Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Belgien (fr. Belgique, flamsk Belgie; hermed et Kort) uafhængigt, konstitutionelt Kongerige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er dækket med Heder. En Linie fra Dixmuide
over Gent, Mecheln og Diest til Hasselt skiller
dette diluviale Land fra det tertiære Mellem-B.,
hvis bølgeformede Bakkeland hæver sig
langsomt mod SØ., paa nogle Steder naaende 160
m; Mellem-B. bestaar mest af frugtbare, lerede
Jorder med fortrinligt Agerbrug, selv om der
ogsaa findes sandede og ufrugtbare Strækninger.
Den sydøstlige Del af B. optages af det
belgiske Højland (omfattende en Del af Prov.
Hainaut samt Namur, Liège og Luxembourg),
som hører til Ardennerne (s. d.), der udgør
en Fløj af de rhinske Skiferbjerge. Den
nordvestlige Del af det belg. Højland,
Ardenner-Forlandet, er et 200—300 m højt Plateau,
hovedsagelig opbygget af Dannelser fra Devon og
Kultiden, med rige Lejer af Kul og Jernmalm
samt Brunkul, Bly-, Kobber- og Zinkmalm og
Bygningssten. Dette rige Land gennemstrømmes
af Sambre og Meuse, hvis Dal er den vigtigste
Samfærdselslinie mellem Frankrig og
Nordtyskland; Bjergværksdriften samt Jern- og
Tekstilindustrien spiller her langt større Rolle end
Landbruget, men har dog ikke formaaet at
ødelægge Dalens Skønhed. Omtr. fra en Linie
gennem Dinant og Verviers hæver de egl. Ardenner
sig op over Forlandet med en Stigning paa
150—200 m; de er dannede mest af Kvartsit,
Sandsten, Lerskifer og Kalksten fra Devontiden,
bestaar af en Række Plateau’er med dybe Dale
og Kløfter imellem og naar deres højeste Punkt
i Baracke Saint Michel (672 m), som ligger ved
den preussiske Grænse i Prov. Liège. Til
Ardennerne slutter sig mod NØ. Højsletten Hautes
Fagnes (Hohes Venn). Trods den forh. ringe
Højde er Ardennerne et vildt Bjergland, i
Randomraaderne dækket med Skov, paa Højderne
med store Moser (Fagnes).
Hydrografi. B. har ingen Søer, men er
rigt forsynet med Floder; det
gennemstrømmes fra S. til N. af to store Floder, Meuse og
Schelde, der begge kommer fra Frankrig og
med deres nederste Løb tilhører Holland, hvor
de udmunder i Nordsøen. Meuse (flamsk
Maas) gennembryder Ardennerne i en
malerisk Dal mellem Mézières og Dinant, optager
ved Namur i sin venstre Bred Sambre og
strømmer med nordøstlig Retning gennem
Ardennernes Forland, hvor den optager Ourthe i sin
højre Bred; paa en Strækning er den Grænse
mellem B. og den holl. Prov. Limburg. Den
belg. Del af Meuse er 183 km, deraf 128 km
kanaliseret, og helt igennem sejlbar; af Sambre
er hele den belg. Del (94 km) kanaliseret.
Schelde (fr. Escaut) gennemstrømmer det
lave, vestlige B. og modtager i højre Bred
Dendre og Rupel (som opstaar ved Foreningen
af Dyle og Nethe), i venstre Bred Lys. Ndf.
Antwerpen træder Schelde ind i Holland. Den
belg. Del af Schelde er 215 km og sejlbar,
reguleret ved Sluser indtil Gent, ndf. hvilken By
den strømmer frit ud til Havet; alle dens nævnte
Bifloder er kanaliserede og sejlbare. Nogle
mindre Floder løber direkte til B.’s Nordsøkyst; af
disse er den vigtigste den sejlbare Yser, der
udspringer i Frankrig og nær Nieuport
strømmer ud i Nordsøen. Floderne spiller en stor
Rolle som Samfærdselsveje; deres Løb er
reguleret, og de er forbundne indbyrdes ved en
Mængde Kanaler; den samlede Længde af
sejlbare Vandveje, i B. er 2170 km. Desuden
anvendes Vandløbene som industriel Drivkraft og
til Vanding af Campinens sandede Jord.
B.’s Klima er tempereret. Middeltemp. for
hele Landet er c. 10°, lidt mere for Lavlandet
og noget mindre for Ardennerne. Det vestlige
og nordlige B. har udpræget Kystklima,
medens i det sydøstlige B. Forskellen mellem
Aarstiderne træder skarpt frem, saaledes at
Klimaet har en mere kontinental Karakter. De
fremherskende Vinde kommer fra SV. og V.
og bringer en betydelig Mængde Fugtighed. Det
gennemsnitlige Antal Regndage i Aaret er 195;
Nedbøren er størst i Højlandet mod SØ. Flg.
Oversigt viser den klimatiske Forskel mellem
det nordvestlige og sydøstlige B.:
Ostende (7 m o. H.): Aarlig Middeltemp. + 10,3°,
Nedbør 880 mm, Regn 164 Dage, haard Frost
(÷ 5° og derunder) 4 Dage, Frost 16 Dage,
stærk Varme (25° og derover) 14 Dage.
Arlon (424 m o. H.): Aarlig Middeltemp. + 8,1°,
Nedbør 917 mm, Regn 205 Dage, haard Frost
(÷ 5° og derunder) 15 Dage, Frost 84 Dage,
stærk Varme (25° og derover) 19 Dage.
B.’s Planteverden slutter sig i
Henseende til Arter nærmest til det nordlige
Frankrigs. Langs Kysten strækker sig et Bælte, som
præges af saltelskende Planter ell.
Halofytter; derefter følger et Marskbælte,
som har Rigdom paa Enge, men mangler Skov,
og Gestbæltet, som har betydelige
Hedestrækninger, men dog ogsaa Skov (Naaletræer,
Bøg, Eg). Efter disse Bælter, der tilhører
Lavlandet, følger de højere liggende Dele, hvor
Bjergskovfloraen er overvejende (Eg, Gran, Fyr
og Ædelkastanie).
G. Ht.
Befolkningsforhold.
Antallet af Indbyggere var ved
Folketællingen Decbr 1910 7423784; 31. Decbr 1912
var det 7571387; 1831, efter Adskillelsen fra
Nederlandene var det omtr. halvt saa stort:
3785600. Landets Areal er 29451 km2,
Befolkningstætheden altsaa 257 pr km2 (1912). B. er
næst efter Kongeriget Sachsen den tættest
befolkede Stat; inden for dets Grænser er der dog
ret betydelige Forskelligheder, hvilket fremgaar
af flg. Oversigt over de enkelte Provinser (1912).
| Areal (km2) | Befolkn. | pr. km2 | |
| Antwerpen | 2831 | 1004909 | 355 |
| Brabant | 3283 | 1522941 | 464 |
| Hainaut | 3722 | 1247042 | 335 |
| Flandern, Vest- | 3234 | 884777 | 274 |
| — Øst- | 3000 | 1134079 | 378 |
| Liège | 2895 | 896649 | 310 |
| Limburg | 2408 | 284171 | 118 |
| Luxemburg | 4418 | 232500 | 53 |
| Namur | 3660 | 364319 | 100 |
| Hele Riget | 29451 | 7571387 | 257 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
