Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Belot, Adolphe, fr. Forf., (1829-1890) - Belotto (Bellotto), Bernardo, kaldet Canaletto, ital. Arkitektur- og Landskabsmaler, (1720-1780) - Belovár (B.- Kreutz ell. B.-Koros), Komitat i Kroatien-Slavonien - Below, Georg von, tysk Historiker, (1858- ) - Belpasso, By paa Sicilien, Prov. Catania - Belper (tidligere Beaupoire), By i det eng. Grevskab Derby - Belsazar, hebr. Belshazzar, omtales i Daniel's Bog - Belsheim, Johannes, norsk Teolog og Haandskriftforsker, (1829-1909)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
folies de jeunesse (1876), La Vénus noire (1880),
La reine de beauté (1883), La princesse Sophia
(1883), La couleuvre (1885), Mélinite (1889),
Chère adorée (1890) og P’tit homme, roman
posthume (1891).
S. Ms.
Belotto [-↱låt.o] (Bellotto), Bernardo,
kaldet Canaletto, ital. Arkitektur- og
Landskabsmaler, f. 1720 i Venedig, d. 1780 i
Warszawa, var Elev af sin Onkel, A. da Canale
(hvoraf Tilnavnet), hvem han ogsaa trolig
efterligner. Efter at have virket en Tid i Rom og i
Norditalien tog han 1745 til Tyskland, var først
sysselsat i München, kom til Dresden, hvor han
blev Hofmaler, og malede senere i Wien og
Warszawa (her Hofmaler 1770). B.’s
overordentlig rige Produktion, der ogsaa kun blev
muliggjort ved en til Tider temmelig rutinemæssig
malerisk Behandling, findes spredt om i de
fleste større offentlige Samlinger i Europa;
særlig besidder Dresden-Galeriet en righoldig
Samling Arkitekturbilleder, Byprospekter — B.’s
Force — fra Dresden og Pirna; B. har ogsaa
udført Billedsuiter fra Wien med Omegn og
andre Byer, hvor han færdedes. Hans Kunst
udmærker sig ved sikkert, teknisk Greb,
Præcision i Behandlingen af Perspektiven og
kraftig, virkningsfuld Belysning. B. har ogsaa
udført en Del Raderinger — atter Byprospekter
— gode, nu temmelig sjældne. (Litt.: Rud.
Meyer, »Die beiden Canaletto« [Dresden
1878]).
A. Hk.
Belovár [↱bælova.r] (B.-Kreutz ell.
B.-Körös), Komitat i Kroatien-Slavonien, 1886
dannet af det tidligere Komitat B. og den sydlige
Del af Komitatet Kreuz, er omgivet af
Komitaterne Zágreb, Varasdin, Somogy, Veröcze og
Pozsega og er 5070 km2 med (1910) 332592 Indb.,
deraf 76,3 % Kroater, 13,4 % Serber og 4,8 %
Magyarer, 84,9 % rom.-kat. og 13,4 % gr.-kat.;
det gennemskæres af Banelinierne
Agram-Zákány og Agram-Banovajaruga. B. er opfyldt af
fl. Bjergdrag, bl. a. Bilo-Bjergene mod NØ., og
vandes af Drave og Cesma, en Biflod til Save.
Jordbunden er frugtbar, og der dyrkes særlig
Majs, Hvede og Rug. — Komitatets
Hovedstad af s. N. ligger ved Bilo-Bjergenes sydlige
Affald og ved Sidebanen Kreutz-B.-Veröcze, har
(1910) 7231 Indb. og driver Vin- og Silkeavl.
G. Ht.
Below [↱be.lo.], Georg von, tysk Historiker,
f. 19. Jan. 1858 i Königsberg, blev 1901 Prof. i
Tübingen. B. har særlig givet sig af med
Tysklands Statsforfatning og sociale Forhold; af
hans Værker kan nævnes: »Die landständische
Verfassung in Jülich und Berg« (3 Bd, 1885—90),
»Der Ursprung der deutschen
Städteverfassung« (1892) og »Das alte deutsche
Städtewesen und Bürgertum« (1898).
Kr. E.
Belpasso, By paa Sicilien, Prov. Catania,
ligger 10 km NV. f. Catania og S. f. Ætna.
(1911) 10035 Indb. Et ældre B. (B. Vecchio), der
laa 5 km sydligere, blev 1669 fuldstændig
ødelagt ved Ætnas Udbrud.
H. P. S.
Belper [↱be£pə] (tidligere Beaupoire),
By i det eng. Grevskab Derby, 11 km N. f.
Derby ved Floden Derwent og ved
Midland-Jernbanen, har (1911) 11640 Indb. B. var i sin
Tid en af Grevskabets mest blomstrende Byer,
hvilket skyldtes de 1776 oprettede
Bomuldsspinderier, som drives ved Vandkraft; der findes
ogsaa Silke- og Bomuldsstrikkerier og
Pottemagerier, og i Omegnen Kul- og Blygruber.
G. Ht.
Belsazar [be.lt∫a↱t.sar], hebr. Belshazzar,
omtales i Daniel’s Bog som den sidste kaldæiske
Konge i Babylon. Det fortælles (Kap. 5—6, 1),
at han sad ved et Drikkelag, hvortil de af hans
Fader Nebukadnesar fra Jerusalem bortførte
hellige Kar benyttedes, da en Haand paa
Væggen skrev en mystisk Skrift, der af Daniel
tydedes som mene mené teqel ufarsin ɔ: Mine,
Mine, Sekel og Halvminer, der (ved Ordspil)
forklaredes som: »talt, talt, vejet og delt og
givet til Perserne«. Samme Nat dræbtes B. og
Mederen Dareios erobrede Riget. Forf. af
Daniel-Bogen har her sikkert øst af en folkelig
Tradition, der imidlertid ikke ganske stemmer med,
hvad andre Kilder, navnlig Kileskrifterne,
beretter. Det var ikke Mederen Dareios, men
Perseren Kyros, som indtog Babylon 538. Den
sidste bab. Konge hed Naboned (Nabuna’id
556—38), og han var ikke Søn af Nebukadnesar.
Naboned’s og Kyros’ Indskrifter meddeler, at
Kyros slog den bab. Hær ved Opis; Naboned
flygtede til Babylon, som kort efter indtoges af
Gobryas, og 4 Maaneder efter holdt Kyros sit
Indtog. B. forekommer i Indskrifterne (bab.
Bel-shar-uzur, »Bel, beskærm Kongen«)
som Søn af Naboned, og det er sandsynligt, at
han har spillet en vis Rolle, skønt han ikke var
Konge. Daniel’s Fortælling minder om
Herodot’s Beretning, der gaar ud paa, at Labynetos
(Naboned), »Nebukadnesar’s Søn«, sad ved et
Gæstebud, da Kyros uformodet indtog Staden.
Hvorledes Forholdet er mellem de to
Beretninger, og hvad der ligger til Grund for dem, lader
sig ikke afgøre, men den karakteristiske Pointe
i den jød. Fortælling er, at Babylon faldt, fordi
dets Konger havde begaaet Helligbrøde mod
Jahve, Israel’s Gud.
J. P.
Belsheim [-hæ^im], Johannes, norsk
Teolog og Haandskriftforsker, f. 21. Jan. 1829 i Vang
i Valdres, d. 15. Juli 1909 i Kria. Efter først at
have taget Seminaristeksamen (1855) blev han
1861 cand. theol. og virkede fra 1864 som Præst,
først i Finmarken og senere i Nærheden af
Mandal; 1875 opgav han imidlertid sit Embede
og flyttede til Kria for udelukkende at kunne
ofre sig for videnskabeligt Arbejde; fra 1880 til
sin Død fik han en aarlig Statsunderstøttelse.
B. har navnlig indlagt sig Fortjeneste ved sine
Undersøgelser af gr. og lat. Bibelhaandskrifter,
af hvilke han har udg. et betydeligt Antal for
første Gang; mest bekendt er Udgaverne af de
to Pergamentshaandskrifter i det kgl. Bibliotek
i Sthlm: Codex aureus (1878), en lat.
Evangelieoversættelse fra 5. Aarh., og Gigas librorum
(1879), en ligeledes lat. Oversættelse af Ap. G.
og Joh. Aabenb. Sammen med E. Blix og M.
Skard har B. endvidere deltaget i Oversættelsen
af det ny Test. paa norsk Landsmaal (1. samlede
Udg. 1889), og desuden har han skrevet en
Række populære Arbejder om de bib. Skr, hvoraf
navnlig »Vejledning i Biblens Historie« (1880),
»Den evangeliske Histories Troværdighed« (1891)
og »De gammeltestamentlige Skrifters
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
