanlige Fordeling mellem Kønnene har
rettet sig af sig selv, saaledes at der f. Eks.
efter en Krig, ved hvilken Mændenes Antal er
gaaet stærkt ned, er indtraadt et usædvanligt
stort Antal Drengefødsler. Man har søgt at
forklare dette Fænomen ved at sætte det i
Forbindelse med den Hofacker-Sadler’ske Teori om
Bet. af Forældrenes Alder for Børnenes Køn,
hvilken bl. a. gaar ud paa, at hvor Faderen er
væsentlig ældre end Moderen, er der større
Sandsynlighed for en Drengefødsel. Man har da
ment, at da de yngre Mænds Antal efter en Krig
er stærkt reduceret, stiger derved de ældre
Mænds Chance for at blive gifte med yngre
Kvinder, og dermed atter Drengefødslernes
Antal. Der synes dog ikke at kunne tillægges dette
Forhold nogen Bet., og Tendensen til en hurtig
Udligning af de Forandringer i Fordelingen
mellem Kønnene, som Krig og lgn. Forhold
fremkalder, er i øvrigt heller ikke særlig stærk. Om
de fysiol. Aarsager, der foraarsager at et Foster
bliver en Dreng ell. en Pige, véd man i det hele
saare ringe Besked.

Af stor Bet. er B.’s Inddeling i
Aldersklasser. For det første er en saadan
Inddeling nødvendig ved videregaaende statistiske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:02:31 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0874.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free