- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
841

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Begravelse er den Form af Ligbegængelse, ved hvilken Legemet nedgraves i Jorden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sagen i sin Haand. Maria Theresia forbød B.
i Byerne, og senere fulgte Ludvig XV hendes
Eksempel, efter at man i Paris havde iagttaget
fl. Forgiftningstilfælde fra Cimetière des
innocents
ved Kulsyre, der var strømmet ind i de
nærliggende Huses Kældere.

I Danmark, hvor Forholdene især under de
store Epidemier var blevne utaalelige, blev det
ved Frd. af 22. Febr 1805 forbudt at indrette
nye Gravsteder i Kirkerne, og der foreskreves
Regler for Nedsættelse af Lig i ældre
Familiebegravelser i Kirker (Balsamering), idet der
dog blev holdt Adgang aaben for Bisættelse
(»aaben Begravelse«) i særlige, dertil godkendte
Kapeller paa Betingelser, som nærmere
udformedes ved kgl. Resol. af 13. Apr. 1851.
Denne Bisættelsesform spiller nu kun ringe
Rolle her i Landet, omend der ved enkelte af
Hovedstadens Kirker endnu opretholdes
saadanne Kapeller, hvor Lig i tæt tillukkede
Metalkister kan henstilles i »aabne B.«. Af lige
saa ringe Bet. er her i Landet B. i murede,
over- ell. underjordiske Gravkamre paa
Kirkegaarde. For Indretning af saadanne gælder
Reglerne i Kultusministeriets Cirkulære af 15.
Maj 1914.

De overhaandtagende Ulemper fra de
overfyldte Kirkegaarde inden for Bygrænserne
medførte allerede 1805 et Paabud for alle Byer i
Danmark om inden 2 Aar at anlægge
Kirkegaarde uden for Byerne, men først 1851 blev
det forbudt at jorde fl. Lig inden for Kbhvn’s
og (1853) Kristianshavns Volde. Desuagtet er
de gamle Begravelsespladser endnu i Brug
i mange Købstæder, og de uden for
Hovedstadens Byporte anlagte ny Kirkegaarde er længst
omsluttede af tætbefolkede Bydele. Da disse
Kirkegaarde i øvrigt er mindre egnede, er det
fastsat, at Afhændelse af Gravsteder kun kan
finde Sted i en kortere Aarrække (Holmens og
Garnisons Kirkegaard til 1947. Assistens
Kirkegaard til 1960). 1870 paabegyndte Kbhvn’s
Kommune Anlæggelsen af ny Kirkegaarde i større
Afstand fra Byen (Vestre Kirkegaard ved
Valby, Bispebjerg Kirkegaard) paa gunstigt
Terrain. Hovedstadens Kirkegaarde indtager
nu et Areal af over 120 ha. De stadige
Kirkegaardsudvidelser stiller her som i alle stærkt
voksende Byer betydelige økonomiske Krav.

For Jordbegravelser i Danmark gælder, at
enhver Grav skal være 3 Alen (1,88 m) dyb (Chr.
V’s danske L.), og at Jordlaget over Kisterne
skal være c. 1,25 m. Ligene begraves som Regel
i Trækister. Gravfreden varer 20 Aar,
hvorefter Pladsen paa ny tages i Brug, medens
Knogler o. a. Ligrester optages og samles i
Fællesgrave.

I Norge er Forholdene omtr. tilsvarende til
de danske saavel i adm. som i hygiejnisk
Henseende. Hovedbestemmelserne om
Kirkegaardes Anlæg m. v. findes i L. 24. Septbr 1851 og i
Tillægslov af 25. Febr 1860.

I England holdt den Skik at begrave de Døde
inde i Byerne sig meget længe, og dette
forbødes først, efter at en parlamentarisk
Kommission havde paavist de skandaløseste
Tilstande baade i London o. a. store Byer, hvor
Ligene nedsattes i Gruber umiddelbart ved
Siden af og oven paa hinanden, og hvor Grunden
paa Begravelsespladserne var saa overmættet
med Forraadnelsesprodukter, at Nabohusene
ikke kunde aabne Vinduerne p. Gr. a. den
derved fremkaldte Stank.

Endnu værre Tilstande fandtes paa mange
Steder i Syden; saaledes bestod indtil den
seneste Tid Neapels Fattigkirkegaard af Gruber,
i hvilke Ligene styrtedes ned uden Kiste og
mellem hverandre.

Naar et Lig nedlægges i Jorden, undergaar
det der en langsom Iltning ell. Forbrænding,
ved hvilken de organiske Bestanddele opløses
i stadig simplere Forbindelser, indtil der
tilsidst dannes Kulsyre og Vand samt Ammoniak
ell. Salpetersyreforbindelser; kun Knoglernes
uorganiske Dele, den fosforsure og kulsure
Kalk, kan modstaa denne Opløsningsproces i
næsten ubegrænset Tid. Ved Ligenes Opløsning
medvirker dels Bakterier, dels Skimmelsvampe
af forsk. Art. Desuden bidrager ofte Fluelarver,
Biller og Rundorme hertil. Opløsningen
foregaar paa forsk. Maade og med forsk.
Hastighed efter Jordbundens kem. og fys.
Beskaffenhed.

I de første c. 3 Maaneder foregaar
Forraadnelsen livligt under Udvikling af stinkende
Luftarter og Udtrædelse af raadnende Vædsker.
Er Jordbundsforholdene gode, fortsættes
Opløsningen derefter hurtigt som en næsten
lugtfri Formuldning, efter hvilken kun Knoglerne
og sparsomme, brunlige, fedtet-jordagtige
Substanser bliver tilbage. Denne Opløsningsproces
varer under gunstige Forhold 5—10 Aar, men
ikke sjældent væsentlig længere.

Hensigtsmæssigst til Begravelsesplads er et
Terrain, hvis Jordbund er porøs og ikke for
fugtig, og i hvilket Grundvandet aldrig stiger
op til Kisterne; særlig anvendeligt synes Sand
med nogen Tilblanding af Ler, ell. kalkholdigt
Sand at være; mindre hensigtsmæssigt er Grus,
da Porerne i dette er saa store, at de ikke
virker som tilstrækkelig fint Filtrerapparat;
uheldigst er den Jordbund, som slet ikke
tillader nogen Filtration, saaledes som fast
Lerjord; paa Kirkegaarde, hvis Grund bestaar af
fast Ler, f. Eks. paa Assistens Kirkegaard,
kan Overfladevandet ikke synke bort, men
samles om og i Gravene og Kisterne.

I sjældnere Tilfælde har man set Lig,
begravede i fugtig Jord, undergaa en ejendommelig
kem. Forvandling, ved hvilken alle bløde Væv
omdannes til en stearinlignende, haard
Sæbemasse (Adipocire ell. Ligvoks), som kan
henligge i meget lang Tid uden yderligere
Omdannelse. Undertiden bevarer Liget herved sin
Form, i andre Tilfælde finder man større ell.
mindre »Ligvoks«-klumper i ell. ved
Ligresterne. Ligvoks bestaar af udkrystalliserede
Fedtsyrer samt af disses Kalk- og
Ammoniaksæber, mellem hvilke der mikroskopisk lader
sig paavise Rester af Vævselementer.

I andre Tilfælde, særlig hvor Jordbunden er
meget tør og grovporet, undergaar Ligene en
Mumifikation, d. v. s. Bløddelene
forvandles til en sortebrun, tør, strukturløs Masse,
hvorover den haarde, pergamentagtige Hud
ligger strammet, saa at Ligenes Form og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0891.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free