- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
916

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bendixson, Ivar Otto, sv. Matematiker, (1861- ) - Bendl, Karl, böhmisk Musiker (1838-97) - Bendorf, By i Preussen, Rhin-Provinsen - Bendz, Carl Ludvig, dansk Officer og Matematiker, (1797-1843) - Bendz, Henrik Carl Bang, dansk Anatom, (1806-1882)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Differentialligninger i den af
Videnskabsakademiet prisbelønnede Afh. Sur les courbes définies
par des équations diffèrentielles
(Acta
mathematica
24) og i nogle Afh. i Arkiv for Matematik,
Astronomi og Fysik (udg. af det sv. Akademi).
Chr. C.

Bendl, Karl, böhmisk Musiker (1838—97),
var Kapelmester i Bryssel og Amsterdam, men
fra 1865 Dirigent af en Mandssangforening i
Prag; han nød megen Anseelse som Komponist
af fl. Nationaloperaer (»Lejla«, »Karel Skreta«
m. fl.) og af Sange og Kammermusik.
W. B.

Bendorf, By i Preussen, Rhin-Provinsen,
ligger 8 km N. f. Koblenz ved Banen fra Köln til
Niederlahnstein. (1910) 6090 Indb., der næsten
alle er Katolikker. B. er Industriby. I
Nærheden ligger Jernværket Mühlhofen.
G. Ht.

Bendz, Carl Ludvig, dansk Officer og
Matematiker, f. 4. Jan. 1797 i Odense, d. 7.
Oktbr 1843. Fra 1813 var han Artilleriofficer og
beskæftigede sig særlig med Brovæsenet, som
han havde studeret i Udlandet. Han medvirkede
1830 ved Organisationen af den militære
Højskole med École polytechnique som Forbillede,
hvilket Institut han havde været sendt til Paris
for at studere, og blev Højskolens første Lærer
i Matematik og Mekanik. Skønt meget
matematisk begavet følte han ikke Kald til original
Produktion; hans »Ledetraad ved
Undervisningen i den matematiske Analyse og rationelle
Mekanik« (trykt som Manuskript 1838) er dog
præget af ikke ringe Selvstændighed. 1834 blev
han Medlem af Videnskabernes Selskab.
Chr. C.

Bendz, Henrik Carl Bang, dansk
Anatom, foreg.’s Broder, f. i Odense 15. Febr 1806,
d. i Kbhvn 8. Septbr 1882. B. blev Student 1824
og bestod 1830 den kirurgiske og den med.
Eksamen, var
forinden (1829)
blevet ansat
som
Kompagnikirurg ved 2.
Livregiment
og blev 1830
karakteriseret
Bataillonskirurg.
1831 udsendtes
han af Sundhedskollegiet i
Anledning af en da
herskende
Epidemi paa
Sjælland og var
1832—37
Reservelæge ved
Skt Hans
Hospital. 1833
opnaaede B. Licentiatgraden, 1836 Doktorgraden
og blev derefter (1837) udnævnt til Docent i
Anatomi og Fysiologi ved den kgl.
Veterinærskole; 1845 blev han Lektor ved
Veterinærskolen og fik 1848 Titel af Prof., fungerede
som saadan ved den senere oprettede
Veterinær- og Landbohøjskole og var fra Efteraaret 1869
til Efteraaret 1870 konstitueret som Direktør for
samme Anstalt. 1862 udnævntes han til
Etatsraad, 1880 til Konferensraad. — Som Læge
studerede B. Anatomi og Fysiologi under Zootomen
L. Jacobsen og fik 1832 Videnskabernes
Selskabs Sølvmedaille for en Afh. om
»Havesneglens Anatomi«. Senere kastede han sig især med
Iver over Studiet af Hjernenervernes Anatomi.
— Efter sin Ansættelse ved Veterinærskolen
beskæftigede B. sig fortrinsvis med Studiet af
Husdyrenes Anatomi og udarbejdede i Løbet af
en Aarrække fortrinlige Haandbøger, saaledes
1846—47 »Haandbog i den alm. Anatomi med
særligt Hensyn til Mennesket og Husdyrene«, et
Værk, som i en lang Aarrække var det eneste
danske, der omhandlede dette Emne fuldt ud
videnskabeligt, og som derfor ogsaa blev meget
benyttet; senere (1853—76) fremkom hans
»Haandbog i den fysiol. Anatomi af de
almindeligste danske Huspattedyr«, som ogsaa giver
en værdifuld Fremstilling af Anatomiens
Historie. Dette store Arbejde, ubetinget det
værdifuldeste, som B. har leveret, er et »klassisk«
Værk af blivende Bet. for Dyrkere af
Husdyrenes Anatomi, og dets stilfulde Sprog samt den
Omstændighed, at det er det første, i hvilket
der benyttes en god og efter Forholdene
smagfuld dansk Nomenklatur, bidrager
ogsaa til, at det maa regnes som et af vore
betydeligste naturvidenskabelige Værker. Og lige
saa stilfuldt som B.’s Skriftsprog var, lige saa
formfuldendte og fængslende var hans
Forelæsninger, som han altid ledsagede med
fortrinlige, paa staaende Fod udførte Kridttegninger.
Sit Talent i denne Retning gjorde han ogsaa
frugtbringende for en større Kreds ved at
paabegynde Udgivelsen af »Anatomiske
Afbildninger af de almindeligste danske Huspattedyr«;
men desværre udkom kun den osteologiske Del
af disse 1850. Ogsaa ved sit Arbejde i mere
praktisk Retning har B. gjort sig fortjent af
den danske Dyrlægestand, idet han bidrog til
Oprettelsen af det veterinære
Sundhedsraad
som en selvstændig Institution
(oprettet som saadan 1851 efter Forslag af B.
til Indenrigsministeriet 1850). Fremdeles skyldes
Startningen af »Tidsskr. for Veterinærer« B.,
idet han, i Forening med Prof. Bagge, 1853
paabegyndte Udgivelsen af dette Tidsskr., som
B. derefter var Medredaktør af i 18 Aar.
Endelig maa nævnes B.’s virksomme Arbejde for
Oprettelsen af Veterinær- og
Landbohøjskolen
(s. d.). Til Brug for
Landbrugsstuderende paa denne Anstalt (der traadte i
Virksomhed 1858) udgav B. 1858 »Kort
Fremstilling af de almindeligste Huspattedyrs Bygning
og Liv« (4. Udg. 1881; overs. paa Tysk). Denne
Lærebog var en Udvidelse af »Kort Fremstilling
af Hestens Bygning og Liv«, som B. havde udg.
1855 i sin Egenskab af Lærer ved den kgl.
milit. Manege
, hvis Frigørelse (i Henseende
til Undervisning) fra Veterinærskolen skyldtes
B.’s Medvirkning, hvilket ogsaa gælder om
Oprettelsen af den 1857 med den milit. Manege
forbundne Skole for militære
Beslagsmede
. B. indtog i det hele taget en meget
fremskudt Stilling bl. de Mænd, der bidrog til
den danske Veterinærskoles Opblomstring og
til den danske Dyrlægestands gode Renommé.
H. G.

illustration placeholder
H. C. B. Bendz.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0970.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free