Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Belysning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den saaledes udviklede Belysningsteknik, der
navnlig skylder Mænd som Auer,
Drehschmidt, Bertelsmann o. fl. sin
Fremkomst. — Man skelner mellem naturlig og
kunstig Belysning.
Den naturlige Belysning er Solens Lys,
Dagslyset; dette tilføres Rummene enten direkte
gennem Vinduerne sammen med Lys og
Solvarme ell. indirekte gennem Lyskasser,
Lysgaarde o. l.
Kunstig Belysning faas af forsk. Lyskilder,
saasom: a) Vokslys, Tællelys, Stearinlys o. l.
b) Olier (vegetabilske ell. mineralske), c) Forsk.
Gasblandinger, hvoraf den almindeligste er
Stenkulsgas (i Reglen kun benævnet »Gas«
ell. »Kulgas«), dernæst Acetylengas, Luftgas
m. m., d) elektrisk Lys.
1) Belysningens Styrke. En
Lyskilde udstraaler samtidigt Lys i mange
forskellige Retninger, men man maa ingenlunde tro,
at Udstraalingen i de forskellige Retninger
er ens.
For at danne sig et Skøn over Lysets Styrke
maa man sammenligne denne med Lyset fra en
Lysenhed. Saaledes at maale Lysstyrken
kaldes at fotometrere (Fotometri,
Lysstyrkemaaling), og det Normallys, der bruges
som Enhed, er i Reglen et Hefnerlys,
ɔ: den Lysmængde, der udsendes fra den med
Amylacetat brændende Hefnerlampe ell.
Amylacetatlampe (s. d.), der har en
bestemt vedtagen Konstruktion, Flammehøjde
o. s. v.
Et Hefnerlys betegnes i Reglen HL ell. L og
kan nu betragtes som den almindeligst brugte
Enhed; dog anvendes der i England ogsaa et
»eng. Normal-Spermacetlys«, der kan regnes at
være c. 13 % mere end 1 HL.
Eftersom Lyskilden er mere ell. mindre
fjernet fra den Flade, der skal belyses, bliver
Belysningsgraden mindre ell. større, og som
Enhed for den Belysningsgrad, en Flade
modtager, regnes almindeligvis en Lux, ɔ: den
Grad af Belysning, en hvid Flade modtager,
naar den belyses af 1 HL, ophængt 1 m lodret
over Fladen.
Til Forstaaelse af, hvor meget de forsk.
Belysningsgrader svarer til i Lux, skal anføres:
Ude i det Fri kan Belysningen fra den
mørkeste Vinterdag til den klareste Sommerdag
svinge fra c. 700 til c. 150000 Lux. En Plads
ved Vinduet i en alm. Stue har paa en alm. klar
Dag c. 2000 Lux. Selv den klareste
Maaneskinsaften giver kun, naar al kunstigt Lys mangler,
c. 0,4 Lux. I en Hovedgade med kunstig
Belysning er der om Aftenen, naar alt er tændt,
i Reglen 2—4 Lux, i Sidegader 0,5—1,0 Lux (se
i øvrigt Tabel 2).
At vi finder os til Rette under alle disse
forsk. Forhold viser, i hvor høj Grad det
menneskelige Øje ejer Tilpasningsevne for de forsk.
Grader af Belysning.
For at kunne bedømme, hvorledes en Lampe
vil virke, maa man vide, hvor meget Lys den
udsender i de forsk. Retninger. Dette
undersøges ved Fotometrering, og Resultatet angives
nutildags i Reglen grafisk ved, at man ud ad
forsk. Radier, svarende til den Vinkel,
hvorunder der er maalt, afsætter det fundne
Resultat. Den saaledes fremkomne Kurve kaldes
Lampens Polarkurve ell. Lyskurve, og
Fig. 1 viser en saadan Kurve for en 1200 Lys
Presgaslampe. Af Polarkurven fremgaar, at der
lodret under denne bestemte Lampe udsendes
c. 825 L, at den stærkeste Lysmængde udsendes
under c. 45° med den lodrette og er over 1300 L,
at der vandret ud fra Lampen udstraaler 1000
L o. s. v.. Da det i Reglen er den Nytte, der
haves af Lampens underste Halvdel, det
kommer an paa, angives i Reglen den Middelværdi,
hele den fra den nederste »Hemisfære« udsendte
Lysmængde har (det bemærkes, at denne
Middelsværdi ikke er det aritmetiske Middeltal,
men maa udledes ad andre Veje efter bestemte
Regler, som det vil være for vidtløftigt at
meddele her), og for den i Fig. 1 omtalte Lampe
har dette Middeltal været c. 1200, og Lampen
er derfor benævnt en »1200 Lys Lampe«.
 |
| Fig. 1. |
|
| Fig. 2. |
|
| Fig. 3. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
