Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beisa, se Antiloper. - Beit, se Bet. - Beit, Alfred, eng.-sydafrikansk Storspekulant, (1853-1906) - Beite (norsk), Græsning, Græsgang; b., føre paa Græs, ogsaa: græsse, gaa paa Græs. - Beit-el-Fakih (»de lærdes Hus«), By i det sydarabiske Landskab Jemen - Beitstadens Herred - Beitstadfjorden, den indre Udvidelse af Trondhjemsfjorden - Bej, se Bei. - Beja, By i Portugal, Prov. Alemtejo, - Bejapore, se Bidshapur. - Bejar, By i det nordvestlige Spanien, Prov. Salamanca - Bejaria Mutis, Slægt af Alperosefam., Buske ell. smaa Træer - Bejdser, Mordants, i Industrien en stor Mængde forskelligartede Vædsker - Bejdseskørhed, hos Staaltraad - Bejdsning, i Binderiet Behandling med Kemikalier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Beit, se Bet.
Beit [bi.t], Alfred, eng.-sydafrikansk
Storspekulant, f. i Hamburg 1853, d. i London 16.
Juli 1906. B., Søn aF en jød. Købmand, var et
Finansgeni. Tilfældet førte ham 1875 til
Sydafrika, hvis nyopdagede Diamantgruber
dengang begyndte at tiltrække sig Eventyreres og
Spekulanters Opmærksomhed. Her kom han i
Forbindelse med Cecil Rhodes, hvis Ven og
Medhjælper han blev saavel financielt som
politisk. Det var ved B.’s Hjælp, at Rhodes 1888
dannede Verdenssyndikatet De Beers
Consolidated Mines limit., hvis Formaal var at
regulere Diamanthandelen hele Verden over,
foruden at det fimancierede en Mængde Grube-,
Kommunikations- og Kolonisationsforetagender i
Sydafrika. Senere kastede B. sig over
Guldfelterne ved Witwatersrand og grundlagde 1893
det mægtige Rand mines Co. limit., hvis
Udvikling gav Stødet til Johannesburgs Opkomst.
Sine sidste Leveaar tilbragte B. i London. Han
var en i sjælden Maalestok godgørende Mand.
Ved sin Død gav han Resten af sin Formue,
omkr. 9 Mill. £, til eng. og sydafrikanske
Institutioner, navnlig til Fremme af Oplysnings- og
Kommunikationsformaal. Da han stod paa
Højden af sin financielle Magt, anslog man hans
Formue til at udgøre omkr. 100 Mill. £.
K. V. H.
Beite [↱bæjtə] (norsk), Græsning, Græsgang;
b., føre paa Græs, ogsaa: græsse, gaa paa Græs.
Beit-el-Fakih (»de lærdes Hus«), By i det
sydarabiske Landskab Jemen, 140 km. N. f.
Mokka, med et Citadel og 8000 Indb., var
tidligere den største Markedsplads for Kaffe.
Beitstadens Herred [bæjt-], Inderøens
Fogderi, Nordre Trondhjems Amt, (1910) 2880 Indb.,
ligger omkr. den indre Del af Beitstadfjorden.
Terrainet kan nærmest karakteriseres som et
stærkt kuperet, af en Mængde Smaadale og
Vande gennemskaaret, skovbevokset
Fjeldlandskab. Af Dalfører kan mærkes den kun 100 m
høje Forsænkning, som med en Længde af 23
km under Navn af Namdalsejdet fører
over fra Indherred til Namdalen. Ved kgl. Res.
af 12. Decbr 1903 blev Namdalsejdet udskilt som
eget Herred, saa B. omfatter nu kun 2 Sogne,
Solberg Hovedsogn og Malme Anneks med
Selen Kapel. Den væsentligste Bebyggelse findes
langs Fjorden og i de derfra opgaaende Dalfører.
Jordbunden er god og frugtbar; Agerbrug og
Kvægavl er veludviklede og udgør i Forbindelse
med en betydelig Skovdrift de væsentligste
Næringskilder, hvortil kan føjes en Del Fiskeri i
Beitstadfjorden samt Udbyttet af Jagten, navnlig
paa Elsdyr og Rype. Antagen Indtægt for (1910)
391333 og Formue 1982000 Kr. Herredets Areal
er 459 km2.
(J. F. W. H.). M. H.
Beitstadfjorden [bæjt-], Navn paa den indre
Udvidelse af Trondhjemsfjorden, fra hvilken
den skilles ved det 5 km lange og paa det
smalleste 1/2 km brede Skarnsund. B.’s
Længde i SV.—NØ. er 30 km, dens Br. temmelig
jævnt c. 6 km. Paa Nordsiden gaar høje Fjelde
lige ned i Fjorden, men paa Sydsiden og i den
indre østlige Del omgives den af Inderøens,
Sparbus og Beitstadens veldyrkede Egne med
skovbevoksede Aase i Baggrunden. Inderst, ved
Figgaelvens Udløb i Fjorden, ligger Købstaden
Stenkjær. B. er bekendt for sin
Fiskerigdom; navnlig drives her et ganske betydeligt
Sildefiskeri.
(J. F. W. H.). M. H.
Bej, se Bei.
Beja [↱băjə], By i Portugal, Prov. Alemtejo,
ligger 120 km SØ. f. Lissabon, 270 m o. H. paa
en frugtbar, men skovløs Slette. (1911) 10113
Indb. B. er en gl By med Mure og Taarne, har
et Citadel og en Domkirke og er Bispesæde.
Byen har nogen Fajanceindustri. Den ligger paa
samme Sted som det rom. Pax Julia (senere
Pax Augusta), hvoraf der endnu findes Rester.
Bejapore [eng. bi.dзa.↱pu.ə], se Bidshapur.
Bejar [↱wæкar], By i det nordvestlige Spanien,
Prov. Salamanca, ligger 65 km S. f. Salamanca,
963 m o. H. paa Nordsiden af Sierra de B.
(1900) 9488 Indb. B., der omgives af gamle Mure
og har et forfaldent Slot, er en velhavende By,
der driver Klædefabrikation og er Centrum for
Leons Uldhandel.
H. P. S.
Bejaria Mutis, Slægt af Alperosefam., Buske
ell. smaa Træer med læderagtige, paa
Undersiden blaagraa ell. brune Blade og anselige
Blomster, der har 7 Kronblade og 14 Støvblade. 15
Arter i Nordamerikas og Sydamerikas Bjerge
(Andes-Roser); ligesom Alperoser
udmærker de sig ofte ved stor Blomsterpragt og er
vigtige Karakterplanter for visse amerikanske
Bjergegne.
A. M.
Bejdser, Mordants, kaldes i Industrien
en stor Mængde forskelligartede Vædsker, sure
eller alkaliske eller Saltopløsninger, der finder
meget forskellig Anvendelse og kun har det
tilfælles, at de bruges til at frembringe en
Forandring af et Stofs Overflade. For at befæste
Farver paa Taverne, og ligeledes til at
bortskaffe dem, benyttes B. meget i Farveriet. Ved
Farvning af Træ, Ben og Horn benævnes selve
Farven B. B. kaldes ogsaa de Vædsker, der
anvendes til Rensning af Metaloverflader, til
Imprægnering af Haar i Hattefabrikationen, til
Imprægnering af Sædekorn for at befri det for
Brandsporer, til i Garverierne at befri Huderne
for Kalk o. s. v.
K. M.
Bejdseskørhed træffes hos Staaltraad, der
er syrebejdset for at fjerne Glødskal, og skyldes
indvandret Brint. Brinten og dermed Skørheden
fordrives ved Opvarmning efter længere Tids
Lagring.
E. Su.
Bejdsetryk, se Farveri.
Bejdsning kalder man i Binderiet den
Behandling med Kemikalier, som benyttes for at
bevare Evighedsblomsters og tørrede Blomsters
Farve. Man afskærer de til B. bestemte
Blomster med en 7 cm lang Stilk og binder dem
sammen i et Bundt. Bejdsen til purpurviolette og
blaalige Xeranthemum annuum tilberedes af 12
Dele Vand og 1 Del Saltsyre. Heri dyppes de
friskt afskaarne Blomster, men ikke dybere, end
at netop Blomsterbladene kommer ned i
Vædsken. Et Øjeblik efter tages de op, den
overflødige Vædske slaas af, og Bundtet hænges op
til Tørre paa et luftigt, tørt og mørkt Sted.
Blomsterne antager da en skarlagenrød Farve.
Bruger man Salpetersyre i St f. Saltsyre, bliver
Blomsterne karminrøde. Paa lgn. Maade
behandles de blaa Blomster af Statice sinuata og
de karminrøde Gomphrena globosa.
L. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
