Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol / 825 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Befolkning er den Kreds af Mennesker, der lever paa et Territorium ell. i et Statssamfund

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Undersøgelser og Sammenligninger.
Eksempelvis har Individernes Alder en stor Indflydelse
paa deres Dødelighed, idet de ældste og navnlig
de yngste Aldersklasser — i særlig Grad de
helt spæde Børn — udviser en langt større
Dødelighed end Individer i andre Aldere. Naar
man nu vil sammenligne Dødeligheden i forsk.
Befolkningsgrupper, f. Eks. for at undersøge,
om et Erhverv ell. Opholdet i et vist Klima er
farligt for Sundheden, om den fattige B. har en
større Dødelighed end den rige e. l., vil en rent
summarisk Opgørelse kunne føre til vildledende
Resultater, idet en Gruppes større Dødelighed
i Virkeligheden kan være foraarsaget ved, at der
i samme findes et forholdsvis stort Antal Børn ell.
gamle Folk. For at komme paa Spor efter Bet.
af den Aarsag, hvis Virkning man søger, maa
man derfor dele Grupperne i Aldersklasser og
undersøge, hvorvidt der inden for hver enkelt
Aldersklasse viser sig Forskelligheder i
Dødeligheden (se nærmere under
Dødelighedsstatistik). Det samme gælder selvfølgelig
ved alle statistiske Undersøgelser af Forhold,
paa hvilke Alderen kan have Indflydelse.
Endvidere har Aldersfordelingen Bet. for B.’s
økonomiske Tilstand, idet den indvirker paa
Forholdet mellem Forbrug og Produktion. Medens
hele B. er konsumerende, er kun en Del af den
producerende, idet de yngste og ældste
Aldersklasser ikke deltager i Produktionen. Man
skelner i denne Henseende mellem produktive og
uproduktive Aldersklasser. En ganske bestemt
Grænse lader sig naturligvis ikke opstille, og i
hvert Fald vil Grænserne være forsk. efter
klimatiske og hygiejniske Forhold,
Kulturudvikling, Sædvaner o. s. v. For at have et bestemt
Udgangspunkt, plejer man ofte at kalde
Aldersklasserne mellem 15 og 60 ell. 70 Aar
produktive, de øvrige uproduktive.

Ved Undersøgelsen af Aldersfordelingen maa
man tage et væsentligt Hensyn til de Fejl, som
Folketællingslisterne i denne Henseende
indeholder, og som dels udspringer af, at mange
Folk ikke selv kender deres Alder, dels af, at
adskillige med Forsæt opgiver den fejl.
Navnlig er der en stor Tilbøjelighed til at opgive et
rundt Tal i St f. den nøjagtige Alder, men
herpaa kan der dog bødes ved f. Eks. i St f.
Aldersklasserne 20—29, 30—39 o. s. v. at
benytte Klasserne 15—24, 25—34 o. s. v. (Se i
øvrigt Folketællinger og Statistik).

Nedenstaaende Tabel viser Aldersfordelingen i
en Del af de vigtigere Kulturstater.

Af 1000 Indb. var:

	Under 15	fra 15 til under 40	fra 40 til under 60	60 og derover
Danmark	335	380	183	102
Norge	354	363	175	108
Sverige	317	373	191	119
England	307	418	195	80
Tyskland	340	400	181	79
Frankrig	260	387	227	126
Nordam. Frist.	345	421	170	64

Af Aarsagerne til den forsk. Aldersfordeling
maa først fremhæves
Fødselshyppigheden og Dødeligheden. Jo større det
aarlige Overskud af Fødte over Døde er, desto
stærkere vil under i øvrigt lige Forhold de
yngste Aldersklasser være repræsenterede i B.
Dødeligheden i de forsk. Aldersklasser har
dernæst stor Bet. Disse Aarsagers Indflydelse viser
sig tydelig i Frankrig med dets ringe
Fødselshyppighed og gunstige Dødelighedsforhold, der
foraarsages at de yngste Aldersklasser er svagt,
de mellemste og ældste stærkt repræsenterede.
Ved Siden af Fødsels- og Dødelighedsforholdene
virker Vandringerne. Da Udvandrerne i
en overvejende Grad befinder sig i Alderen
15—40, vil en stærk Udvandring forringe denne
Aldersklasses forholdsvise Antal. Tabellen viser til Dels
den ret betydelige Udvandrings Indvirkning paa
Forholdene i de skandinaviske Lande, og særlig
viser den, hvorledes de nordamerikanske
Fristater, hvis B. for en stor Del rekruteres ved
Indvandring, har en stor Overvægt i Alderen
15—40. At Indvandringen fra Landet til Byerne
og særlig til Storstæderne kan frembringe en
højst forsk. Aldersfordeling mellem Land, By og
Hovedstad, vil ses af nedenstaaende Tabel for
Danmark (pr 1000 Indb.):

	under 15	fra 15 til under 40	fra 40 til under 60	60 og derov.
Hovedstaden	277	429	207	87
Provinsbyerne	350	390	186	74
Landdistrikterne	358	362	176	104

Hvad Fordelingen paa Kønnene inden for de
forsk. Aldersklasser angaar, er Forholdet det,
at Mandkønnet har Overvægt i de yngste
Aldersklasser, medens Kvindekønnet i Aldrene over
10 udviser en Overvægt, der med nogle
Undtagelser stiger med hver flg. Aldersklasse.

Af Folketællingernes Oplysninger om den
ægteskabelige Stilling skal her meddeles, at der
pr 1000 Indb. fandtes

	Ugifte	Gifte	Enker, Enkemænd og fraskilte
i Danmark	588	352	60
i Norge	623	317	60
i Sverige	611	328	61
i England	581	364	55
i Tyskland	588	357	55
i Frankrig	491	421	88

Til en nøjere Bedømmelse af B.’s
Tilbøjelighed til at leve i Ægteskab vil det selvfølgelig
være nødvendigt at inddele i Aldersklasser og
undersøge Ægteskabshyppigheden i hver
Aldersklasse. Da Personer under en vis Alder
nødvendigvis er ugifte, bliver den summariske
Ægteskabsprocent afhængig af saadanne
Personers forholdsvise Antal. F. Eks. hænger det
særdeles ringe Antal Ugifte i Frankrig sammen
med Landets forholdsvis ringe Antal Børn (se
nærmere under Ægteskabsstatistik).

Ang. B.’s Inddeling efter Religion,
Erhverv og Nationalitet maa Oplysninger
søges, dels under disse Artikler, dels under de
enkelte Lande.

Ved B.’s Bevægelser forstaas de
Forskydninger i B.’s Tal, som fremkommer ved
Fødsler, Dødsfald, Ind- og Udvandring. B.’s
samlede Vækst ell. Aftagen kan ses ved at
sammenligne fl. paa hinanden flg.
Folketællinger. Nedenstaaende Tabel viser
Tilvækstprocenten i de senere Aar i en Del Stater.
Endvidere tilføjes Tal, der viser

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>