- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
842

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Begravelse er den Form af Ligbegængelse, ved hvilken Legemet nedgraves i Jorden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sammenhæng bevares meget længe; dog ser man
ikke sjældent saadanne Lig ved Optagelsen
falde hen til Støv. Allerede i fl. Aarh. har man
vidst, at der i Gravhvælvinger kan udvikles
giftige Luftarter, og man kender adskillige
vel konstaterede Tilfælde af Dødsfald, der var
foranledigede ved Nedstigning i Gravkrypterne
under Kirker eller i Gravhvælvinger. Døden
synes i alle disse Tilfælde at være foranlediget
ved Indaanding af den Blanding af Kulsyre og
ildelugtende Luftarter, som udvikles ved en
længe fortsat Forraadnelse; i enkelte Tilfælde
har man ogsaa, som ovf. omtalt, iagttaget, at
Kulsyren fra en overfyldt Kirkegaard er
strømmet ind i Nabohusenes Kældere og har gjort
disse livsfarlige.

Kirkegaardene kan blive besværlige og
farlige Naboer paa forsk. Maade; hvis Ligene
ikke begraves tilstrækkeligt dybt, ved
Massegrave, ell. hvis Jorden er blevet overmættet
med Forraadnelsesprodukter, kan de
ildelugtende Luftarter trænge op i Atm. og medføre
Ulemper og Fare for de Omboende; denne
Ulempe er imidlertid ikke meget at befrygte,
naar Kirkegaardens Anlæg og Drift er
nogenlunde fornuftig, og den vil bekæmpes paa
virksom Maade ved Beplantning af Kirkegaarden,
idet Træernes Rødder opsuger mange
Forraadnelsesprodukter.

En anden og mere betydningsfuld Fare, som
dog tidligere er blevet noget overvurderet,
bestaar i Forurening af Grundvandet; ved enhver
Forraadnelse af organiske Bestanddele dannes
Giftstoffer (Ptomainer), som er opløselige i
Vand; disse Giftstoffer har imidlertid kun en
ringe Bestandighed, de omdannes let videre til
ugiftige Forbindelser, og selv om Grundvandet
kommer til at indeholde en vis Mængde giftige
Forraadnelsesprodukter, saa vil det ved
Jordens filtrerende og absorberende Egenskaber
hurtig atter renses for denne Tilblanding.
Naar derfor Grunden er af en passende
Beskaffenhed, vil det Vand, der strømmer bort
fra Kirkegaarden, ikke medføre giftige
Bestanddele, og ved forsk. Undersøgelser har man
ogsaa fundet, at Drænvand fra Kirkegaarde kunde
være forholdsvis rent. Naar derimod
Kirkegaarden har været benyttet meget ell. er
blevet overfyldt, ell. hvis Grunden bestaar af fast
og vaadt Ler, saa at Kisterne staar i Vand,
da vil Grundvandet kunne komme til at
indeholde kvælstofholdige Forbindelser og organiske
Forureninger, som stammer fra Ligenes
Opløsning. Nærliggende Drikkevandsbrønde kan
under saadanne Forhold blive forurenede paa
betænkelig ell. i hvert Fald meget uappetitlig
Maade. Saadanne Forhold findes paa mange
Steder i Danmark, f. Eks. paa en stor Del af
Assistens Kirkegaard i Kbhvn. Ved
Anlæggelsen af ny Kirkegaarde har man derfor søgt at
bekæmpe Jordbundens Fugtighed ved dyb
Dræning, hvilket ogsaa i mange Tilfælde giver
gunstige Resultater.

Medens man tidligere frygtede de Farer, som
de ved Forraadnelsen udviklede, luftformige
ell. i Vand opløselige Giftstoffer kunde medføre,
er man i den sidste Tid kommet til den
Erkendelse, at de fleste og maaske alle smitsomme
Sygdomme skyldes smaa levende Organismer
(Bakterier), og man har maattet stille sig det
Spørgsmaal, om disse Smittebringere, som med
Ligene bringes ned i Jorden, dèr kan fortsætte
deres Liv og muligvis atter fra Jorden kan
bringe Smitten tilbage til Mennesker ell. Dyr.
Pasteur havde for Miltbrandens Vedkommende
fundet, at denne Sygdoms Bakterie var i Stand
til at overleve Nedgravning i Jorden endog i
adskillige Aar, og at Smitstoffet paa en
mærkelig Maade atter kom op til Overfladen, saa
at det kunde smitte Faar, som græssede paa
Steder, hvor Miltbrandskadavere var
nedgravede for fl. Aar siden; han antog, at Smitstoffet
bragtes op til Overfladen af Regnormene, idet
disse lod Jorden gaa igennem deres
Fordøjelseskanal og afsatte deres Ekskrementer paa
Jordens Overflade, saaledes som Darwin havde
paavist. Robert Koch har dog bestridt
Beviskraften ved disse Forsøg.

I lang Tid bekæmpede forsk., navnlig tyske
Bakteriologer den Antagelse, at Smitstoffer
kunde overleve Nedgravning i Jorden, og
hævdede, at Sygdomsbakterierne bukkede hurtig
under i Kampen med Forraadnelsesbakterier og
Skimmelsvampe. Senere og fuldstændig
paalidelige Undersøgelser har dog ganske bekræftet
denne Antagelse, og man kender nu allerede
en hel Række Sygdomsbakterier, der kan leve
forholdsvis længe i Jorden. Kolerabaciller og
Pestbaciller kan leve indtil 1 Maaned,
Tyfusbaciller 2—3 Uger, Miltbrandsporer og
Stivkrampebaciller c. 1 Aar ell. længere.
Tuberkelbaciller er af en enkelt Forsker fundet
levende efter 2 Aars Forløb, medens andre ikke
har kunnet bekræfte dette.

Idet nu saadanne og rimeligvis mange andre
Sygdomsbakterier kan leve længere Tid i
Jorden, er den Mulighed altsaa til Stede, at de
enten kan føres videre med Grundvandet ell.
føres op til Overfladen og derfra bringes
videre om med Insekter ell. i Støvform, og der
er altsaa opnaaet Støtte for den gamle
Mistanke, at Kirkegaarde kan give Anledning til
Fare for de Omboende. Rigtignok er det
vanskeligt at paavise sikre Eksempler paa, at
Epidemier er foranledigede ved
Smitteoverførelse fra Begravelsespladser, men enkelte
Erfaringer om Tyfussmitte ved Nydelsen af
Brøndvand fra Brønde i Nærheden af
Kirkegaarde, paa hvilke Tyfuslig nylig var blevne
begravede, peger dog i denne Retning. Ogsaa
i Danmark har Tyfusepidemierne i adskillige
mindre Byer særlig holdt sig til den Del af
Byen, hvis Brønde fik Tilløb fra Byens
Kirkegaard, ligesom det i adskillige Tilfælde har
haft en meget heldig Indflydelse paa
Sundhedsforholdene, naar Kirkegaarden blev drænet og
fik Afløb andetsteds hen. Lgn. Erfaringer
foreligger ogsaa fra Landet. (Se
»Kirkegaardsforholdene i Danmark« af F. Levison).

Det er derfor naturligt, at Hygieinikerne har
foreslaaet og Lovgivningen fastslaaet Regler for
Anlæg og Benyttelse af Kirkegaarde. M. H. t.
Anlægget af ny Kirkegaarde sluttede
Sundhedsmyndighederne her i Landet sig tidligere til
de Fordringer, som opstilledes af den
hygieiniske Kongres i Bryssel 1852, at Kirkegaarde ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0892.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free