Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Belysning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
afhænger delvis af Omstændighederne. I det
private Hjem kan Petroleums- og Gaslamperne
i Vintertiden hjælpe til at lune i Stuen (man
behøver ofte ikke at lægge mere i Kakkelovnen
henad Aften, naar Lamperne tændes), i store
Koncertsale, Forsamlingssale o. l. kan den
udviklede Varme derimod til Tider være
ubehagelig nok, navnlig for dem, der sidder i
Balkon- ell. andre Etager over Gulvet. Til Gengæld
bevirker denne Varme større Luftcirkulation og
maa paa en vis Maade siges at virke hjælpende
paa Luftfornyelsen. Med de gammeldags
Brændere virkede Gas utvivlsomt i alle Tilfælde til
daarligere Luftforhold i Salen end elektrisk
Lys. Med de moderne Glødenetslamper med vel
reguleret Forbrænding kan man derimod ikke
a priori gaa ud fra, at det samme er Tilfældet.
Da Paastanden om, at Gasbelysningen fordærver
Luften, er et af de Punkter, Tilhængerne af
Elektricitet oftest fører i Marken mod Gassen,
medens Gasteknikerne paastaar det modsatte, har
der i de senere Aar baade i Tyskland og i
England været udført fl. Forsøg om dette Punkt,
hvor Repræsentanter for begge de kæmpende
Lejre har været til Stede. De mest kendte af
disse Forsøg er de saakaldte »Münchenerforsøg«,
udførte i større Lokaler, og de af Prof. Vivian
B. Lewes i London udførte Forsøg i alm.
Beboelsesrum, samt navnlig de af Ing. Terres i Karlsruhe
1914 udførte Forsøg (se »Journ. f.
Gasbeleuchtung« 1914, S. 605). Resultaterne af disse Forsøg
var, at Gasglødelys, trods de udviklede
Forbrændingsprodukter, gav bedre Luft end det
elektriske Lys (som ikke medvirker til Bortfjernelse
af de i Rummet værende Personers
Uddunstninger fra Lungerne og Huden), naar blot
Ventilationsforholdene i Rummet var i tilstrækkelig
Orden, hvad der opnaaedes ved ret primitive
Ventilationsindretninger (Aabninger tæt under
Loftet). Nærmere om disse Forhold kan ses i
»Journal für Gasbeleuchtung« 1911, Side 1126,
i Strache: »Gasbeleuchtung und Gasindustrie«
1911, Side 1047, og det danske Tidsskr.
»Gasteknikeren« 1913, Side 169—170 samt i
»Gasteknikeren« 1915, hvor de omtalte Forsøg af
Ing. Terres findes gengivne sammen med a. l.
Af den udviklede Varme er det nærmest
Straalevarmen, der virker ubehageligt, navnlig
ved de smaa Lamper, der bruges til
Arbejdsbrug paa Skrivebordet o. l. Her mærkes ogsaa
de senere Aars Fremskridt, idet det moderne
Gasglødelys, og i endnu højere Grad de
elektriske Glødelamper, ikke paa langt nær udvikler
saa megen Straalevarme som de gammeldags
Olielamper, Petroleumslamper og Gaslamper
med Snitbrændere og Argandbrændere.
M. H. t. Brandfaren er det kendt, at
Petroleumslamper kan eksplodere, at
udstrømmet Gas kan foraarsage frygtelige Ødelæggelser,
naar det antændes o. s. v.; alle frit brændende
Flammer er i det hele taget brandfarlige, naar
man uforsigtigt bringer letfængelige Ting i deres
Nærhed. De elektriske Lamper frembyder paa
dette Punkt langt mindre Fare for direkte
Antænding, og man vil derfor paa Forhaand
være tilbøjelig til at stemple Elektricitet som
mindre brandfarlig end Gas. Paa den anden
Side giver Elektriciteten ofte Anledning til
Ildebrande ved Kortslutninger o. l. Ogsaa paa dette
Punkt har Kampen mellem Elektrikere og
Gasteknikere søgt at skaffe Klarhed, og man har
f. Eks. fra Tyskland en Statistik fra »Kgl.
statistisches Landesamt«, en Institution, hvis
Upartiskhed næppe vil bestrides, og som for 1908 og
1909 kom til det ret overraskende Resultat, at der
i de to nævnte Aar havde været 6 Gange fl.
Ildsvaader, hvor Elektricitet (Kortslutning o. l.)
var angivet som Brandaarsag, end der havde
været Ildsvaader, hvor Gas (Eksplosion,
Antænding ved aabne Flammer o. l.) var angivet som
Brandaarsag, og det til Trods for, at 8 Gange
flere Boliger, Værksteder o. s. v. i det
paagældende Landomraade var forsynet med Gas,
end der var forsynet med Elektricitet (se
»Journal für Gasbeleuchtung« 1912, Pag. 1286).
M. H. t., hvorvidt den ene Art af B. er mere
skadelig for Øjnene end den anden, da
hersker her stadig stor Strid. Alm. fordømt synes
for Elektricitetens Vedkommende Lamper med
Kvægsølvdampe at være. Om de andre Lamper
er mere ell. mindre skadelige end Gas faar staa
hen foreløbigt, om dette Punkt maa der
(ligesom, for de ovf. berørte Punkter) henvises til
den faglige Tidsskriftlitteratur, i hvilken der
stadig kæmpes drabeligt fra begge Sider.
Som Resultat af alle disse Publikationer fra
de seneste Aar fremgaar i hvert Fald ubetinget,
at man ikke a priori kan erklære Gassen paa
dens nuv. Udviklingsstandpunkt for det
ubrugelige og forældede og Elektriciteten for det
eneste moderne og brugelige, men at
Belysningsteknikeren i hvert enkelt Tilfælde nøje maa
overveje, hvilke Grunde der taler for
Elektricitet, og hvilke for Gas, og han bør nøje
undersøge Udgiften ikke alene til selve Anlægget, men
ogsaa til dets Drift og Vedligeholdelse. En Ting
spiller alligevel en stor Rolle og maa vel (i
hvert Fald endnu) siges at være i Elektricitetens
Favør, og det er det æstetiske Spørgsmaal ved
B.’s Arrangement. Selv om det maa indrømmes,
at der er fremstillet mange smukke Gaskroner
til Gasglødelys og konstrueret ypperlige
Fjerntændingsapparater til Gassen, saa man nu ogsaa
kan tænde og slukke denne blot ved at trykke
paa en Knap, saa tør man vist alligevel
paastaa, at der lettere med elektriske Lamper end
med Gas lader sig fordele smukke Grupper af
Baand af Lys til dekorativ Virkning f. Eks. i
en Festsal, Koncertsal o. l.
Til Bedømmelse af Prisforskellen ved
Anvendelsen at de forsk. Belysningsarter anføres (til
Dels efter Schilling) Tabel 4.
Af Tabellen ses, i hvor høj Grad Prisen er
afhængig af Størrelsen af Lampetypen, og hvor
vigtigt det derfor er at afgøre, om man vil have
mange smaa Lamper ell. enkelte store.
Endvidere ses det, at for de smaa Lampetypers
Vedkommende (op til 150 à 200 L) er
Gasglødelyset det billigste (Tabellen viser f. Eks. for
hængende Gasglødelys 1,6 mod 3,5, altsaa over
50 % billigere). Til Gengæld lader
Gasglødelyset sig ikke i den Grad som elektrisk Lys
anvende til sirlige og snilde Arrangementer i
Butiksvinduer ell. til stadig skiftende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
