Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Behrmann, Hans Heinrich, dansk Historiker, (c. 1769-1836) - Behut, se Djelam. - Behæftelse, Paalæggelse af en Hæftelse *c: et retligt Baand - Behæng kaldes i Jagtsproget Hundenes lange, nedhængende Øren. - Bei (Beg, Bej, Bey = Herre), tyrk. Titel (i Rang mellem Efendi og Pasha) - Beiarn, norsk Herred - Beichmann, Frederik Vald. Nikolai, norsk Jurist (1859- ) - Beiderwand, se Beederwand. - Beidhavi, Abdallah ibn Omar, ( -1286(?)) - Beige, et kipret, mørkfarvet, uldent Stof - Beignet, en Dessert - Beijeren, Abraham van , holl. Maler, (1620/1- e. 1674) - Beijerland, en af Maasmundingerne dannet Ø - Beilan, se Alexandrette. - Beilstein, Friedrich Konrad, russ. Kemiker, (1838-1906)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
slesvig-holsten-lauenborgske Kancelli. Midtpunktet i hans
Studier var Christian II; ved at fremdrage de
talrige utrykte Kildersøgte B. at naa til en
retfærdigere Bedømmelse af den saa længe miskendte
Regent. 1812 udkom »Christian II’s
Fængsels- og Befrielseshistorie«, 1815 Hovedværket »Kong
Christian II’s Historie, udarbejdet efter
Dokumenter« (2 Bd), hvori B. helt igennem søger at
forsvare ell. undskylde Kongen. Hans Ophold i
Roskilde affødte to Skr, »Roskilde Domkirke og
dets Monumenters Historie« (1815) og
»Beskrivelse af Roskilde« (1832).
Kr. E.
Behut [be↱hăt], se Djelam.
Behæftelse, Paalæggelse af en Hæftelse ɔ:
et retligt Baand, hvorved en Ejers fri Raaden
over hans Ejendom indskrænkes til Fordel for
andre. Saadan B. kan ske ikke blot ved, at
Ejeren pantsætter sine Ejendele, men ogsaa f.
Eks. ved, at han paalægger sin faste Ejendom
en Servitut, stifter en langvarigere Leje- ell.
Forpagtningsret over den, forpligter sig og
efterfølgende Ejere af Ejendommen til at udrede en
vis aarlig Afgift (Grund- ell. Realbyrde),
forpligter sig til at sælge den ell. til ikke at sælge
den uden efter først at have tilbudt visse andre
den o. s. v.; dog at enhver slig Disposition for
faste Ejendommes Vedk. for at have Gyldighed
som B. over for fremtidige godtroende
Erhververe ell. Panthavere i vedk. Ejendom efter dansk
og norsk Ret maa være behørig kundgjort ved
Tinglæsning, ligesom det samme i Danmark
gælder ved Stiftelse af Underpant i Løsøre,
hvortil der i Norge efter L. 12. Oktbr 1857 ikke
mere er Anledning.
K. B.
Behæng kaldes i Jagtsproget Hundenes lange,
nedhængende Øren.
Bei (Beg, Bej, Bey = Herre), tyrk. Titel
(i Rang mellem Efendi og Pasha), der bæres af
Pashaernes Sønner, visse højere civile og mil.
Embedsmænd, ogsaa af ansete Udlændinge.
Titlen sættes, som de andre, altid bag efter Navnet.
Beglerbeg, »Herrernes Herre«, en i ældre
Tid anvendt Titel for Statholderne i visse tyrk.
Prov. (Anatolien m. m.).
J. Ø.
Beiarn [↱bæj-], norsk Herred, Salten Fogderi,
Nordlands Amt, (1910) 1861 Indb. Den bebyggede
Del af Herredet ligger paa Sydsiden af Saltenfjord
omkr. Beierfjord og det fra denne
opgaaende Dalføre. Rundt om Bygden hæver sig høje
Tinder, af hvilke Sandvastinderne,
Beiertind og Høitind (1387 m) er de
mærkeligste. Den sydligste Del af Herredet
indtages af en Del af den store Isbræ
Svartisen. Graataadalen er bekendt for de
ejendommelige Huledannelser. Hoveddalen er
bekendt for sin Frugtbarhed og for sine efter
nordlandske Forhold store Skovstrækninger, der
for en stor Del tilhører Staten. Foruden
Agerdyrkning udgør Baadebyggeri og Fiskeri
Indbyggernes Hovedernæringskilder. Herredet staar
i direkte Dampskibsforbindelse med Bodø.
Antagen Indtægt (1910) 236000 Kr. Formue 500000
Kr. Herredets Areal er 1230 km2.
(J. F. W. H.). M. H.
Beichmann [↱bæjk-], Frederik Vald.
Nikolai, norsk Jurist, f. 3. Jan. 1859 i
Trondhjem, cand. jur. 1880, Bureauchef i
Justitsdepartementet 1889—97, Ekspeditionschef
1897—98, derefter Byfoged i Trondhjem, i hvis Byret
han blev Assessor 1899, og i hvis Overret han
fra 1904 har været Justitiarius, Formand i
Direktionen for »Thomas Angell’s Stiftelser« og
Medlem af Overdirektionen for Røros
Kobberværk. Som Sagkyndig i international Ret og
fremmede Landes Lovgivning har han oftere
repræsenteret Norge ved internationale jur.
Konferencer (Privatretskonferencer i Haag 1894,
1900 og 1904, Vekselretskonferencer i Haag 1910
og 1912), og han er Medlem af den 1910
opnævnte skandinaviske Komité til Udarbejdelse
af fælles Lovregler i forsk. familieretslige
Spørgsmaal, endvidere Medlem af Institut de Droit
international. B. repræsenterede Norge ved den
1908—09 i Haag etablerede Voldgiftsdomstol i
den mellem Norge og Sverige førte Sag ang.
Højhedsretten over de S. f. Fredrikshald
liggende Grænseskær Grisebaaerne.
K. V. H.
Beiderwand, se Beederwand.
Beidhavi, Abdallah ibn Omar, f. i
Nærheden af Schiras i Persien, d. i Tebris,
vistnok 1286. B. er Forf. af den mest bekendte
Kommentar til Koranen, Anwâr et-tanzil we asrâr
et-ta’wil (Aabenbaringens Lys og Forklaringens
Hemmeligheder); den er sammenstillet af
Zamachscharis Kommentar Al-Kashshâf, med
Udeladelse af dennes kætterske Meninger; den er
klar og overskuelig, men unøjagtig og paa intet
Omraade udtømmende. Alligevel har den faaet en
umaadelig Anseelse i Orienten og regnes næsten
som en hellig Bog; den er udg. af Fleischer,
Beidhawü Commentarius in Koranum (Leipzig
1846—48, 2 Bd). Denne Udg. er optrykt i
Konstantinopel 1296 H. = 1879 i 2 Bd.
J. Ø.
Beige [bæ.з], et kipret, mørkfarvet, uldent
Stof, der navnlig fabrikeres i Frankrig og
fremstilles i grovere og finere Kvaliteter, af hvilke
sidstnævnte finder megen Anvendelse til
Damekjoler.
K. M.
Beignet [bæ↱njæ], Navnet B. er af keltisk
Oprindelse og betyder Hævelse. B. er en Dessert,
der var kendt allerede paa Korstogenes Tid.
Frugt, stive Kræmer e. l. dyppes i en Dejg,
bestaaende af Mel, Vand, Sukker, Salt, smeltet
Smør og piskede Æggehvider. B. koges i Klaret.
R. H.
Beijeren, Abraham van [fan-↱bæ^ijərən],
holl. Maler, f. i Haag 1620 (ell. 1621), d. i
Alkmaar efter 1674. Han virkede i Haag og i Delft,
senere i Amsterdam og Alkmaar. B. har malet
fortræffelige Stilllebensstykker, særlig med
slimet glinsende Fisk, farveprægtige
Frokostbilleder o. l. Der findes en Del Arbejder af ham i
Privatsamlinger; i offentlige Galerier er han
sjældnere. I Kunstmuseet i Kbhvn ses »Fisk
paa et Stenbord«.
A. Hk.
Beijerland [↱bæ^ijər£ant], en af
Maasmundingerne dannet Ø mellem Oude Maas, Hollandsche
Diep, Dordrechter Kil og Spui i Sydholland, 25
km lang og 14 km bred. Jorden er frugtbar og
frembringer især Hør. Af Landsbyerne
fremhæves Oude-B. paa Nordsiden.
G. Ht.
Beilan, se Alexandrette.
Beilstein [↱ba^il∫ta^in], Friedrich Konrad,
russ. Kemiker, f. 17. Febr 1838 i Petrograd, d.
smst. 18. Oktbr 1906, studerede i Tyskland
1853—58 hos Bunsen, Liebig og Wöhler,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
