Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Belgien (fr. Belgique, flamsk Belgie; hermed et Kort) uafhængigt, konstitutionelt Kongerige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
2—5 ha. Større end 100 ha er kun 5—600
Landbrug, der optager 4 % af
Landbrugsarealet; denne stærke Udstykning af Jorden
medfører en intensiv, næsten haveagtig Dyrkning
af største Delen af Landet. Fra Statens Side
er der oprettet forskellige
Landbrugsorganisationer til Støtte og Opmuntring af
det private Initiativ; derimod nyder Landbruget
ingen Toldbeskyttelse. Associationsvæsenet er
ret fremskredent. Indkøbsforeninger af
Saasæd, Gødning o. l. havde 1903 50000
Medlemmer, Andelsmejerier et lgn. Antal; deres
Produktions Værdi var 30 Mill. frc.
Landbrugsundervisningen foregaar gennem et af Staten
(1861) oprettet Institut agricole i Gembloux, i
Skoler for praktisk Landbrug og Havebrug i
Huy, Gent, Vilvorde foruden i nogle private
(klerikale) Skoler.
B. kan langtfra selv fremskaffe sit Forbrug
af Landbrugs- og Haveprodukter; alene af Korn
har det en Overskudsindførsel paa c. 500 Mill.
frc.; det samme gælder Forbruget af Træ,
hvoraf Overskudsindførselen er 150 Mill. frc.
Skovarealet er 521000 ha, hvoraf 2/3 i
Privateje og ikke beskyttet af Lovgivningen;
af særlig Bet. er Dyrkningen af Vidier til
Kurvefletning og kanadiske Popler til
Træskoforarbejdning. Fiskeri, derunder af
Hummer og Østers, har fornemmelig sit Hjemsted
i Ostende; Antallet af Fiskefartøjer var i 1911
466 (8445 Reg. T.) med 2024 Mands Besætning;
Udbyttet c. 7 Mill. frc.
B.’s Hovednæringsvej er dog Industrien,
hvortil Raaprodukterne delvis findes i Landet
selv; dette gælder bl. a. Kullene. Der strækker
sig store Kullejer i et Bælte fra Mons, hvor det
har Tilslutning til Frankrig (Egnen ved
Valenciennes), til Liège, hvor det har Tilslutning
til de westphalske Kuldistrikter. Ved Floden
Sambre deles Bæltet i et vestligt og et østligt
Distrikt. Hovedsædet for Kulproduktionen er
omkr. Byen Charleroi paa Grænsen mellem
Hainaut og Namur. Kullejernes Areal er
opgjort til 172000 ha, Antallet af Miner er 216,
hvoraf 127 i Drift; der beskæftiges c. 140000
Arbejdere og produceres aarlig 23 Mill. t, til
en Værdi af 340 Mill. frc. I Forbindelse med
Kulminerne drives en betydelig Koks- og
Briketproduktion; baade heraf og af Kullene er
der Udførsel til Udlandet, men denne overgaas
dog nu af Indførselen derfra. B. bruger
saaledes nu fl. Kul, end det selv frembringer.
Foruden Kul, omfatter Bjergværksdriften
Jern, Zink m. m., men heraf produceres
kun ringe Mængder nu i Modsætning til
tidligere; de store Mængder af Jern, der
bearbejdes i B., indføres fra andre Lande, hovedsagelig
Storfyrstendømmet Luxemburg. B. frembyder
dog mange andre mineralske
Raastoffer, der er Genstand for Produktion. Der
fandtes 1903 1212 aabne Stenbrud og 433 under
Jorden, tilsammen beskæftigende 37000
Arbejdere og med en Produktionsværdi af 50 Mill.
frc. Foruden Marmor (Sainte-Anne bleu belge
m. fl. Sorter) findes der Granit (bl. a.
Bruddene i Écaussines og Sprimont), Kalk, der bl. a.
anvendes til Cementfabrikation, Fosfater til
Gødningsbrug, Skifer til Tagbeklædning (i
Luxemburg), Slibesten, svovlsur Baryt, Gips m. m.
I øvrigt er B.’s Industri spredt over mange
Felter. Bortset fra Minerne og Stenbruddene
er det Tekstil- og Metalindustrien, der
beskæftiger det største Antal Arbejdere. Ved
Industritællingen 1896 taltes der 800000
Industriarbejdere, hvoraf godt 200000 tilhørte Tekstil- og
Beklædningsindustrien, godt 100000
Metalindustrien. Tekstilindustrien, hvoraf flere
Brancher allerede i ældre Tid har indtaget et
højt og navnkundigt Standpunkt, men til Dels
atter har været i Tilbagegang, er nu navnlig
ved en stærkt gennemført Specifikation igen
bragt i Vejret og omfatter alle Stadier af
Bearbejdelsen af Uld, Bomuld, Hør og Hamp.
For Rensningen og Vaskningen af den raa Uld
er der specielle Fabrikker i Omegnen af
Verviers, der nyder europ. Berømmelse og vasker
Uld for mange andre end de belgiske
Spinderier; Uldspinderierne fremstiller 25 Mill. kg Garn,
hvoraf en stor Del udføres.
Bomuldsspinderierne, der fortrinsvis findes i Flandern, Hainaut
og Brabant (alene 20 i Byen Gent), producerer
c. 27 Mill. kg Garn, overvejende til Landets
eget Forbrug. Endnu betydeligere er
Hørspindingen (30 Mill. kg Garn), der foregaar i 80
Spinderier, hvoraf de fleste og største (La Lys,
La Linière Gantoise, La Liève m. fl.) i Gent,
andre i Liège, Malines, Tournai m. fl. St.;
Hørren leverer B. til Dels selv {fra Flandern);
af Garnet udføres over Halvdelen. Vævningen
er ligeledes specificeret og har fordelt sig til
forskellige Egne af Landet. Uldvæverier til
Egnen ved Verviers, Lærred til Flandern,
Bomuld især til Gent og dens Omegn, men ogsaa til
Steder som Renaix, Mouscron m. fl.
Fabrikationen af hel- og halvuldne Varer beskæftiger 8000
Arbejdere; de fleste Fabrikker har deres
Specialitet: Kashmir, Cheviot, Tæpper,
Paraplystof o. s. v. Bomuldsvævning beskæftiger c. 8000
Arbejdere; den tidligere Hjemmeindustri er
ved at forsvinde. Linnedvæveriet er en gl
belgisk Industri; tidligere var især Byen Courtrai
Sædet derfor, nu er det Gent, Alost, Roulers
m. fl. Byer, alle i Flandern. Til
Tekstilindustrien hører en Række, som oftest
Smaavirksomheder, der foretager den videre
Bearbejdelse af de vævede Stoffer, og endvidere
Rebslagning, hvor den mekaniske Storindustri
fortrænger Smaabedrifterne, hvoraf der tidligere
har været et stort Antal (i Termonde, Hamme,
Lokeren m. fl. St), Trikotagetilvirkning (i Alost
o. a. St), Possementmageri (Bryssel) og endelig
den bekendte belgiske Broderi- og
Kniplingsindustri. Denne sidste drives over
største Delen af Landet, men har sit
Hovedsæde i Flandern, hvor den har været drevet i
over 500 Aar. Kunsten er, navnlig bl.
Landbefolkningen i Flandern, gaaet i Arv fra Slægt
til Slægt, hvorved der er opøvet en enestaaende
Dygtighed; Haandværket er ved at fortrænges
af mek. Fabriksarbejde, men nyder dog
stadigt et nationalt Ry. Endnu 1896 var der
47500 Kniplersker, hvoraf de 43500 i Flandern;
de sælger deres Arbejder pr Stk. til Opkøbere
og faar det kun usselt betalt. — Jern- og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
