- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
832

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Befrugtning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forkerne«; dets Midtstykke med Centrosomet bliver
Udgangspunkt for ejendommelige Straalefigurer
(Fig. 4), som strækker sig langt ud i
Ægprotoplasmaet; Halen endelig gaar før ell. senere til
Grunde. De to Forkerner lægger sig derpaa
tæt hen til hinanden, og, enten før ell. efter en
virkelig Sammensmeltning (Fig. 5), undergaar
de den samme Række Omdannelser, som gaar
forud for en sædvanlig Celledeling:
Kernehinden forsvinder, og i St f. den ene ell. de to
enkelte Kerner har vi et Antal Chromosomer,
som altsaa hidrører baade fra den hanlige og
fra den hunlige Forkerne. Derpaa spaltes
Chromosomerne paa langs, og den samlede
Masse af spaltede Chromosomer sondres
derpaa i to Grupper, af hvilke lidt senere to nye
Cellekerner fremgaar. Befrugtningsprocessen er
hermed til Ende; de to Forkerner, som hver
hidrører fra sit Individ, er blevne erstattede
med de to ganske ensartede »Kløvningskerner«,
som hver indeholder lige meget Stof fra den
hanlige og den hunlige Forkerne. Derpaa
følger Æggets »Kløvning«, idet Protoplasmaet
deles i to Dele, hver med sin Kerne, og, idet disse
Celler igen »kløves« ɔ: undergaar sædvanlige
Delinger, opstaar lidt efter lidt det
Cellemateriale, hvoraf det ny Individ fremgaar. B.
er saaledes i sit inderste Væsen en
Nydannelse af en Celle paa Grundlag af to
ældre Celler, hvis Protoplasma ganske vist er
meget uensartet uddannet, men hvis Kerner
er ganske ligestillede; mellem disse
»Forkerner« og de sædvanlige Cellekerner hos samme
Dyreform bestaar der imidlertid, som Følge
af den ejendommelige »Reduktionsproces«
under Kønscellernes Modning, den højst
betydningsfulde Forskel, at Forkernerne kun
indeholder det halve Antal af Chromosomer. Idet
de to Forkerner nu forenes ved B., genoprettes
derved det normale Chromosomeantal, som
derpaa holder sig, ikke blot i de to Kløvningskerner,
men ogsaa i alle de flg. Cellegenerationer. —
En B., som den her beskrevne, findes i ganske
overensstemmende Form hos næsten alle
flercellede Dyreformer; kun i forholdsvis faa
Tilfælde, f. Eks. hos visse Insekter og Fladorme,
kan Ægcellen udvikle sig partenogenetisk, ɔ:
uden B.
R. H. S.

2) B. hos Planterne kaldes ligesom hos
Dyrene den Akt, ved hvilken den hanlige og
den hunlige Kønscelles Indhold blandes, og i
den nyere Tid er det, særlig ved Strasburger’s
og Guignard’s Undersøgelser præciseret derhen,
at B.’s Væsen ligger i Sammensmeltningen af
Kønscellernes Kerner. Da Produktet af B.,
Kimen altid viser sig i Besiddelse af
Egenskaber, arvede fra begge Forældrene, er det
altsaa ved vore Dages Undersøgelser slaaet fast,
at Cellekernen i snævreste Forstand er
Bæreren af de arvelige Egenskaber; men
hvorledes dette atter nøjere skal forstaas, og hvilke
Elementer af Kernerne det herved egl. kommer
an paa, er endnu Genstand for megen
Spekulation.

Løsningen af den Opgave at iværksætte
Kønskernernes Sammensmeltning: naas hos
Planterigets forskellige Afdelinger paa saare forsk.
Maade. Mangfoldige af de laveste Planter,
saasom Bakterier, Spaltningsalger, en stor Mængde
Svampe o. a., har overhovedet slet ingen
Forplantning ell. Formering ved B., ɔ: de viser kun
vegetativ ell. ukønnet Formering. Den
laveste Form for B. ser man hos visse Alger og
Svampe i den saakaldte »Kopulation« ell.
»Konjugation«. Man forstaar herved
Sammensmeltning af to (tilsyneladende) aldeles ens
Kønsceller. Man kan her forud ikke se, hvilken
af disse man skal antage for en hanlig og
hvilken for en hunlig; under Kopulationen viser
det sig hos visse Arter, at den ene Celle optager
den andens Indhold i sig, og hin kaldes da den
hunlige. Saaledes er Forholdet hos den i
Danmark i fersk Vand alm. forekommende, grønne
Traadalge, Spirogyra (og alle dens Slægtninge,
Konjugaterne). Under Kopulationen
udskilles der Vand, og Produktet, »Kobbelsporen«,
er her mindre end de to kopulerende Celler
tilsammen. Hos disse Planter er de
kopulerende Celler, der i deres Ydre aldeles ikke
afviger fra Algens øvrige vegetative Celler, men
naturligvis tilhører forskellige Individer,
beklædte med Cellehinde, og det samme er ogsaa
Tilfældet med de kopulerende Celler hos visse
Svampe. Hos mange Alger foregaar
Kopulationen ikke imellem beklædte, men nøgne
Cellekroppe af et eget Ydre, som ved Cilier ell.
Svingtraade ligesom (de rent vegetative)
»Sværmsporer« bevæger sig omkring i Vandet.
Kønsmodsætningen er hos enkelte af de herhen
hørende Former (Ulothrix) dog ikke særlig stærkt
udpræget; thi om end Reglen er, at de saaledes
omsværmende »Zoogameter« parvis søger
hinanden og smelter sammen til een »Zygote«, kan
det dog hænde, at Zoogameten uden Kopulation
formaar at spire og saaledes forholder sig som
en vegetativ Sværmspore. Hos andre Algeformer
(f. Eks. Pandorina) er Zoogameterne kun
forskellige i Størrelse (Mikro- og
Makrozoogameter), og dette er et Skridt hen imod den
yderligere Differentiering mellem Kønscellerne, som
vi finder hos saa mange Alger, f. Eks. Volvox,
Vaucheria (Fig. 1), Fucus, Oedogonium o. a.,
hvor man kan skelne mellem hunlige,
ubevægelige »Æg« og hanlige, i Reglen mindre og
talrigere, oftest farveløse, selvbevægelige
Spermatozoïder ell. Sædlegemer (Fig. 1, C). Disse
dannes i særegne Celler, Anteridierne (Fig. 1,
A, a), og opsøger Æggene, der ligger i
»Oogonierne« ell. Æggemmerne (Fig. 1 A, og), hvis de

illustration placeholder
Fig. 1. Vaucheria, Kønscellerne. A, og Æggemmet;

A, a Sædgemmet; B Æggemmet har aabnet sig;

umiddelbart før Befrugtningen udstødes en

Protoplasmamasse (sl); C Sædlegemer, dannede i a i Fig. A; D

Sædlegemerne trænge ind til Ægcellen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0882.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free