Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Befrugtning - befuldmægtiget Minister - Befæstelse af en Vej ell. Gade - befæstet Lejr ell. Arméfæstning - Befæstning, Fortifikation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bestaar deri, at den hidtil nøgne Ægcelle
beklædes med en Cellehinde. Ved Deling vokser
den nu ud til »Kim«.
B. er vel i langt de fleste Tilfælde en
nødvendig Akt for Frembringelsen af et nyt Væsen
af den hunlige Kønscelle; desto mærkeligere
er det, at der findes enkelte Tilfælde, i hvilke
Ægcelle uden Kønsakt formaar at danne en
Kim (Partenogenese). — Ogsaa ved
Apogami (s. d.) kan Kimudvikling finde
Sted.
V. A. P.
befuldmægtiget Minister. Overordentlig
Gesandt og b. M. (envoyé extraordinaire et
ministre plénipotentiaire) er den folkr.
Betegnelse for Gesandternes anden Klasse, hvortil i
Nutiden Flertallet af alle Gesandter hører. Se
i øvrigt Gesandt.
P. J. J.
Befæstelse af en Vej ell. Gade udfører man
ved at beklæde Jorden med et Lag af
Vejmateriale, som kan gøre Vejbanen fast, saa den
kan bære Færdselen, og jævn, saa Kørslen ikke
kræver for stor Trækkraft. Til let Kørsel kan
man nøjes med et Gruslag, helst sorteret ved
Harpning, for at Vejen kan holde sig fast i
vaadt Vejr, ell. bedre et sammentromlet
Skærvelag (Makadamisering). Til tungere Færdsel
kræves tykkere B., der da oftest deles i et
Fundament, som kan fordele Hjultrykket, og et
Dæklag, som skal optage Sliddet og kan
fornyes særskilt, naar det er afslidt, f. Eks.
Skærvedæklag paa Fundament af større Paklagssten,
Stenbrolægning paa Sand-, Skærve- ell.
Betonfundament, Træbrolægning ell. Asfalt paa
Betonfundament. Paa Landet bruges mest
Grus- og Skærvechaussering. Vejstøvet kan man
dæmpe ved Overtjæring af en alm. Skærvevej ell.
ved at bygge Dæklaget som
Tjæremakadamisering ell. som Chaussébrolægning af smaa
Brosten. I Byerne bruges mest Stenbrolægning
paa Sandfundament, der er forholdsvis billigt.
Stenbrolægning paa Skærve- ell.
Betonfundament med vandtæt Fugefyldning, der er
lettere at vedligeholde og mindre
bakteriesamlende, gør Larm og Rystelser fra Vognfærdslen
mere følelig i Husene. Asfalt kræver mindst
Trækkraft, er lyddæmpende og renlig, men for
glat paa stejle Gader, hvor man kan bruge
Træbrolægning, der er fuldt saa lyddæmpende,
men mere modtagelig for Bakterier. Paa
Gangstier (Fortove) bruges Grus, Tjærebeton
(Tjæremakadamisering), Brolægning paa
Sandfundament, Fliser af Sten, Beton ell. Ler paa
Sandfundament og Asfalt paa Betonfundament.
A. L-n.
befæstet Lejr ell. Arméfæstning
anvendes undertiden som Betegnelse for en
Fæstning, der har en saadan Størrelse, at en Hær
kan finde skudsikker Plads inden for dens
Fæstningsværker, der derfor maa være saa
langt fremskudte, at den bagved liggende By
med dens militære Etablissementer er
beskyttet mod Bombardement. Den b. L. findes ofte i
Forbindelse med Landets Hovedstad ell. mest
betydende By, Paris, Antwerpen, Kbhvn m. fl.,
som det af politiske Grunde kan være af Bet.
at forsvare saa længe som muligt, og
undertiden ved mindre Byer, nær Landets Grænse,
Metz, Verdun m. fl., hvor det kan være af Bet.
at samle en Hær for dermed at hindre
Fjendens Fremrykning ved Frembrud mod hans
Flanke ell. i hans Ryg. Se i øvrigt
Fæstning.
Sch. P.
Befæstning, Fortifikation, er ethvert
Arbejde, der udføres i Terrainet i den Hensigt
at gøre dette bedre egnet for de Tropper, der
skal kæmpe og færdes i det.
I snævrere Forstand omfatter B. kun de
Arbejder, der har til Formaal at skabe gode
Betingelser for:
Kampen, ved saavel for Forsvarerens
som for Angriberens Vedkommende at indrette
dertil egnede Terraingenstande til Forsvar ell.
ved at skabe kunstige Anlæg (Skytte-,
Dæknings- og Færdselsgrave m. m.), der forøger
egen og svækker Fjendens Ildvirkning.
Stormen, ved for Forsvarerens
Vedkommende at anlægge Hindringer, passive
(Pigtraadshegn, Forhug m. m.) ell. aktive (Miner,
Landtorpedoer) og for Angriberens
Vedkommende at bortrydde disse.
I videre Forstand har B. tillige til Formaal
— at lette egne Troppers March ved Anlæg
af Veje, Jernbaner, Broer m. m. og at
vanskeliggøre Fjendens ved at ødelægge dennes
tilsvarende Konstruktioner,
— at sikre Meddelelsestjenesten imellem egne
Tropper ved Bygning af Telegraf- og
Telefonlinier, Gnisttelegrafstationer m. m. og at
vanskeliggøre Fjendens,
— at skabe gunstige Forhold for Tropperne,
naar de ikke er i Virksomhed, ved Anlæg af
Lejre,
og endelig har B. til alle Tider haft til
Hovedopgave at sikre Lande og Byer mod at falde
i Fjendehaand.
Medens en Hærs aktive Styrke afhænger af
dens Størrelse, dens Soldaters Uddannelse og
moralske Egenskaber, dens Vaaben m. m., vil
dens passive Styrke være bestemt af, i hvor
stor Udstrækning den har gjort Anvendelse af
B., og dens samlede Modstandskraft vil derfor
være lig Summen af dens aktive og passive
Styrke. Den i numerisk ell. anden Henseende
svagere Part vil derfor altid have Grund til at
anvende B., idet han kun derved kan komme
paa lige Fod med sin Modstander og maaske
endogsaa ved at spare paa Besætningen skabe
Mulighed for paa visse Punkter at blive den
Overlegne og Angriber.
Efter Betydningen af den Stilling, der skal
forsvares, ell. det Punkt, der skal holdes, og
under Hensyn til den Tid, den Arbejdskraft
og de Pengemidler, der staar til Raadighed,
skelnes mellem Feltbefæstning (s. d.),
provisorisk Befæstning (s. d.) og
permanent Befæstning (s. d.), til hvis
Forsvar, der rundt regnes henh. 3, 2 og 1 Mand
pr løbende m.
Medens Feltbefæstningens Opgave er i
kortest mulig Tid og med de til en Felthærs
Raadighed staaende Midler at skabe
forsvarsdygtige Anlæg, gaar den permanente B. ud paa
allerede i Fredstid og med Anvendelse af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
