Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Belsheim, Johannes, norsk Teolog og Haandskriftforsker, (1829-1909) - Belsund, paa tyske Kort ogsaa Glocken Sund - Belton, By i U. S. A., Stat Texas - Beltraffio, se Boltraffio. - Beltrame, Giovanni, ital. Sprogforsker og Rejsende, (1824-1907) - Beltrami, Eugen, ital. Matematiker, (1835-1900) - Beltrami, Luca, ital. Arkitekt (1854- ) - Beluga (Delphinapterus leucas), se Delfiner. B. ell. Bjeluga er tillige det russ. Navn paa Husblasstøren. - Belugsten, ovale hvide Konkretioner, der findes i Husblasstørens Urinredskaber - Belurtag, d. s. s. Bolor-Tagh. - Belutshistan, (Balutschistan, Beludshistan), den Del af Eran, som ligger S. f. Afghanistan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Troværdighed og Oprindelse« (1892) i sin Tid blev
meget læste. Ringe Opmærksomhed vakte derimod
hans skønlitterære Forfattervirksomhed paa
Landsmaalet og hans anonyme Smaaskrifter om
politiske Spørgsmaal.
H. M.
Belsund, paa tyske Kort ogsaa Glocken
Sund, stor Fjord paa Vestkysten af Spitsbergen,
under 77° 40′ n. Br.
M. V.
Belton [be£tn), By i U. S. A., Stat Texas,
ligger 90 km NNØ. f. Austin, 189 m o. H. ved
Brazos River. (1910) 4164 Indb. B. er Sæde for
et College.
H. P. S.
Beltraffio, se Boltraffio.
Beltrame, Giovanni, ital. Sprogforsker
og Rejsende, f. 11. Novbr 1824 i Valeggio, d.
1907. Han gik som kat. Missionær (1854) til
Khartum, 1858 til Gondokoro ved den hvide Nil;
1862 kom han hjem efter især at have opholdt
sig hos Denka-Folket og blev Lærer ved
Normalskolen for Kvinder i Verona. B. har udg. flg.
Bølger: Grammatica della lingua denka (1870,
ny Udg. 1880), Vocabolario ital.-denka e
denka-ital. (1880), Il Sennaar e lo Sciangallah (2 Bd,
1879), Il Fiume bianco e i Denka (1882), Gesu
Cristo, via, verità, vita (1900) samt fl.
Digtsamlinger.
(E. G.). E. M-r.
Beltrami, Eugen, ital. Matematiker, f. 1835
i Cremona, d. 1900, var først Jernbaneingeniør,
men har senere virket som Prof. ved Univ. i
Bologna, Pisa, Rom og Pavia. B. beskæftigede
sig opr. overvejende med Geometri og er en
af de første, der har behandlet de saakaldte
Bøjningsinvarianter, der bliver uforandrede
ved en Flades Bøjning; et Eksempel paa disse,
nemlig Krumningsmaalet, findes allerede hos
Gauss. Han har ogsaa vist, at der paa Flader
med konstant negativ Krumning kan dannes en
med Lobatschevskij’s stemmende Geometri.
Hans senere Arbejder omhandler mat. Fysik.
Univ. i Rom foranstalter en Udg. af hans Skr.
Chr. C.
Beltrami, Luca, ital. Arkitekt, f. 1854 i
Milano. Efter Læreaar ved sin Fødebys Akademi
og ved Ecole des Beaux Arts i Paris blev han
1880 Prof. i Arkitektur ved Milanos
Kunstakademi, 1891 Direktør for Mindesmærkernes
Bevaring i Lombardiet, 1907 Milanos
Domkirkearkitekt. Foruden en Rk. Nybygninger, der
væsentlig er holdt i norditaliensk
Renaissancestil, har han forestaaet en Mængde
Restaureringer, saaledes af Certosa di Pavia, af
Domkirkefaçaden i Monza og haft Del i S. Marco
Kampanilens Genrejsning. Hans mest
omfattende Istandsættelsesarbejde gælder
Sforza-Kastellet i Milano, nu Museum, som B. dels
har restaureret, dels genopbygget efter gl.
Billeder. Hans store Interesse for Lombardiets
Renaissancekunst har desuden baaret Frugt i
talrige arkitektur- og kunsthistoriske Afh. og
Kildepublikationer.
C. A. J.
Beluga [russ. bje↱£uga] (Delphinapterus leucas),
se Delfiner. B. ell. Bjeluga er tillige det
russ. Navn paa Husblasstøren.
Belugsten, ovale hvide Konkretioner, der
findes i Husblasstørens Urinredskaber
(Acipenser huso L.). De anvendes bl. Russerne som
Husmiddel og bestaar hovedsagelig af
Kalciumfosfat.
B. G.
Belurtag, d. s. s. Bolor-Tagh.
Belutshistan, (Balutschistan,
Beludshistan), den Del af Eran, som ligger S. f.
Afghanistan, begrænset mod V. af Persien, mod
Ø. af Forindien. B. er Højland. Fra Landets
nordøstlige Hjørne breder en Mængde
Foldekæder sig i Fortsættelse af de afghanske Sulejman-Bjerge
vifteformig ned gennem B. mod S.
og SV. Den østlige Kæde, Kirthar-Bjergene
danner paa en Strækning Grænsen mod det ind.
Landskab Sindh. V. f. disse følger den ene Kæde
efter den anden. De har alle Retningen fra N.
til S., men drejer derpaa mod V. parallelt med
Kysten. Mod NØ. findes et trekantet
Sænkningsomraade, Katshi, aabent mod S., medens
Bolan-Passet fører mod N. til Kandahar, Katshi
er mod S. ørkenagtigt, men mod N. ved
Bjergenes Fod gennemstrømmet af fl. Bjergfloder,
som bruges til Vanding af Markerne.
Længdedalene gennemstrømmes af Smaafloder, hvoraf
nogle bryder igennem til Havet, saasom Dasht,
Hingol og Purali, andre ender i Smaasumpe
ell. forsvinder i Sandet. NV. f. Bjergene viger
disse noget ud fra hinanden og giver Plads for
en stor ørkenagtig Slette, hvis laveste Partier
optages af to store Saltsumpe, Hamun-i-Mashkel
mod V. og Lora Hamun mod Ø. Flere ret
betydelige Aaer løber fra Bjergene til disse Sumpe,
saaledes Lora til Lora Hamun, Mordjen Chor
og Mashkel til Hamun-i-Mashkel, medens Bado
Chor taber sig i Ørkensandet. Højdeforholdene
er i øvrigt meget ufuldstændig kendte. Sletten
mod NV. ligger i en Højde af c. 600—800 m.
Byerne i Længdedalene ligger i Højder fra 1000
til 2000 m, Katshi-Sletten mod NØ. ligger i en
Højde af 100 m, og ligeledes langs Kysten
strækker sig en smal Strimmel Lavland.
Klimaet er et ekstremt Fastlandsklima, meget
tørt, men forsk. efter Højden. Ketta (1680 m)
har i Middeltemp. for Jan.: 4,2°, for Juli 25,7°,
i Kelat (2180 m) er de tilsvarende Tal 2,1° og
22,6°. De absolutte Ekstremer er i Ketta ÷ 1,7°
og 39,1°, i Kelat ÷21,3° og 39,4°. Den aarlige
Regnmængde er i Ketta 25,6 cm, hvoraf 12,7 cm
om Vinteren, 8,4 cm om Foraaret, 3,0 cm om
Sommeren, 1,5 cm om Efteraaret. I Kelat
falder 12,3 cm om Vinteren, 5,6 cm om Foraaret,
2,7 cm om Sommeren, 1,1 cm om Efteraaret,
i alt 21,7 cm. Den regnrigeste Maaned er Febr.
Juni er altid fattig paa Regn. I Juli og Aug.
kommer ofte nogle Regnbyger med Minima,
som kommer trækkende fra Indien mod V.
Sommeren er ellers hed og tør, men Luften er
klar, naar ikke Støvstormene formørker alt.
Plantevæksten er fattig. Sletterne er steppe- ell.
ørkenagtige, forsaavidt ikke Forholdene tillader
Opdyrkning. Visse lavtliggende Steder har saa
høj Grundvandsstand, at man uden Vanding
kan tage en Kornafgrøde, som høstes i Slutn. af
Foraaret. Ellers er Landbruget baseret paa
kunstig Vanding. Der dyrkes især Hvede og Byg,
dernæst Ris, Tobak, Bomuld og Indigo. Af Frugt
produceres meget, baade Figen, Oliven,
Mandler, Ferskner, Abrikoser, Druer, Æbler, Pærer
og Blommer, i de lavere Egne ogsaa Bananer
og navnlig i det hede Kystland Dadler.
Bjergene er i Reglen øde og fattige paa Vegetation.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
