- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
888

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2) Jacopo's ældste Søn, Gentile, (c. 1429-1507) - 3) Giovanni (Gianbellin), ( -1516, omtr. 90 Aar gl.) - Bellini, Lorenzo, ital. Læge (1643-1704)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skildrede han i Scuola di S. Giovanni Evangelista
det »hellige Kors’ Under« (Akademiet i
Venedig); han giver her en livfuld Skildring af
venetiansk Liv paa Republikkens Blomstringstid
af stor kulturhistorisk Værd. Et af hans sidste
Værker er det kolossale, af Broderen fuldførte
Billede i Brera i Milano, »Skt Marcus
prædikende i Alexandria«. Saa betydelig en
Kunstner Gentile end var, naaede han dog ikke
ud over en vis Ubehjælpsomhed i de
kunstneriske Midler; en harmonisk kunstnerisk
Udfoldelse med fuldt Herredømme over de tek.
Midler var forbeholdt den yngre Broder,

3) Giovanni (Gianbellin), f. i Venedig, d.
smst. 1516, omtr. 90 Aar gl. Den alsidige,
kunstneriske Uddannelse, han modtog, var egnet til
at fremme hans Kunsts rige, harmoniske
Udvikling. Han
gik i Lære hos
Faderen, drog
megen Nytte
af dennes
Skitsebøger og
modtog hos
Svogeren i
Padua, Mantegna, en saa
kraftig
Paavirkning, at
hans Stil en
Tid lang var
næsten
Mantegna’sk.
Endelig gav den
ny Olieteknik
ham Midler i
Hænde,
hvorved han skulde
besejre alle tekn. Vanskeligheder og skabe sine
farvestraalende, harmonisk lysende Værker. —
Til hans tidligste Arbejder hører: »Den
korsfæstede Kristus« i Museum Correr i Venedig, et
Madonnabillede i Berlins Museum; derpaa følger
Billeder som det Mantegna’ske »Kristus paa
Oliebjerget« i Londons National Gallery, »Den døde
Kristus« i Berlins Museum, »Den døde
Kristus, begrædt af Maria og Johannes« i
Brera’en, en »Pieta« i Rimini og adskillige andre
Malerier af lgn. Emne og Behandling. C. 1472
maler G. i Olie et stort, 1867 brændt
Madonna-Alterværk til Kirken S. Giovanni e Paolo, noget
senere »Maria’s Kroning« (Pesaros Mus.), samt
det skønne Alterbillede for S. Giobbe (Venedigs
Akademi). Tillige er han optaget, ligesom
Broderen, af store Arbejder (nu brændte) i
Raadhussalen i Dogepaladset. Hans »Tronende
Madonna«, med Helgener og yndige, musicerende
Engle ved Tronens Fod, i S. Maria de’ Frari
i Venedig (1488) viser Kunstneren i hans fulde
Udvikling; hans »Tronende Madonna« for S.
Zaccaria
i Venedig (1505) staar fuldt paa Højde
hermed, og som Olding paa over de firs maler
han endnu med usvækket Kraft et Billede som
»Den hellige Christoforus« (1513, S. Giovanni
Crisostomo
i Venedig). Skønt meget af G. B.’s
Kunst er forsvundet, bevarer man dog over 80
Arbejder af ham; af hans højt roste Portrætter
er der nu kun sikkert tilbage: »Dogen
Loredano« (Nation.-Gall. i London); et
Mandsportræt i Nivaagaards Saml. tilskrives G. B. Hans
Kunst ejer vel næppe meget store og dybe
Tanker; hans Billeder er ofte ensformige i
Kompositionen, men de rummer festlig Ro, fin
Karakteristik og stor malerisk Skønhed. Som
Lærer for mange af de største Malere i
Venedig har Giovanni desuden faaet en særlig og
indgribende kunsthistorisk Bet. (Litt.:
Thuasne, Gentile Bellini et le sultan Mohammed II
[Paris 1888]; Gronau, »J., G. und Gio. B.«
[Künstlermonograph.]).
A. Hk.

illustration placeholder
G. Bellini.


Bellini, Lorenzo, ital. Læge (1643—1704),
blev 1663 Prof. i Filosofi, teoretisk Medicin og
Anatomi i Pisa, til sidst Livlæge hos
Storhertugen af Toscana. 19 Aar gl skrev han
Exercitatio anatomica de structura et usu renum
(1662), hvori han paaviste de fine Kanaler, der
danner største Delen af Nyrerne, og som efter
ham kaldes Tubuli Belliniani. I sin historiske
Oversigt i dette Arbejde nævner han ikke den
eneste tidligere Forf., Eustachius, der har gjort
samme Iagttagelse, og ganske det samme Uheld
havde han i et senere Arbejde om
Smagsorganerne (1665). Hans Opera omnia udkom i
Venedig 1708 og oftere.
G. N.

Bellini, Vinzenzo, ital. Operakomponist
(1801—35), stammede fra en Musikerfamilie
og blev selv tidlig bestemt til Musiker. 1819
kom han ind i Konservatoriet i Neapel; men
den Undervisning, han nød der, var ikke
synderlig grundig, og han uddannede sig nærmest
paa egen Haand. B.’s første Kompositioner,
Instrumentalmusik, Ouverturer, Messer m. m.,
var kun lidet betydelige og viser hans Mangel
paa Kundskaber. Større Held havde han, da
han 1824 slog ind paa at skrive dram. Musik;
imidlertid var det først Operaen Il pirata
(1827), der ret blev en Succes, til hvilken ikke
mindst Librettoen af B.’s Ven, Digteren
Romani, og Udførelsen ved en Række
udmærkede Sangere med Rubini i Spidsen bidrog.
Endnu mere Lykke gjorde næste Aar Operaen
La Straniera og det flg. Aar I Capuletti ed i
Montecchi
, medens Zaïra (1830) kun holdt sig
kort og afløstes af La sonnambula, der navnlig
ved det flatterende Hovedparti (Sopran) blev
meget populær. 1832 fulgte den Opera, der
skulde blive B.’s bekendteste, Norma; i Beg.
vilde den vel ikke ret slaa an, men
efterhaanden vandt den Indgang paa alle Italiens og de
fleste andre europ. Operascener. 1833 forlod
B. Italien, som han ikke mere skulde gense, for
at foretage en Kunstrejse til London og Paris,
i hvilken sidste By det havde været hans Agt
at tage fremtidigt Ophold; han fandt her en
mægtig Støtte i Rossini, og hans ny — sidste
— Opera I Puritani opførtes med stort Bifald
paa Théâtre italien; men just som han var
beskæftiget med Studiet af fr. Musik og Sprog
for efter Opfordring fra den »store Opera« at
skrive et Værk for denne Scene, rev Døden ham
pludselig bort. — B.’s uventede Død i en ung
Alder øgede i betydelig Grad den Glans, som
hans Værker og noble og elskværdige
Personlighed havde lagt om hans Navn. B.’s Ry er
senere blegnet en Del, og af hans Operaer har
kun I Puritani, La sonnambula og Norma holdt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0942.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free