Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Belfast, By i det nordøstlige Irland, Landskabet Ulster, Hovedstad i Antrimshire - Belfast, By i U. S. A., Stat Maine - Belfast, By og Søhavn i den britisk-australske Koloni Victoria - Belfort, Territorium, er den sydlige Del af Departementet Haut-Rhin,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ligger paa fladt, alluvialt Land nær Udløbet af
Floden Lagan i B.-Lough ell. B.-Bugten, 170
km N. f. Dublin, er et vigtigt Jernbanecentrum,
har regelmæssig Dampskibsforbindelse med
Liverpool, Glasgow o. fl. a. Havne og har (1911)
386947 Indb., hvoraf 24,1 % er Katolikker,
medens Besten hører til forsk. protestantiske
Denominationer, især den presbyterianske og den
episkopale Kirke. 1821 havde B. 37000 Indb.;
dens hurtige Vækst skyldes Industrien og
Handelen. B. er Centret for Irlands Lærredsindustri;
denne Virksomhed begyndte her 1637, og
Maskiner indførtes 1830. Ogsaa Destilleri og
Fabrikation af Mineralvand har Bet.; desuden har
B. nogle af de største Tobaksfabrikker og
Rebslagerier i Verden, og Skibsbyggeriet er i stærk
Udvikling. B. har en stor og fortrinlig Havn
med fl. store Dokker (især Alexandra Dok og
York Dok), og Handelen er meget betydelig;
1911 var Tonnagen af de indgaaende Skibe
3105624 t, af de udgaaende 3248643 t. Der
indføres især Korn, Bomuld, Hør, Tømmer, Kul,
Jern, Petroleum og Sukker og udføres Lærred,
Whisky, Mineralvand, Jernmalm og Kvæg; 1911
beløb Indførslen sig til 8141488 £, Udførslen til
1284553 (i Virkeligheden var Eksporten større,
da den for en stor Del gaar over Liverpool og
Glasgow). — I Henseende til Arkitektur har B.
ikke kunnet holde Skridt med sin kommercielle
og industrielle Udvikling; de store Forstæder er
voksede op uden System og til Dels endog uden
ordentligt Kloakvæsen og Gadebelysning. Dog
er der i de senere Aar sket store Forbedringer;
tarvelige Bydele er revet ned og erstattet med
smukke Bygninger og ny Gader, af hvilke Royal
Avenue er den smukkeste. Vandvæsenet er vel
ordnet, der er elektriske Sporvogne. Byen har
6 Parker. Det ny Raadhus blev færdigt 1906.
B. har et offentligt Bibliotek, et Kunstmuseum,
et arkæol. Museum og en bot. Have. Queen’s
College (grundet 1849) blev 1909 omdannet til
Queen’s University, der 1913 havde 70 Lærere
og 569 Studenter; desuden findes i B. Campbell’s
College og Byens tek. Institut. — 1177 skal her
være blevet bygget en Borg, som 1316 blev
ødelagt af Edvard Bruce. Ved Beg. af 16. Aarh.
var B. en Fiskerby med en Fæstning, der ejedes
af Slægten O’Neill, som modsatte sig
Englænderne og derfor mistede sine Rettigheder. 1571
kom B. paa engelske Hænder og fik 1613 sin
første kommunale Forfatning med Ret til at
sende to Medlemmer til Parlamentet. I Beg. af
18. Aarh. var B. allerede en ret betydelig
Handelsby, og siden har den været i stadig
Udvikling. Den har lidt mindre end de fleste irske
Byer under Borgerkrigene, selv om Striden
mellem Katolikker og Protestanter i senere Aar,
som 1880 og 1887, har givet Anledning til
Uroligheder; det kat. Element er i forholdsvis
Tilbagegang. — B. sender nu fire Medlemmer til
Parlamentet.
G. Ht.
Belfast [↱be£↱fa.st], By i U. S. A., Stat Maine,
ligger 48 km S. f. Bangor paa Vestsiden af
Penobscotbai. (1910) 4600 Indb. B. har en god
Havn. I Nærheden af Byen findes Granit- og
Marmorbrud.
H. P. S.
Belfast [↱be£fa.st ell. be£↱fa.st], By og
Søhavn i den britisk-australske Koloni Victoria,
ved den lille Flod Moynes Munding, c. 300 km
V. f. Melbourne og forbundet med denne By
ved Jernbane, er den vigtigste Havn i
Koloniens vestlige Distrikt, har 3000 Indb. og
betydelig Handel i Korn og Uld.
M. V.
Belfort [be↱få.r], Territorium, er den
sydlige Del al Departementet Haut-Rhin,
af hvilket Resten blev afstaaet til Tyskland 1871.
B. er 609 km2 med (1911) 101386 Indb. Den
nordlige Del af B. er opfyldt af Udløbere fra
Vogeserne, den sydlige Del af Udløbere fra
Jurabjergene, og mellem disse to Bjergomraader
ligger en 28 km bred Lavning, »Hullet ved B.«
(trouée-de-Belfort), som forener Rhinens og
Rhônes Bassiner og gennemskæres af
Rhin-Rhône-Kanalen og fl. Jernbaner. Territoriet B.
har kun 1 Arrondissement (B.) og 6 Kantoner.
Territoriets Hovedstad af samme Navn
ligger 365 m o. H. mellem skovklædte Højder
ved Floden Savoreuse, er Knudepunkt paa
Lyon- og Østbanen og har (1911) 39371 Indb., Industri,
især i Bomuld og Maskiner, og en betydelig
Handel med Vin og Korn. B. er Fæstning af
1. Klasse, og heri ligger dens største Bet. (se
ndf.). Savoreuse deler Byen i et nyt Kvarter,
som indeholder Jernbanestationen, paa højre
Bred, og den gamle befæstede By paa venstre
Bred, som indeholder Kirken St Denis (klassisk
Stil, opført 1727—50) og Raadhuset, der begge
ligger ved Place d’Armes over for Kastellet. Paa
Place d’Armes staar som Minde om Forsvaret
1870—71 Mercier’s Gruppe Quand Même i
Bronze. — B. ejedes i 13. Aarh. af Greverne af
Montbéliard, kom senere ved Giftermaal i
Greverne af Ferette’s Besiddelse og gik derefter
over til Ærkehertugerne af Østerrig. Ved den
westfalske Fred (1648) blev Byen afstaaet til
Ludvig XIV og blev 1686 befæstet af Vauban.
1814 blev B. belejret af de Allierede og 16. Apr.
besat af Østerrigerne. Mest bekendt er Byen for
sit tapre og heldige Forsvar 1870—71 (se ndf.).
Efter 1871 er B.’s Bet. vokset, ikke alene som
Fæstning, men ogsaa som Industriby, navnlig p.
Gr. a. en betydelig Indvandring fra Elsass.
G. Ht.
B. har p. Gr. a. sin Beliggenhed stor Bet. som
Fæstning, idet den spærrer Passet, trouée de
B., imellem Jura-Bjergene og Vogeserne.
Fæstningen er anlagt af Vauban under Ludvig XIV’s
Regering paa en høj, vanskelig tilgængelig
Klippe og er bygget i Form af en Femkant med
et stort Citadel mod SØ. Omkr. den gl.
bastionære Vold, der nu til Dels er nedlagt, ligger
først en Række af 6 ældre Forter, og uden om
denne er der efter Krigen 1870—71 anlagt en
længere fremskudt, c. 40 km lang, ydre
Fortrække, bestaaende af 6 Forter, 3 Mellemværker
og 14 selvstændige Batterier, foruden 8
Anneksbatterier, hvorved Fæstningen er omdannet til
en befæstet Lejr af første Rang.
Særlig er B. blevet bekendt ved sit
heltemodige Forsvar under Oberst af
Ingeniørkorpset Denfert-Rochereau i den fr.-tyske
Krig 1870—71. I Beg. af Novbr 1870 cerneredes
Fæstningen af den 1. tyske Reservedivision
under General v. Tresckow, og 2. Decbr
paabegyndtes der en regelmæssig Belejring af
Vestfronten, hvorved der dog ikke opnaaedes noget
Resultat af Bet. Jan. 1871 indledes derfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
