- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
846

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) Barthel, tysk Maler og Kobberstikker, (1502-1540) - 2) Hans Sebald, tysk Maler, Kobberstikker og Tegner for Træsnit, (1500-1550) - Beha, se Bahar. - Behar (Bihar, Sanskrit vihára *c: Kloster), Landskab i det nordlige Forindien i Prov. Behar og Orissa - Behbit el Hagar, Landsby i Ægyptens Delta - Behemot er i Job 40, 10 Betegnelse for Flodhesten (hippopotamus amfibius). - Behennød, se Moringa. - Behénolie faas ved Presning af Frøene af Moringa oleifera og M. aptera - Beheret Mariut, se Birket Mariut. - beherske (milit.) et Punkt ell. et Stykke Terrain, er at kunne udøve Indflydelse paa det - Béhic, Armand, fr. Statsmand (1809--91) - Behistan, ældre Navn paa et Sted, der nu kaldes Bisutun (ell. Bisitun), Landsby i pers. Kurdistan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Korsunderet« i Münchens Pinakotek, med en stor
Forsamling af Hoffolk i 16. Aarh.’s Dragter og
med pragtfuld Renaissancearkitektur, og
Pfalzgrev Otto Heinrich’s Portræt i Augsburg; andre
Malerier i Hofmuseum i Wien og Schleissheim.
Endnu maa nævnes B.’s Talent for det
ornamentale, hans Friser med Amoriner og legende
Børn vil til alle Tider være en rig Fundgrube
for Kunsthaandværkerne. B.’s Stikkerværk
udgør — efter at forsk. Stik ved den nyere
Forskning er fraskrevne ham — 92 Blade, hvoraf et
mindre Udvalg af de bedste paa Samlingen i
Kbhvn. (Litt.: Aumüller, Les petits maîtres
allemands, I; B. og H. S. B.
[München 1881];
Rosenberg, »S. og B. B.« [Leipzig 1875]).
(A. Ls.). A. R.

2) Hans Sebald, tysk Maler,
Kobberstikker og Tegner for Træsnit, f. 1500 i Nürnberg,
d. 1550 i Frankfurt, mest bekendt som Illustrator,
var stærkt paavirket af Dürer og har atter
paavirket sin Broder, B. B., med hvem han
en Tid arbejdede i Fællesskab. 1525 illustrerede
B. nogle reformatoriske Skr, 1529 gik han til
München, hvor han de flg. Aar udførte nogle
Miniaturer til 2 Bønnebøger for Kurfyrst Albrecht
af Mainz; 1532 nedsatte han sig i
Frankfurt og tegnede for Forlæggeren Chr. Egenolph
til Bibler og Krøniker, der udkom i mange
Oplag; 1534 udførte han den bekendte Bordplade i
Louvre for Kurfyrsten af Mainz med Scener af
David’s Liv. Efter 1535 udfører B. mest Stik,
dels kopierer han Broderen, uden at naa ham i
Finhed, dels udsender han en Række dygtige
Arbejder, særlig Bryllupsdanserne, som han i
det hele er sin Tids frugtbareste og
fantasirigeste Kunstner og den egl. Udvikler af
»Kleinmeisterskolen«. Højest staar B.’s Genrescener
fra Livet, gengivne med umiddelbar Friskhed,
og heri gav navnlig de store Træsnit ham Lejlighed
til at vise sin Dygtighed: Planeterne,
Ungdomsbrønden, Herodias’ Fest, den forlorne
Søns Gæstebud, Kermessen, det militære
Skuespil i München og Soldatertoget, alle visende
Tidens Liv og Sæder med fuld Troskab; de
første paa Samlingen i Kbhvn. En Del
Tegninger i Berlin, Albertina (Wien), Louvre o. a. St.
B.’s Værk udgør 252 Kobberstik og 18
Raderinger samt henimod 1100 Træsnit. (Litt.: De ved
B. B. anførte Skr og Seibt, »H. S. B.«
[Frankfurt 1882]; Pauli, »H. S. B.« [Strassburg 1901]).
(A. Ls.). A. R.

Behar [be↱ha.ə], se Bahar.

Behar [be↱ha.ə], (Bihar, Sanskrit vihára ɔ:
Kloster), Landskab i det nordlige Forindien i
Prov. Behar og Orissa, som har et Areal af
215397 km2 med (1911) 33242783 Indb., hvoraf
28365235 Hinduer, 3666861 Muhammedanere,
2220526 Aandedyrkere, 229825 Kristne. Hertil
kommer Vasalstater med 74198 km2 og (1911)
3945209 Indb., hvoraf 3388453 Hinduer, 499762
Aandedyrkere, 38440 Kristne, 16577
Muhammedanere. Prov. omfatter Landskaberne B., Chutia
Nagpur og Orissa. Landskabet B. er et
Sletteland, gennemstrømmet af Ganges med Bifloder.
Det er meget frugtbart, og et stort Kanalnet er
anlagt til Vanding af Markerne. Indbyggerne
taler Hindi. B. svarer omtr. i Omfang til det
gamle Rige Magadha, hvor Buddha først
optraadte, og som var Hovedsæde for Buddhismen,
indtil den i 8. Aarh. e. Kr. fortrængtes af
Hinduismen. I 13. Aarh. kom B. under
muhammedansk Herredømme, indtil det 1765 afstodes til
det britisk-ostindiske Kompagni.
M. V.

Behbit el Hagar, Landsby i Ægyptens Delta,
imellem El-Mansura og Mehallet el Kebir og
11 km fra Samanud, med Ruiner af et i Oldtiden
berømt Isistempel, for en Del bygget op af
Granit, hvis Flader er prydede med Figurer
og Indskrifter. Templet skyldes Nektanebos I
og hans Efterfølgere. Det fuldendtes af
Ptolemaios II Filadelfos (286—247). En Del
Skulpturer fra B. er erhvervede af Glyptoteket i
Kbhvn. Grækerne kaldte Stedet Iseion,
Ægypterne Heb ell. Pe-heb, hvoraf det moderne Navn.
(Litt.: Ussing, »Nedre-Ægypten«, S. 137 ff.
[Kbhvn 1889]).
V. S.

Behemot [behe.↱moþ] er i Job 40, 10 og
maaske i Jes. 30, 6 (hebr. Tekst) Betegnelse for
Flodhesten (hippopotamus amfibius).

Behennød [eng. ↱bi.hən-], se Moringa.

Behenolie [eng. ↱bi.hən] faas ved Presning af
Frøene af Moringa oleifera og M. aptera fra
Ostindien, Martinique og Guadeloupe. Den hører
til de ikke tørrende Olier, har Vægtfylde 0,912,
er hvid, ganske svagt gullig, flydende ved
Sommervarme, fast om Vinteren. Den udmærker sig
særlig ved at være ganske lugtløs og ved meget
vanskelig at blive harsk. P. Gr. heraf finder den
Anvendelse som Urmagerolie, Haarolie og til
Udvinding (»Absorption«) af saadanne lugtende
Bestanddele af Blomster, der ikke kan udvindes
ved Destillation (se Parfume). Den
varmtpressede Olie er mørk og har afførende
Virkninger.
K. M.

Beheret Mariut, se Birket Mariut.

beherske (milit.) et Punkt ell. et Stykke
Terrain, er direkte ell. indirekte at kunne udøve
Indflydelse paa dette. Man behersker direkte
ved Hjælp af Ilden, naar man er i Stand til paa
Terrainet at koncentrere en stærkere Ild end
Modstanderen. Indirekte beherskes et Terrain,
naar man p. Gr. a. Fjendens Stilling ikke uden
at komme i en vanskelig Situation kan optræde
i dette.
B. P. B.

Behic [be↱ik], Armand, fr. Statsmand
(1809—91), blev 1845 Finansinspektør og derefter
Direktør for Flaadens Regnskabsvæsen. 1846—48
var B. Deputeret, 1849—51 Statsraad og blev
1853 Direktør for det store fr. Dampskibsselskab
Messageries maritimes. 1863—67 var han
Minister for Handel og offentlige Arbejder og
afsluttede 1865 Handelstraktaterne med Norge og
Sverige, i hvilken Anledning han besøgte Kria
og Sthlm, samt 1866 den lat. Møntkonvention;
blev Senator 1867—70 og valgtes 1876 som
Napoleonist til Senatet, men blev ikke genvalgt
1879.
E. E.

Behistan, ældre Navn paa et Sted, der nu
kaldes Bisutun (ell. Bisitun), Landsby i
pers. Kurdistan, 36 km Ø. f. Kirmanshah;
ligeledes Navn paa den omtr. 400 m høje næsten
lodret affaldende Klippe, ved hvis Fod
Landsbyen ligger. I Oldtiden hed B. Bâgastána, d. e.
»Gudernes Sted«, hvad Diodor (II, 13) meget
rigtigt gengiver ved Bagistanon. En
Karavanvej fører fra ældgamle Tider langs Klippens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 14:21:49 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0896.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free