- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
887

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Belley, By i det østlige Frankrig, i Dept. Ain - Belli, Giuseppe Gioacchino, ital. Digter (1791-1863) - Belliard, Augustin Daniel, Greve, fr. General (1769-1832) - bellica columna, se Bellona. - Bellingham, Landsby i det eng. Grevskab Northumberland - Bellingshausen, Fabian Gottlieb von (russ. Faddei Faddeivitsch), russ. Admiral (1778-1852) - Belllni, venetiansk Malerfamilie. - 1) Jacopo, c. 1400-70 - 2) Jacopo's ældste Søn, Gentile, (c. 1429-1507)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

11. Aarh. under Hertugerne af Savoyen; men
omtr. samtidig blev Biskopperne Herrer over
Byen og fik deres Rettigheder bekræftede og
udvidede af Frederik Barbarossa og senere af
fl. franske Konger. Efter en Brand 1385 lod Grev
Amadeus VII af Savoyen B. genopbygge og
omgive med Mure. B. var Hovedstad i Prov.
Bugey, der 1601 kom ind under Frankrig.
G. Ht.

Belli [↱bæl.i], Giuseppe Gioacchino, ital.
Digter (1791—1863). B.’s digteriske
Frembringelser er dels skrevne i Rigssproget, dels i
rom. Dialekt; disse sidste er de vigtigste,
nemlig mindst 2000 skarpe, satiriske Sonetter, rige
paa Skildringer af Folkelivet og navnlig rettede
mod det rom. Præsteskab. De er blevne til i
Aarene omkr. 1830 og vandt umaadelig
Popularitet. Senere søgte B., der trods sit
Præstehad altid havde holdt fast ved sin kat. Tro,
at udslette Mindet om sine Satirer ved en
Række fromme Vers; men den brodfyldte
Førstegrøde af hans Talent var nu en Gang ude
i Folket. Af Udgaver kan nævnes: Sonetti
Romaneschi
(6 Bd, 1886—89), et Udvalg af 200
Sonetter, ved Morandi (1872, ny Udgave 1884),
endelig Poesie inedite, ved Sønnen Ciro B. (4
Bd, 1865 ff.). (Litt.: Schuchardt,
»Romanisches und Keltisches« [Berlin 1886], nemlig
Afh. »B. und die römische Satire«; D. Gnoli,
G. G. B. e i suoi scrilti inediti [i Tidsskr. Nuova
Antologia
. Decbr 1877, Jan., Febr 1878] A.
d’Ancona
, Poesia e musica popolare italiana
[i Varieta storiche e letterarie, Milano 1885]).
(E. G.). E. M-r.

Belliard [bæ↱lia.r], Augustin Daniel,
Greve, fr. General (1769—1832), traadte ved
Revolutionens Beg. ind i Hæren, udmærkede sig
i Belgien som Stabschef hos Dumouriez, blev
Generaladjutant, kæmpede med Tapperhed i
det ital. Felttog 1796 og udnævntes til
Brigadegeneral. 1798 ledsagede han Bonaparte til
Ægypten, deltog i Hovedslagene her, rykkede
efter Bonaparte’s Afrejse Kleber til Hjælp og
slog Tyrkerne ved Heliopolis, hvorefter han
medvirkede ved Erobringen af Bulak og Kairo.
Han forfremmedes derefter til Divisionsgeneral
og blev Guvernør i Kairo, som han forsvarede
tappert indtil Juni 1801, da han maatte
kapitulere. Hjemvendt til Frankrig blev han Chef
for 24. Division, udmærkede sig 1805 som
Murat’s Generalstabschef og deltog derefter i
næsten alle vigtigere Slag de flg. Aar. 1808 blev
han efter Madrids Erobring Guvernør i denne
By. 1812 var han med Napoleon i Rusland,
kæmpede bl. a. ved Smolensk og Borodino og
overstod, skønt haardt saaret, det frygtelige
Tilbagetog, hvorefter han i Preussen
reorganiserede det fr. Rytteri. Som Armeens
aide-major-général kæmpede han derefter 1813 ved
Dresden og Leipzig, hvor han mistede sin ene
Arm, og blev efter Slaget ved Craonne (Marts
1814) Generaloberst for Gardekavaleriet.
Ludvig XVIII, hvem han efter Napoleon’s Fald
tilbød sin Tjeneste, udnævnte ham til Pair af
Frankrig; men ved Napoleon’s Tilbagekomst
sluttede han sig atter til denne og fik
Kommandoen over Moselarmeen; Pairværdigheden
blev da fratagen ham. Efter Slaget ved
Waterloo underkastede han sig paany Kongen og
restitueredes 1819 som Pair. Under
Julimonarkiet sendtes han til Wien for at udvirke
Ludvig Filip’s Anerkendelse og blev dernæst Marts
1831 befuldmægtiget Minister i Bryssel, hvor
han med stor Iver virkede for det belgiske
Hærvæsens Organisation og indlagde sig store
Fortjenester af dette. Saavel i Bryssel som i
hans Fødeby (Fontenay-le-Comte i Vendée) er
der oprejst Mindesmærker for ham. (Litt.:
Mémoires de B. écrits par lui-même, udg. af
Vinet [3 Bd, Paris 1842—43]).
Chr. Bl.

bellica columna, se Bellona.

Bellingham [↱be£indзəm, ogsaa ↱be£iŋəm?],
Landsby i det eng. Grevskab Northumberland
ved North Tyne, 45 km NNV. f. Newcastle med
(1911) 1358 Indb. og en gl Kirke; 13 km NØ.
derfor ligger Landsbyen Otterburn, hvor
Englænderne under Henry Percy og hans Broder
Ralph blev slaaet 19. Aug. 1388 af Skotterne
under Grev Douglas, som faldt.
G. Ht.

Bellingshausen [-ha^uzən], Fabian
Gottlieb von
(russ. Faddei Faddeivitsch), russ.
Admiral (1778—1852), deltog 1803 i
Krusenstern’s Verdensomsejling og udmærkede sig 1809
som Korvetkaptajn i Krigen mod Svenskerne.
1819—21 foretog han paa Regeringens Vegne
en Opdagelsesrejse til Sydpolen, hvor han
trængte frem til 70° s. Br. og opdagede
adskillige Øer; en Rejsebeskrivelse herom udkom
1831 i Rusland. Senere blev han Chef for
Østersø-Eskadren, understøttede 1828 de russ.
Landtroppers Operationer mod Varna, blev for
denne Tjeneste forfremmet til Viceadmiral og
blokerede under det polske Oprør Kurlands
Kyster; for denne Tjeneste forfremmedes han til
virkelig Admiral. 1839 udnævntes han til
Guvernør i Kronstadt samt Chef for
Havnevæsenet. I Kronstadt er der efter hans Død blevet
oprejst en Statue til Minde om ham.
C. W.-S.

Bellini, venetiansk Malerfamilie. 1) Jacopo,
c. 1400—70; Elev af Gentile da Fabriano. Kun
meget lidt er tilovers af hans Kunst (et Par
Mariabilleder i Akademiet i Venedig m. v.); om
Fresken »Korsfæstelsen« i Veronas Domkirke
giver et lille, endnu bevaret Billede Begreb;
hans Malerier Scuola di S. Giovanni
Evangelista
er helt forsvundne. Bevarede er hans
interessante Skitsebøger (i London og Paris).

2) Jacopo’s ældste Søn, Gentile, f. c. 1429,
d. i Venedig 1507, Elev af Faderen, uddannede
sig videre i Padua under Indflydelse fra sin
Svoger, Mantegna. Et Ungdomsværk er »Maria
med Barnet og to Stiftere« (Berlins Museum),
hvor Portrætterne allerede antyder hans store
Anlæg for individuel Karakteristik. Han kom
snart til Ære og Værdighed i Venedig,
arbejdede fra 1474 paa Udsmykningen af den store
Raadssal i Dogepaladset mod at beklæde
Mægler-Stillingen ved Fondaco de’ Tedeschi — en
Rettighed, der senere ogsaa tilfaldt Broderen,
Giovanni; hans berømte Billeder her (Kampene
mod Barbarossa) er ødelagte ved Ildebrand.
Et andet Vidnesbyrd om hans Anseelse er hans
Sendelse (1479) til Konstantinopel, idet
Muhammed II havde bedt Republikken om at sende
ham en »stor« Maler; Gentile blev hos Sultanen
et Aars Tid og malede bl. a. dennes, i
Layard-Samlingen bevarede Profilbillede. Senere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0941.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free