- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
845

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Begunstigelse - Beguran, d. s. s. Uranbegmalm. - Begutter, d. s. s. Beginer. - Begyndelsesforretning, (Skifteretten) - Begyndelseshastighed *c: den Hastighed, Projektilet har i Beg. af sin Bane - Begyndelseslinie, se Fødselslinie. - Begær er en Følelsestilstand forbundet med en Stræben mod et bestemt Maal - Behagesyge - Behaim, Martin, Kosmograf, (1459-1507) - Behaisme, se Babier. - Beham, - 1) Barthel, tysk Maler og Kobberstikker, (1502-1540)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

under Behandling som fallit ell. paa en Tid, da
han maatte forudse sin Fallit som forestaaende
(og under Forudsætning, at den ogsaa
indtræder). Som strafbare B. nævner Loven (Strfl.’s
§ 261) at foretage Afhændelser til enkelte
Kreditorer mod uforholdsmæssigt ringe Vederlag,
benytte de Midler, hvorover Debitor er raadig,
til fortrinsvis at betale enkelte Kreditorer, ell.
udstede Dokumenter, som under Fallitten skal
give enkelte Kreditorer Fortrin fremfor de
øvrige. Straffen er Fængsel paa Vand og Brød,
under formildende Omstændigheder simpelt
Fængsel, ikke under 1 Maaned. Straffen er
saaledes betydelig ringere end for andre
Konkursbesvigelser, saavelsom for almindeligt Bedrageri.
Grunden hertil er dels, at Debitor i og for sig
jo kun gør sin Pligt ved at betale Kreditor —
det er kun hans Insolvens, der bevirker den
strafbare B. — dels at Debitor ofte i slige
Tilfælde er under haardt Pres fra vedk. Kreditor.
Denne sidste er efter Reglerne om concursus
necessarius
(s. d.) straffri.
A. Gl.

Beguran [↱beg-], d. s. s. Uranbegmalm.

Begutter, d. s. s. Beginer.

Begyndelsesforretning. Naar et Bo er taget
under Skifterettens Behandling i Anledning af
Dødsfald ell. Konkurs, foretager Retten snarest
mulig en saakaldt B., der gaar ud paa at tage
Boets Ejendele i Besiddelse, idet alle Effekter,
Dokumenter, Regnskaber m. v. tages i Rettens
Varetægt ved Forsegling ell. paa anden
hensigtsmæssig Maade. — Smlg. Dødsboskifte
og Konkurs.
K. Hch.

Begyndelseshastighed ɔ: den Hastighed,
Projektilet har i Beg. af sin Bane, maaltes
tidligere ved det ballistiske Pendul, se
Ballistik, men nu mest ved elektromagnetiske
Faldapparater, af hvilke le Boulengé’s Kronograf
(s. d.) er det hyppigst brugte. B. maales af
praktiske Hensyn ikke ved selve Mundingen af
Skytset (V0), men i Reglen 25 m foran denne
(V25). Maalingen af B. er et af de vigtigste Midler
til at kontrolere Krudtets Virkning, idet
Størrelsen af B. og dens Variationer fra Skud til Skud
giver et nøjagtigt Maal for Krudtets Drivkraft
og dets ensartede Virkning. B. er ved
Indførelsen af det røgfri Krudt blevet betydelig forøget
og er ved de moderne 8—6,5 mm’s Geværer
700 à 900 m, medens den ved de ældre 11 mm’s
Geværer kun var c. 400 m. Ved denne stærke
Forøgelse af B. er Kuglebanerne blevne
betydelig fladere, Skudsikkerheden og Skudvidden
større, og Projektilets Ødelæggelsesevne langt
stærkere.
(E. P.). C. Q.

Begyndelseslinie, se Fødselslinie.

Begær er en Følelsestilstand forbundet med
en Stræben mod et bestemt Maal, der ifølge
tidligere Erfaringer vides at tilfredsstille Følelsen.
B. er saaledes nærmest det samme som Trang,
Drift (s. d.), dog gøres der i Alm. den sproglige
Forskel, at der kun tales om B., hvor det
tilstræbte Maal er en ydre, ikke
forhaandenværende Genstand, der med Bevidsthed søges
tilvejebragt, medens Drift er enhver Stræben mod
et bestemt Maal, der umiddelbart melder sig
som tilfredsstillende den givne Følelse.
Alfr. L.

Behagesyge kaldes den i og for sig
naturlige Stræben efter at være afholdt af andre,
naar den gaar til en saadan Yderlighed, at
Hensynet til Individets egen Værdighed ell. endog til
dets Pligter derved tilsidesættes. Om B. taler
man i øvrigt kun i Forholdet til side- ell.
overordnede Personer; den kaldes derimod
Popularitetsjageri, naar den gør sig gældende hos
Folk i fremragende Stillinger over for
Underordnede.
Alfr. L.

Behaim [↱be.ha^im], Martin, Kosmograf,
f. 1459, d. i Portugal 1507. Han stammede fra en
Nürnberg-Patricierfamilie, der endnu som
friherrelig (B. von Schwartzbach) blomstrer der.
B. var 1471—75 Elev af den berømte
Regiomontanus. 1480 kom han i Handelsanliggender til
Flandern, hvorfra han med Strømmen af
nederlandske Udvandrere naaede til Azorerne,
hvor han senere (1486) ægtede en Datter af
Lensherren paa Øen Fayal, Jobst van Hurter,
og Brigitta Macedo. 1484—86 ledsagede han den
portugisiske Søfarer Diego Caõ paa dennes
Rejse langs Afrikas Vestkyst, hvorved bl. a.
Kongo-Floden opdagedes. Hans Ry som
Kosmograf var saa stort, at han blev Medlem af den
Junta, den portugisiske Konge Joaõ II nedsatte
for at beregne Tabeller over Solhøjderne paa
den sydlige Halvkugle. 1491—93 opholdt B. sig
i Nürnberg, hvor han forfærdigede sin berømte
Globus, der er forsynet med haandskrevne
Bemærkninger. Denne Globus, der endnu er i
Familiens Besiddelse, er den ældste Globus, der
viser et fuldt, men selv efter Datidens Kendskab
temmelig ukorrekt Jordbillede i Kugleform. Sine
sidste Aar tilbragte han mest paa Fayal bl.
Azorerne. I Nürnberg blev der 1890 oprejst et
Mindesmærke for ham. (Litt.: Ghillany,
»Geschichte des Seefahrers Ritter M. B.«
[Nürnberg 1853]; A. Reichenbach, »M. B.« [1889];
S. Günter, »M. B.« [1890]).
C. A.

Behaisme, se Babier.

Beham, 1) Barthel, tysk Maler og
Kobberstikker, f. 1502 i Nürnberg, d. i Italien 1540,
den betydeligste af de saakaldte »Kleinmeister«,
yngre Broder af nedenn. H. S. B., af hvem han
antagelig var Elev, viser sig alt i sine tidligste
Arbejder som en fuldendt Kunstner, særlig ved
sin ejendommelige ædle og yndefulde
Kvindetype (forsk. »Maria med Barnet« i nordiske
Interiører) og ved den sølvagtige Klarhed i
Stikket, der udmærker ham fremfor alle
Samtidige. Efter 1525 sammen med sin ndf. nævnte
Broder at være forjaget fra sin Fødeby p. Gr. a.
kætterske religiøse og sociale Anskuelser traadte
B. i Tjeneste hos Vilhelm IV i München, og
her udførte han de 3 Kampscener mellem nøgne
Mænd, der i tysk Kunst er enestaaende i
Kompositionens Klarhed og i Formskønhed, ligesom
det i Alm. kan siges, at B. og hans Broders
Kunst er ret enestaaende ved den Lethed og
Naturlighed, hvormed den i Modsætning til det
meste af den samtidige tyske Kunst forener den
bedste hjemlige Tradition med de nye
Kunstformer fra ital. Renaissance. Fra 1531 er B.’s
sidste Stik, de to mesterlige Portrætter af Karl
V og Ferdinand efter hans egne Malerier, der
nu er forsvundne, og fra den Tid hengav han
sig udelukkende til Maleriet, hvori han ogsaa
har præsteret meget godt, om det end ej kan
maale sig med hans Stik. Mest bekendt er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0895.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free