Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Befolkning er den Kreds af Mennesker, der lever paa et Territorium ell. i et Statssamfund - Befolkningspolitik, Befolkningsstatistik, Befolkningsteori, se Befolkning. - Befordringsvæsenet ell. Ekstrapostvæsenet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
und Bevölkerungspolitik« [Handwörterbuch der
Staatswissenschaften, 2. Bd] [Jena 1909]; Ernst
Brandes, »Samfundsspørgsmaal« [Kbhvn
1885]; K. A. Wieth-Knudsen,
»Formerelse og Fremskridt« [Kbhvn 1906].
(E. M.). K. R-H.
Befolkningspolitik, Befolkningsstatistik,
Befolkningsteori, se Befolkning.
Befordringsvæsenet ell.
Ekstrapostvæsenet, en i Danmark tidligere bestaaende,
men nu af sig selv ophørt Institution, hvis
Opgave det var at træffe Foranstaltninger til, at
Rejsende kunde blive befordrede. Forinden der
var tilvejebragt nogenlunde ordentlige Veje,
var det kun sjældent, at der foretoges Rejser
og da i Alm. kun til Hest. Vognmandslav med
Forpligtelse til at befordre Rejsende for en
vis Takst omtales i Chr. II’s gejstlige Lov, Kap.
80, som en Foranstaltning, Købstædernes
Magistrater skulde sørge for, men disse
Vognmandslav har dog næppe holdt sig ret længe,
hvorimod det synes fremdeles at have været
Købstædernes Pligt ikke alene at sørge for
Befordring til Rejsende, men ogsaa for Herberg til
dem, naar de var forsynede med Kongens
Pasbord. Ved Christian IV’s Frd. om
Vognmænd og Færgeløn og senere udstedte Frd.
søgte Regeringen at sikre Rejsende Befordring,
og i D. L. 3—11—1 ff., der er en Kodifikation
af de tidligere Frd., blev det paabudt, at
Øvrigheden i hver Købstad skulde forordne visse
Vognmandslav med en Oldermand i Spidsen.
Oldermanden skulde være forpligtet til straks
at skaffe Rejsende Befordring for den af
Regeringen fastsatte Takst, enten Vogn — en god,
vid Kurvevogn — med Forspand, ell. alene
Forspand, saafremt Rejsende, hvad der var
alm. bl. velstillede Folk, medførte egen Vogn.
Befordring maatte dog ikke afgives længere end
fra den ene Købstad til den næste. Efter at
Postvæsenet, som var oprettet 1624, 1653 var sat
paa en mere tidssvarende Fod, udstrakte dette
ogsaa sin Virksomhed til Befordring af
Rejsende ved Oprettelsen af agende Poster, i Beg.
dog kun paa Ruten Kbhvn—Hamburg, men
senere ogsaa paa de øvrige Hovedruter. Disse
»ordinære agende Poster«, der kun gik en
Gang ugentlig ell. sjældnere, benyttedes dog
kun af Folk, som ikke havde Raad til at rejse
paa bedre Maade. Velhavende Folk og
Standspersoner rejste ikke med de ordinære agende
Poster, men lod sig befordre med »Ekstrapost«
(heraf Navnet »Ekstrapostvæsen«), d. v. s. de
benyttede B.
Det var imidlertid ikke tilstrækkeligt at sørge
for de Rejsendes Befordring, ogsaa for deres
Forplejning undervejs maatte der drages
Omsorg, saafremt Rejser ikke skulde blive helt
utaalelige, og dette blev derfor ogsaa en Del
af B.’s Virksomhed. Ved en Frd. af 5. Marts
1695 blev det paalagt Magistraterne i de store
Købstæder »og ellers i alle de Købstæder, hvor
de ordinære agende Poster fare igennem, og
hvor almindelige Landeveje gaa«, at sørge for
aabne Værtshuse, saa mange, som de agtede
fornødent. I hvert Værtshus skulde være
mindst 4 Værelser ell. Kamre med gode rene
Senge, fornødne Ildsteder, tætte og velforvarede
Vinduer og Døre, at de Rejsende der kunde
»saa vel logere som hos en af de bedste
Indvaanere i Byen«.
Det var saaledes ret gode Anordninger, der
var foreskrevne for Rejsendes Befordring og
Forplejning, men uheldigvis svarede de ikke
til de virkelige Forhold, og talrige Klager
indløb til Kancelliet, hvorunder hele B. sorterede.
Ved Frd. af 28. Maj 1762 for Hertugdømmernes
og af 9. Juli 1763 for Kongerigets Vedkommende
søgte man at afhjælpe Manglerne, i Kongeriget
dog kun paa Ruten Kbhvn—Haderslev. I
Hertugdømmerne overtog nu Staten selv B., der
herefter kom til at sortere under
Postbestyrelsen (Generalpostamtet). Kontrakter afsluttedes
med solide Mænd, de fleste Steder
Postmesteren, om Overtagelse af Ekstrapoststationerne
og tillige om Befordringen af de ordinære
Poster. Til Opførelsen af Postgaarde,
Anskaffelsen af Heste, Vogne, Postmunderinger m. v.
ydedes der Kontrahenterne Laan. Af Indtægten
ved Befordringen maatte Kontrahenterne svare
en vis Afgift til Staten. For Kongerigets
Vedkommende lod man den hidtidige Ordning
bestaa, saaledes at Vognmandslavene i
Købstæderne paa Ruten Kbhvn—Haderslev forpligtede
sig til i de privilegerede Værtshuse ell. i de
Gæstgivergaarde, der herefter indrettedes, at
holde de fornødne Befordringer parate for
Rejsende. Var de Rejsendes Antal saa stort, at
Lavets Befordringer ikke slog til, skulde i
Kbhvn Hyrekuskene og i de øvrige Byer de af
Borgerne, som holdt Heste og Vogne, være
pligtige efter Tilsigelse at stille Befordring. I
fl. af Byerne savnedes imidlertid passende
Gæstgivergaarde, og til Indrettelsen af saadanne
maatte Staten skænke Penge. End ikke i Kbhvn
fandtes et privilegeret Gæstgiveri, og for at
Byen kunde faa et saadant, skænkede Kongen
10000 Rdl. til Hjælp til en Gaard, som
Vognmandslavet skulde købe og indrette saaledes,
at der var Plads til 12 à 16 Par Heste med
dertil hørende Vogne. Den Gaard, der købtes,
var den, der indtil 1883 var Hjemsted for den
kgl. Porcelænsfabrik, nuv. Nr 50 paa
Købmagergade; den bar i mange Aar over Porten
Indskriften »Kongelig allernaadigst privilegeret
Post- og Gæstgivergaard« og kaldtes i dgl. Tale
»Postgaarden«, hvad der har givet Anledning
til den fejlagtige Antagelse, at der her har
været Posthus. Ligesom for Hertugdømmernes
Vedkommende fastsattes det, at de Kuske, der
fremførte Ekstraposter, skulde bære
Postmundering, men det var ogsaa den eneste
Tilknytning, B. i Kongeriget havde til
Postvæsenet. Det var fremdeles Kancelliet, der gennem
Amtmændene og Politimyndighederne førte
Tilsynet med Vognmændene, indtil B. 1794 blev
henlagt under Generalpostamtet. Efter Forslag
af dette udkom 27. Jan. 1804 en ny Frd. ang.
B. i Danmark. Ved denne bestemtes det, at
Vognmandslavene skulde vedblive, og at der
skulde drages Omsorg for, at saadanne blev
oprettede i de Købstæder og paa Landet, hvor
der ingen fandtes. Vognmændene skulde være
pligtige at bestride al Befordring til næste
Poststation, men skulde ogsaa være eneberettigede
til Befordringen. Hvor Vognmandslav ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
