Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Belgien (fr. Belgique, flamsk Belgie; hermed et Kort) uafhængigt, konstitutionelt Kongerige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1912) for Drenge 78 Statsskoler, 6 kommunale
og 6 gejstlige (med i alt 19765 Elever), for
Piger 34 Statsskoler og 10 kommunale (med i
alt 10104 Elever). Af Mellemskoler af højere
Grad, som forbereder til Univ., findes (1912)
20 kgl. Athenæer, 7 kommunale og 8 gejstlige
Collèges (med i alt 8323 Elever). B. har 4 Univ.,
af hvilke to (i Gent og Liège) staar under
Staten, medens to (i Bryssel og Louvain) er »fri«;
Univ. i Bryssel staar under det liberale Partis
Indflydelse, medens det i Louvain er kat. Hvert
af Univ. har 4 Fakulteter (Philosophie et lettres,
Sciences, Droit, Médecine), Louvain desuden et
teol. Fakultet. Knyttet til Statsuniversiteterne
er fortrinlige tekn. Læreanstalter; særlig
berømt er Lièges Skole for Bjergværksdrift og
elektrisk Ingeniørvidenskab. Bryssel har
særlige Kursus i social og politisk Videnskab og
i Handelsvidenskab. Louvain har særlige
Skoler for Teologi og for Agerbrugsvidenskab.
1912—13 fandtes 8300 Studenter ved B.’s Univ. og
de dermed forbundne Læreanstalter; stærkest
besøgt er Louvain. Kvindelige Studenter har
Adgang til Medicin og Jura. Udmærkede tekn.
Skoler og Handelsskoler findes i fl. Byer; særlig
fremhæves Bjergværksskolen i Mons og
Handelsinstituttet i Antwerpen. Navigationsskoler
findes i Antwerpen, Ostende og Nieuport. For
Industriarbejderne har Katolikkerne, særlig i
de flamske Byer, organiseret Lærlinge-Skoler,
»St.-Lukas-Skoler«, som giver gratis
Undervisning og er meget populære. — Det kgl. Akademi
for de skønne Kunster i Antwerpen er særlig
berømt for sin Malerskole, og desuden findes i
B. 85 Skoler for Tegning og Maling. For
Undervisning i Musik er der kgl. Konservatorier i
Bryssel, Antwerpen, Gent og Liège og desuden
72 mindre Musikkonservatorier. — Der findes
frie offentlige ell. Folkebiblioteker i mange
Kommuner; 1911 fandtes 998 Biblioteker med i alt
1597620 Bd, og der udlaantes 1602315 Bd. Heri
er ikke medregnet det kgl. Bibliotek i Bryssel,
som har 550000 Bd og (1912) udlaante 98763
Bind.
Litteratur, Presse, Kunst og
Videnskab. Den belg. Litt., der tidligere var
uden stor Bet., har siden Nationens Frigørelse
1830 oplevet en frodig Blomstring. Den
»flamske Bevægelse«, der tog sin Beg. 1834, og som
har krævet — og opnaaet — fuld
Ligeberettigelse for det flamske Sprog med det franske,
støttedes i høj Grad af en Række fremragende
Forf., af hvilke de betydeligste var
Romanforfatteren Henri Conscience og Digteren
Ledeganck, der er blevne kaldt Flanderns Walter
Scott og Byron, idet de særlig fandt deres
Emner i de gl. flamske Byers Stortid. Medens
de skrev paa Flamsk, har de betydeligste af
Flanderns nyere Forf., Maurice Maeterlinck og
Emile Verhaeren valgt det fr. Sprog, der
aabnede dem Vejen til Verdensberømmelse.
Vallonerne har især indlagt sig Fortjeneste af den
hist. Forskning og som politiske Skribenter; en
Række af udmærkede Historikere (Gachard, T.
Juste, Vanderkindère, Pirenne o. a.) har vist,
at B. har eksisteret som Nation gennem Aarh.’s
Undertrykkelse. Som et Modsvar til den
flamske Bevægelse er opstaaet en litterær »vallonsk
Bevægelse«. De vallonske Forf. benytter dels
det gamle vallonske Sprog, dels — og
hovedsagelig — det franske; den betydeligste af dem
er Camille Lemonnier. — Den belg. Presse
er hovedsagelig beskæftiget med politisk
Propaganda, og Aviserne fører et særdeles skarpt
Sprog mod politiske Modstandere. I Antwerpen
og Gent udkommer de vigtigste Blade paa
Flamsk; i Bryssel, Liège og Louvain paa
Fransk. Der findes i B. (1912) 108 Dagblade,
1058 Ugeblade og 1105 Tidsskr. Fremragende
Dagblade er L’Independance Belge (grundet
1830) og Étoile Belge, der begge er liberale,
samt Journal de Bruxelles (grundet 1821), der
er klerikalt. — Kunsten indtager i B. en
mere fremragende Plads end Litteraturen.
Belgierne elsker Musik, og Koncerter er den
almindeligste Form for offentlig Forlystelse. I
hver Landsby findes et ell. to Musikkorps. Som
ovf. vist gøres der overordentlig meget for
Musikundervisningen. B. har fostret mange
berømte Musikere og Komponister; fra nyere Tid
kan nævnes César Franck og Ysaye. I Théâtre
de la Monnaie i Bryssel har adskillige
europæiske Opera-Stjerner grundlagt deres
Berømmelse. Den sceniske Kunst er temmelig
afhængig af fr. Paavirkning; dog findes flamske
Teatre i Antwerpen, Gent og Bryssel. Den
bildende Kunst nyder næsten lige saa stor
Popularitet som Musikken; den har fra gl Tid
sit Hovedsæde i Antwerpen — hertil og til
Brügge er knyttet Minderne om den flamske
Malerkunsts Storhedstid i 15.—16. Aarh. (se
Nederlandene, »Kunst«). De ulykkelige politiske
og økonomiske Forhold i 17. og 18 Aarh. bragte
en lang Standsning, og først i 19. Aarh.
blomstrede den belg. Kunst op igen. Efter 1830 kom
det hist. Maleri paa Mode i B.; Bièfve, Gallait
og de Keyser var Lederne af denne Retning,
der særlig fandt sine Motiver i B.’s Historie.
Den nyere belg. Malerkunst er stærkt fr.
paavirket. Billedhuggerkunsten har i nyere Tid
naaet en høj Udvikling i B., særlig den
naturalistiske Skole (Const. Meunier, J.
Lambeaux, J. Lagae o. a.). De fleste af B.’s Byer
er rige paa gotisk Arkitektur, især fra
14. og 15. Aarh. Bl. det moderne B.’s Arkitekter
kan nævnes Poelaert, som har bygget
Justitspaladset i Bryssel, om hvis arkitektoniske
Værdi Meningerne dog er delte. — B. var et af
de europæiske Lande, hvor videnskabeligt
Arbejde først begyndte efter Middelalderen. I 16.
Aarh. havde Louvains Univ. bl. sine Studenter
saa fremragende Videnskabsmænd som
Geografen Gerhard Mercator og Anatomen
Andreas Vesalius, begge fødte i B. Senere led
den belg. Videnskab meget under Landets
ulykkelige politiske Forhold. I nyere Tid har B.
særlig indlagt sig Fortjeneste af Geologien,
hvilket hænger sammen med Bjergværksdriftens
store Bet.; af belg. Geologer er den mest kendte
Omalius d’Halloy (d. 1875). Europæisk
Berømmelse vandt ogsaa Astronomen og Statistikeren
Quételet (d. 1874). Lægevidenskaben staar
særdeles højt i B. Som allerede omtalt er den
hist. Videnskab meget blomstrende i B.; ogsaa
den præhistoriske Arkæologi har udmærkede
Dyrkere.
G. Ht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
