Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol / 866 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Belgien (fr. Belgique, flamsk Belgie; hermed et Kort) uafhængigt, konstitutionelt Kongerige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Den udøvende Magt er delt i 11
Departementer, der ledes af flg. Ministre:
Krigsministeren, Ministeren for Videnskab og Kunst,
Indenrigsministeren, Finansministeren,
Ministeren for Landbrug og offentlige Arbejder,
Udenrigsministeren, Justitsministeren,
Koloniministeren, Ministeren for Industri og Arbejde,
Ministeren for Jernbanevæsenet, Ministeren for
Marine-, Post- og Telegrafvæsen.

Lokalstyre. Provinserne (9) og
Kommunerne (1911: 2632) har et betydeligt
Autonomi. Valgretten til Provins- og Kommuneraad
er omtr. af samme Udstrækning som den
direkte Valgret til Senatet. Kommunalvælgere
maa dog have boet 3 Aar i Kommunen. I Byer
med over 20000 Indb. vælger henh.
Arbejdsgivere (chefs d’Industrie) og Arbejdere et lige
stort Antal særlige Repræsentanter. M. H. t.
Retsplejen deles B. i Kantoner, hver med
sin Fredsdommer (222). Der er 26
Underretsjurisdiktioner (arrondissements); anden Instans
er de tre Appellationsretter i Bryssel, Gent og
Liège; desuden er der 14 særlige Handelsretter,
og i hver Provinshovedstad en Cour d’assise,
der dømmer i Kriminalsager o. l. med Jury og
offentlig Rettergang. For hele B. er der en
Kassationsret i Bryssel. Grundlaget for
Justitslovene danner Code Napoléon og de fr. Love
fra Tidsrummet 1795—1814, som kun har
undergaaet mindre Forandringer siden. Code pénal
undergik en Revision 1834 og atter en Revision
1867, der i væsentlig Grad mildnede de opr.
Straffebestemmelser.

Finansforhold. Statens Indtægter er
paa c. 800 Mill. frc. Budgettet for 1914 viser
flg. Hovedposter:

Indtægter.	Mill. frc.
Jernbanerne	352,3
Telegraf, Post, Kanaler	57,4
Told og indenlandske Forbrugsafg.	166,7
Direkte Skatter	87,1
Stempel- og Arveafgift m. m.	95,7
Forskelligt	48,1
I alt	807,3
Udgifter.
Statsgælden m. m.	217,5
Justitsministeriet	32,2
Udenrigsministeriet	5,1
Indenrigsministeriet	8,0
Kunst og Videnskab	43,2
Industri	26,9
Jernbaner	246,5
Marine, Post, Telegraf	54,7
Krigsministeriet og Gendarmeri	101,1
Finansministeriet	26,5
Offentlige Arbejder og Landbrug	35,1
Forskelligt	10,0
I alt	806,8

B.’s faste Statsgæld beløb sig pr 1. Jan. 1913
til 3739 Mill. frc.; heraf var 220 Mill. den 1830
overtagne Del af Hollands Statsgæld (til 2 1/2 %),
Resten 3 %’s Laan, der nedskrives gennem et
synkende Fond. Gælden andrager c. 500 frc.
pr Indb., Renter og Afdrag 16 à 17 frc. Gælden
er for største Delen anvendt til offentlige
Arbejder, og Renten deraf er ikke større end
Statsbanernes Overskud. Løs Gæld stiftes
undertiden ved Skatkammerbeviser.

B.’s Vaaben er den gyldne brabantiske Løve
paa sort Grund med Devisen L’union fait la
force. Flaget er rødt, gult og sort i tre
lodrette Striber. Af Ordener findes
Leopoldsordenen og croix civique for borgerlige
Fortjenester.
J. D.

Næringsveje.

Naar B. er i Stand til at rumme en saa stor
Befolkning, som det gør, skyldes det i mindre
Grad Landets naturlige Rigdomme af forsk.
Art end den omhyggelige Kultur, de er
Genstand for, og som fremmes ved faglig
Undervisning og anden Statsstøtte. Af Landets
samlede Omraade, 2,9 Mill. ha, er omtr. 2 Mill.
under Plov, 0,5 bevokset med Skov og de
øvrige 0,4 Mill. væsentlig udyrkede Klitter og
Sandarealer mod N. og V., Bjergegne mod S.
Agerbruget beskæftiger kun en mindre
Del af Befolkningen, men da mange
Industriarbejdere samtidig er smaa Landbrugere, er en
talmæssig Adskillelse mellem disse Erhverv
vanskelig at foretage; det angives, at i Limburg
og Luxemburg er 40 %, i Hainaut og Liège
kun lidt over 10 % af hele Befolkningen
sædvanligt beskæftigede ved Landbruget. Arealets
Anvendelse og Produktionsudbyttet fremgaar
af flg.:

	1000 ha	1000 t
Hvede	161	429
Rug	262	619
Byg	34	97
Havre	259	628
Andre Kornsorter	29	—
Sukkerroer	59	1507
Cikorie	9	252
Foderroer o. l.	76	3246
Kartofler	157	2747
Kløver, Græs o. l.	405	—

Mellem de enkelte Egne af Landet er der ret
store Forskelligheder m. H. t., hvad der dyrkes.
Mod N. (Prov. Antwerpen, Østflandern og
Limburg) er Rug og Kartofler mest fremtrædende, i
Midtlandet (Vestflandern, Brabant, Hainaut og
Liège) dyrkes der omtr. lige saa megen Hvede
som Rug, i Namur og Luxemburg er Havre
den almindeligst dyrkede Kornsort; Bygavlen er
ikke af nogen videre Bet.; i Flandern avles
Hør, i Vestflandern Cikorie, i Hainaut, Liège
og tilstødende Egne af andre Provinser dyrkes
Sukkerroer. Kornavlen er i Landet som Helhed
i Tilbagegang, medens Dyrkning af
Foderstoffer (Roer, Kløver, Græs o. s. v.) er i Fremgang.
Kreaturholdet har samtidig været
tiltagende. Af Hornkvæg var der 1911 1811000 Stkr,
1895 1420000 Stkr, af Svin 1229000 i 1911, 1163000
i 1895, men 1880 kun 646000 Stkr; af Faar holdes
kun c. 200000, af Geder et lgn. Tal, af Heste
var der 1911 327000, 1895 271000 Stkr;
Hesteavlen, der afgiver en Udførsel til Udlandet paa
c. 30 Mill. frc. aarlig, fremmes ved
Præmieringer o. l., og Bestræbelserne er især gaaet ud
paa at frembringe en ensartet Race (race belge)
af svære Trækdyr. B. er i udpræget Grad den
lille Landbrugsbedrifts Land. Af i
alt 290000 Bedrifter er 1/3 under 2 ha, 1/3 fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>