- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
915

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bender Abbas, Bander Abbasi *c: Abba's Havn, Havneplads i den pers. Provins Laristan - Bendery, se Bender. - Bendigo, se Sandhurst. - Bendin (ell. Bendzin), By i det polsk-russiske Guv. Piotrkov - Bendis (gr.), Gudinde, der i Oldtiden dyrkedes i Thrakien - Bendix, Julius, sv. Musiker, (1818-1871) - Bendix, tre Brødre, Musikere, fødte i Kbhvn. - 1) Otto Julius Emanuel B., (1845-1904) Pianist og Oboist, - 2) Fritz Emil B., (1847-1914) - 3) Victor Emanuel B., (1851- ) - Bendixson, Ivar Otto, sv. Matematiker, (1861- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

pers. Bugt og paa Indiens Vestkyst. — Det
Fort, Komoran ell. Gomrun, som
Portugiserne anlagde her i Beg. af 17. Aarh., toges af
Shah Abbas I i Forbindelse med Englænderne,
og Stedet blomstrede op, da Shahen forlagde
Handelen fra Ormus herhen. Senere gik
Handelen dog tilbage og søgte til andre Havne.
M. V.

Bendery [ben↱djæri], se Bender.

Bendigo, se Sandhurst.

Bendin (ell. Bendzin), By i det
polskrussiske Guv. Piotrkov, ved en Sidebane til
Jernbanen Warszawa-Wien, (1897) 21190 Indb.,
mest Jøder; B. har Polens vigtigste Zinkgruber
og en betydelig Fabrikation af ildfaste Sten, og
i Nærheden er de rige Ravier Kulminer. — Ved
Forliget i B. 1589 blev Sigismund IV anerkendt
af Østerrig som Konge af Polen, og Rudolf
II’s Broder, Ærkehertug Maximilian, gav
Afkald paa sine Fordringer.
G. Ht.

Bendis [ell. -↱dis] (gr.), Gudinde, der i
Oldtiden dyrkedes i Thrakien. Som Jagtgudinde
var hun karakteriseret ved sin Udrustning (to
Spyd); mulig var hun tillige Maanegudinde. Hos
de antikke Forf. sammenstilles hun med
Artemis; men i øvrigt vides saa godt som intet om
hendes egl. Væsen. I Attike blev B.’s Dyrkelse
indført i Slutn. af 5. Aarh. f. Kr.; der blev
bygget et Tempel for hende i Peiraieus, hvor der i
Maaneden Thargelion fejredes en Fest
(Bendideia) med Fakkelvæddeløb til Hest og med
Processioner af de thrakiske Metöker og
Athenaierne. Vilde larmende Ceremonier synes at have
spillet en Hovedrolle ved denne Kultus ligesom
ved næsten enhver barbarisk Gudsdyrkelse, der
vandt Indgang i Hellas. Et Relief med Billede af
Gudinden findes i Glyptoteket i Kbhvn; det
stammer fra 329 f. Kr. og er fundet i
Helligdommen i Peiraieus. Ved den gr. Kunsts
Indflydelse blev B. ogsaa i sit Hjemland Thrakien
afbildet i samme Skikkelse som den gr.
Artemis.
C. B.

Bendix, Julius, sv. Musiker, f. 1818 i
Sthlm, d. 1871, studerede Musik hos Fr.
Schneider i Dessau. Fra hans Haand foreligger en Del
Klaverværker, mest i lettere Stil, samt Sange.
Opførte i Sthlm er Operetterne »Episod ur
konstnärslifvet«, »Länta fjädrar« og »På gyllne
citron«.
A. H.

Bendix, tre Brødre, Musikere, fødte i Kbhvn.
1) Otto Julius Emanuel B., f. 26. Juli
1845, d. 1904 i San Francisco, Pianist og Oboist,
(Elev af Chr. Schiemann), kgl. Kapelmusikus
1868—82. Hans Hovedinstrument var dog
Klaveret (Elev af Anton Rée, senere af Liszt i
Weimar). Han udviklede sig til en betydelig
Kunstner og Koncertspiller, optraadte
hyppigt offentlig og deltog tillige livligt i
Kammermusikforeningens Virksomhed. 1882 drog
han til Boston, hvor han fandt den store
Virksomhed, han altid tragtede efter, dels som
Koncertspiller, dels som Konservatorielærer.
Senere tog han Ophold i San Francisco, hvor han
døde.

2) Fritz Emil B., f. 12. Jan. 1847 i Kbhvn,
d. smst. 6. Marts 1914. Han blev Student
1864, men helligede sig senere til Musikken,
specielt Violoncellen, paa hvilket Instrument F.
Rauch og Fr. Neruda i Kbhvn og Fr.
Grützmacher i Dresden var hans Lærere. 1866—71
opholdt han sig i Tyskland, havde Engagement
i Meiningen og i Kassel og optraadte desuden
som Solist og i Kammermusik. 1871—1906 var
han Medlem af det kgl. Kapel i Kbhvn, siden
1887 tillige Kapelregissør. Han har udg.
Børnesange (1893), Memoireværket »Af en
Kapelmusikers Erindringer« (1913) og var tillige
Forfatter til en paa det kgl. Teater i Kbhvn 1884
opført 1 Akts Pjece »Efter Prøven«; under
Pseudonymet Carsten Holst udgav han
Skuespillet »En Hustru«.

3) Victor Emanuel B., f. 17. Maj 1851.
Allerede tidlig viste han udprægede Anlæg for
Musik; 1867—69 var han Elev af det da
nyoprettede Musikkonservatorium i Kbhvn, studerede
Klaver under Aug. Winding og Komposition
under Hartmann og Gade og gjorde sig allerede
der bemærket som en særlig talentfuld Elev.
Senere deltog han paa forsk. Maade i det
offentlige Liv, dirigerede tillige med Axel
Liebmann den af dem stiftede »Korforening«
(1872—76), var nogle Aar Operarepetitør ved det kgl.
Teater og N. W. Gades Assistent ved Indøvelsen af
Musikforeningens Kor. Desuden har han jævnlig
optraadt som Pianist i Soloer og Kammermusik,
tillige som fremragende Dirigent ved
Folkekoncerterne i Koncertpalæet (1892—93), ved de
filharmoniske Koncerter (1897—1901) og i Dansk
Koncertforening (1907—10). I Udlandet, særlig
i Tyskland, har han gentagne Gange opholdt sig
i længere Tid og har givet Koncerter i Berlin
og i London, I sine Kompositioner, der i Stilen
nærmest slutter sig til den ny tyske Romantik,
viser han betydelig Talent og stor
Kompositionsteknik. De omfatter saavel Kammermusik som
Værker for Orkester og for Kor. Foruden forsk.
større og mindre Klaverstykker og
Sangkompositioner har han komponeret Davids 33. Salme
for Kor og Orkester (Op. 7), en Suite for
Orkester (Op. 15), 4 Symfonier (»Fjældstigning«
[Op. 16], »Sommerklange fra Rusland« [Op. 20]
og Symfoni A-Moll [Op. 25] og D-Moll), en
»Lystspilouverture« (Op. 19), en »Serenade« for
Orkester, en Piano-Koncert (Op. 17), en
Piano-Trio (Op. 11), alt opført offentlig, fornemlig i
Musikforeningen og Koncertforeningen, samt for
største Delen udkommet i Trykken. Af hans
senere Kompositioner mærkes: »Zehn Lieder«, (Op.
18), Poésies de Victor Hugo (Op. 21) og
»Album«, 10 Klaverstykker (Op. 22). Gift 1) med
Rigmor, f. Baronesse Stampe, f. 7. Decbr
1850. Forfatterinde, har udg. »Carlo Dalgas,
hans Liv og Kunst« (1901), »Baronesse
Stampe’s Erindringer om Thorvaldsen« (1912), i en
Aarrække Red. af »Nationaltidende«’s
»Kvindernes Blad«. 2) Dagmar, f. Lebrecht, f. 27.
Novbr 1868, Pianistinde, Elev af kgl.
Konservatorium og V. B.
A. H.

Bendixson, Ivar Otto, sv. Matematiker,
f. 1861 i Sthlm. B. var 1892—1900 Lærer ved
Sthlm’s Univ. og ansattes derefter som Prof.
ved den tekn. Højskole, men er senere vendt
tilbage til Univ. Han er betydelig baade som
Lærer og Matematiker; særlig maa fremhæves
hans Arbejder inden for Mængdelæren (Acta
mathematica
og det sv. Akademis Skr.). Han har
ogsaa fortsat Poincaré’s Undersøgelser over

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:02 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0969.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free