Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol / 858 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Belad (Biled, arab.), beboet Sted, By, Distrikt - Belag, paa Landet i Norge en bestemt begrænset Kreds af Gaarde - belagt er som oftest Betegnelse for, at der i en heraldisk Figur er afbildet en mindre Figur - Belajev, Mitrofan Petrovitsch, russ. Musikmæcen og Forlægger (1836-1904) - Belani, H. E. R., se Häberlin, K. L. - Belanødder, se Baël. - Belasco, David, amer. Skuespilforfatter, (1862- ) - Belaspur (Bilaspur), Distrikt i britisk Forindien, Centralprovinserne - Belastning paa en bærende Konstruktionsdel - Belastningsprøve - Belbes, By i Nedreægypten, Hovedstad i i Prov. Scharkieh - Belcastel, Baptiste Gaston Gabriel Lacoste, Baron, fransk Politiker (1821-90), Godsejer - Belchen, tysk Navn for Ballon. - Belchite, By i det nordøstlige Spanien, Prov. Zaragoza

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Landenavne, f. Eks. B.-Bescharah, et
drusisk Bjerglandskab i Libanon, med Tibnin som
Hovedstad; B.-el-Dscherid, den sydlige Del
af Tunis; B.-el-Takrur, den til Islam
omvendte nordlige Del af Sudan i Modsætning til
B.-el-Medschus (de sydlige
»Hedningelande«).
M. V.

Belag, paa Landet i Norge en bestemt
begrænset Kreds af Gaarde, hvor man gensidig
indbyder (beder) hinanden til Gæstebud,
saaledes til Bryllupper og især til Begravelser;
kaldes ogsaa nogle Steder Jordfærd- ell.
Ligfærdslag. B. og Grænden falder ofte sammen; i
Tvivlstilfælde hedder det gerne, at man skal
»bede Grænden«.
K. Ø.

belagt er som oftest Betegnelse for, at der i
en heraldisk Figur, f. Eks. en Bjælke, er afbildet
en mindre Figur, f. Eks. en Rose. (Se
Heraldik).
P. B. G.

Belajev [b_je↱l_jaj_ef ell. ↱b_je-?], Mitrofan
Petrovitsch, russ. Musikmæcen og Forlægger
(1836—1904), grundede for at udbrede Kendskab til
russ. Musik et Forlag i Leipzig, hvor han uden
Hensyn til egen Fordel lod Værker af Borodin,
Rimsky-Korssakov, Glasunov og andre
Ny-Russere trykke. I Petrograd virkede han ligeledes
for den unge russ. Musik ved at foranstalte
»Russiske Symfonikoncerter« og »Russiske
Kammermusikaftener«. Hans uegennyttige Arbejde
for moderne russ. Komponister har været af
stor Bet. for disse.
W. B.

Belani, H. E. R., se Häberlin, K. L.

Belanødder, se Baël.

Belasco [b_i↱£äsko_u], David, amer.
Skuespilforfatter, f. i San Francisco 1862, var en Tid
Skuespiller og Sceneinstruktør i sin Fødeby,
har nu sit eget Teater, Belasco Teatret i New
York. Han har skrevet: Zaza, May Blossom,
The Charity Ball, The Girl I left behind me,
Hearts of Oak, Madame Butterfly, The Darling
of the Gods, Du Barry.
I. O.

Belaspur (Bilaspur), Distrikt i britisk
Forindien, Centralprovinserne, Divisionen
Tshattisghar, 17775 km² med (1911) 1146223 Indb.
Byen af s. N. har (1901) 18937 Indb.
M. V.

Belastning paa en bærende Konstruktionsdel
(Bjælke, Drager, Hvælving, Søjle) ell. paa en
Samling af saadanne (et Bjælkelag, en
Tagkonstruktion, en Bro) er Indbegrebet af samtlige
ydre Kræfter, der paavirker den. Bjælken o. s.
v. maa beregnes saaledes, at den kan modstaa
den største B., der kan tænkes at kunne komme
til at virke. B. kan være hvilende ell.
bevægelig, d. v. s., den kan bevare sin Stilling
uforandret ell. er i Stand til at skifte Plads, saa
den kan virke snart paa dette Punkt, snart paa
hint; dette spiller navnlig en stor Rolle ved
Brokonstruktioner, hvor ofte nogle
Konstruktionsdele kan blive farligst paavirkede ved een
Stilling af B., andre ved en anden. B. kan
dernæst være lodret ell. have en anden Retning
(f. Eks. vandret). Lodret B. er det
almindeligste; den sammensættes af Konstruktionens
Egenvægt og den tilfældige B., ogsaa
kaldet Nyttelasten, som i Alm. er bevægelig. I
de fleste Lande findes der administrative
Bestemmelser for Størrelsen af den tilfældige B.,
hvormed der skal regnes i de forsk. Tilfælde;
for Jernbanebroer regnes saaledes med
et Tog, bestaaende af to Lokomotiver (i Europa
f. T. med indtil 20 t Aksetryk, i Nordamerika
op til henimod 30 t) og en Række svært læssede
Godsvogne, for Vej- og Gadebroer
Blokvogne (med 2—6 t Hjultryk), Damptromler
(Totalvægt 20—25 t), eventuelt Sporvogne
(Totalvægt 15—20 t) samt Mennesketrængsel (250—550
kg pr m²); for Tagkonstruktioner med
en lodret B., der foruden Egenvægten
indbefatter Snetryk (50—75 kg pr m² af Tagets
vandrette Projektion) og en Komposant af
Vindtrykket; for Etageadskillelser med en ensformig
B. af 2—500 kg pr m² og mere. — Af ikke
lodrette B. er dernæst Vindtrykket den
vigtigste; for adskillige Konstruktioner er dette den
eneste tilfældige B. af Bet. (saaledes ved
Dampskorstene, Taarn- og Spir-Konstruktioner e. l.),
og f. Eks. ved meget store Broer kan det faa
større Indflydelse endog end Nyttelasten; man
regner gerne Vindtrykket til 100 à 250 kg pr
m² af en vinkelret truffen Flade. Af andre ikke
lodrette B. kan for Jernbanebroer, nævnes
Bremsekraften o. l. Friktionskræfter,
Centrifugalkraften (naar Sporet ligger i Kurve) o. fl.
En særlig farlig, men i Alm. ikke let beregnelig
Art af B. er de taktmæssige Stød- ell.
Svingningsimpulser, der kan hidrøre fra en
ufuldstændig Kontrabalancering af
Lokomotiv-Drivhjulene, fra en Hests Traven ell. en Trop
Soldaters Gaaen i Trit, og endelig kan, som ogsaa
henhørende under B., nævnes de mere tilfældige
Stød og Rystelser, der følger med Færdslen.
A. O-d.

Belastningsprøve. Inden en bærende
Konstruktion tages i Brug, anstilles undertiden en
B., idet den i Beregningerne forudsatte
Belastning (i sjældnere Tilfælde ogsaa en noget større
Belastning) anbringes paa Konstruktionen og
dennes Forhold herunder observeres. Se i øvrigt
Broprøve.
A. O-d.

Belbes, By i Nedreægypten, Hovedstad i
Prov. Scharkieh, ligger 48 km NØ. f. Kairo
ved Ismailia-Kanalen og ved Karavanvejen til
Syrien langs Randen af den arab. Ørken.
C. A.

Belcastel [bælka↱stæl], Baptiste Gaston
Gabriel Lacoste, Baron, fransk Politiker
(1821—90), Godsejer, udsendte 1867 et Flyveskrift
om det rom. Spørgsmaal og var 1871—75 Medlem
af Nationalforsamlingen. Han var her en
uforsonlig Modstander af Republikken, medvirkede
1873 til Thiers’ Fald og stemte 1875 mod den ny
Forfatning, men vilde heller ikke understøtte
Broglie og afviste Sammensmeltningen med
Orleanisterne. Som ivrig Klerikal affattede B.
1871 en Hengivenhedsadresse til Paven og vilde
indvie Frankrig til Jesu hellige Hjerte. 1876
valgtes han til Senator, men opnaaede ikke
Genvalg 1879.
E. E.

Belchen [bælк_ən], tysk Navn for Ballon.
B. kaldes specielt det næsthøjeste Punkt (1415
m) i Schwarzwald, SV. f. Feldberg; det er
bekendt for sin prægtige Udsigt over Vogeserne,
Rauhe Alp, Schwarzwald og de schweiziske
Alper. Det 1119 m høje Belchen-Pas fører
fra Münster-Dalen til Wiesen-Dal.
G. Ht.

Belchite [wæl↱t∫it_æ], By i det nordøstlige
Spanien, Prov. Zaragoza, ligger 50 km SSØ. f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>