Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol / 900 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Belysning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er angivet til at kunne præstere, i Reglen altid
svarer til Lampen uden Kupler e. l., der
afdæmper Lyset. Kupler og Reflektorer sætter den
Lysstyrke, der modtages fra Lampen, stærkt
ned, men kan til Gengæld give bedre Spredning
af Lyset og tillige tjene til Udnyttelse af den
Lysmængde, der udstraaler gennem Lampens
øverste Halvdel, og som uden Reflektor vilde
gaa ubenyttet bort; ved Kupler og Reflektorer
kan Lampens Virkning under de forsk. Vinkler
gøres betydelig mere ensartet (der tænkes her
kun paa Udstraalingen fra Lampens nederste
Halvdel), og en Polarkurve for en Lampe med
Kuppel af Opalglas vil f. Eks. vise, at
Lysvirkningen er bleven ens under næsten alle Vinkler,
selv om Lampen uden Opalglas havde en
Polarkurve af meget uregelmæssig Form.

Gennem de forsk. Arter af Kupler tabes omtr.
flg. Antal % af den Lysmængde, der uden
Kuppel vilde udsendes fra Lampen (Tabel 3).

Tabel 3.
Klare Kupler	3—10 %
Holofanglaskupler	5—15 %
Opalglaskupler	10—20 %
Matte Kupler	15—30 %
»Alabast«glaskupler	20—40 %
»Mælkede« Glaskupler	30—50 %

M. H. t. Anvendelse af Reflektor kan man
regne, at denne ved at opfange det Lys, der
ellers vilde gaa unyttigt bort gennem Lampens
øverste Halvdel, forøger Udstraalingen nedad
med c. 30 %. Alle de her berørte Forhold maa
tages i Betragtning ved Anlægget, saavidt man
i Forvejen kan skønne derom.

For at bedømme Virkningen af det færdige
Anlæg anvendes forskellige smaa, transportable
Fotometre (Weber, Martens, det eng.
Holofane-Lumeter og andre). Ved Maalingerne plejer
man paa Gaderne at undersøge B. ikke
af selve Gadens Overflade, men c. 1 m over
denne, og i Værelser ikke alene Gulvfladerne,
men Belysningen i Bordhøjde, paa Væggene o. l.
(for nærmere Detailler maa henvises til
Faglitteraturen, der for største Delen bestaar af
Specialartikler, spredte i de forsk. Tidsskr
efterhaanden, som, Udviklingen er skreden frem).

2) Valg af Belysningsarten og
Bekostningen ved denne. For den
naturlige B. betales jo ifølge Sagens Natur intet.
Det væsentligste er her ved Opførelsen af
Bygninger at sørge for at have tilstrækkelig stort
Vinduesareal. Dette sættes ofte for almindelige
Rum til c. en Femtedel à en Sjettedel af
Gulvarealet. For Skolelokaler o. l. kan regnes
0,1 à 0,2 m² Vinduesareal pr Individ, Lokalet
normalt skal rumme. Ateliers, Kunstsamlinger
o. l. maa ofte have endnu mere Lys, og dette
skal tillige kunne, afdæmpes efter Ønske. At
tage Hensyn til alle disse Forhold vedrører mere
Arkitekten end Belysningsteknikeren, der i
Reglen alene beskæftiger sig med den kunstige B.

Prisen for denne afhænger naturligvis i høj
Grad af de forsk. Belysningsapparaters mere ell.
mindre gode Konstruktion og af
Prissvingningerne i de forsk. Materialer, der anvendes. Ved en
Sammenligning maa man derfor gaa ud fra
bestemte Priser, og disse er i den ndf. anførte
Oversigt valgte omtr. som de nu er her til Lands.
Foruden Prisen spiller ogsaa
Forbrændingsprodukterne, Brandfaren, Bekvemmeligheden ved
Brugen o. s. v. en Rolle.

Vokslys, Stearinlys o. s. v. bruges nu nærmest
kun til Pynt. Anvendelse af vegetabilske Olier
er saa godt som forladt, hvorimod Petroleum og
enkelte andre mineralske Olier endnu bruges
meget.

Petroleum er en af de billigste
Belysningsarter, men medfører en Del Ulejlighed ved
Pasning og Renholdelse af Lamperne, og da
man ofte er tilbøjelig til, for at spare
Ulejligligheden med Slukning og Tænding, at lade
Petroleumslamper brænde ogsaa paa Tider, hvor
det ikke kan siges at være strengt nødvendigt,
faar man her en unyttig Udgift, som man f. Eks.
sparer ved elektrisk Lys, hvor man stadig
tænder og slukker netop efter den Belysningsgrad,
der ønskes, og ved Bedømmelsen af Udgiften
til B. vil dette Punkt i det lange Løb være af
en vis Bet.

Gasbelysningens Pris er i høj Grad
afhængig af Lampetypen. M. H. t. den
Lysmængde, der udvikles af et vist Volumen Gas,
da er de gammeldags Snitbrændere og
Argandbrændere meget uøkonomiske i Sammenligning
med de moderne opad- og nedadvendende
Gasglødenetsbrændere, der atter bliver mere
økonomiske, jo større Lamper der anvendes
(Presgas, Lavtrykslamper o. s. v., se Kulgas), og
hvor man nu forholdsvis billigt og med ringe
Gasforbrug kan frembringe store Lysstyrker
(se Tabel 4).

Belysningsarter som Acetylen, Luftgas
o. l. (se Specialartiklerne) kommer nærmest kun
i Betragtning paa Steder, der ligger isolerede,
ikke er store nok til Anlæg af lokale Gas- ell.
Elektricitetsværker ell. af en ell. anden Grund
ikke kan inddrages under et Fjern-Gasanlæg
(s. d.) ell. forsynes fra en elektrisk Central i
Omegnen. Petroleum bruges endnu en Del,
men den egentlige Konkurrence staar nærmest
mellem Gas og Elektricitet.

Alene med Undtagelse af Elektricitet udvikler
alle kunstige Belysningskilder
Forbrændingsprodukter, og hvis Lamperne ikke er saaledes
konstruerede, at den Luftmængde, der tilføres
til Forbrænding, er rigtig afpasset i Forhold
til den Mængde Gas, der skal forbrændes, og
der er sørget for god Blanding af Luft og Gas
før Forbrændingsstedet, vil Lamperne brænde
daarligt og eventuelt sode og ose. Nutildags har
man dog saa mange fortrinlige
Brænderkonstruktioner, at det maa siges at være let at
skaffe sig en virkelig brugbar Petroleums- ell.
Gaslampe.

Ved Forbrændingen udvikles hovedsagelig
Kulsyre og Vanddamp. Kun naar Lamperne
brænder slet og oser og er daarligt passede,
kan der (i hvert Fald ved det moderne
Glødelys) udvikles Kulilte og (hvis Kulgassen er slet
renset, ell. der bruges Olielamper med
svovlholdige Olier) Svovlsyrling, hvilke begge er
giftige, skadelige Luftarter.

Ved Forbrændingen udvikles ogsaa en Del
Varme. Om man vil regne dette for en Ulempe,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>