- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
917

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bendz, Henrik Carl Bang, dansk Anatom, (1806-1882) - Bendz, Jacob Christian, dansk Læge,(1802-1858) - Bendz, Vilhelm Ferdinand, dansk Genremaler og Portrætmaler (1804-1832) - Bendzin, se Bendin. - bene (lat.), godt, vel. - Benecke, Georg Friedrich, tysk Germanist (1762-1844) - Benedder, se Benbetændelse. - Benedek, Ludwig v., østerrigsk Felttøjmester, (1804-1881)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Bendz, Jacob Christian, dansk Læge,
foreg.’s Broder, f. i Odense 20. Marts 1802, d.
i Kbhvn 12. Septbr 1858. Efter at have taget
kir. Eksamen med Udmærkelse 1825 og efter
at have været Reservekirurg ved kir. Akademi
og Frederiks Hospital blev han Militærlæge og
døde som Overlæge ved Garden til Fods. I
Felttogene 1848—50 var han Korpsstabslæge
(øverste Læge) ved Hæren, en Stilling, som han næppe
fuldt ud magtede, hvilket dog maaske ikke saa
meget falder ham til Last som den ved Krigens
Beg. yderst slette Organisation af alt, hvad der
angik Hærens Lægevæsen. De mod ham
rettede Anker er dog ikke alle uberettigede. Han
havde allerede som ung indviklet sig i heftige
Polemikker; men navnlig efter Krigen udspandt
der sig en voldsom litterær Kamp mellem ham
og en Del andre Læger ang. den milit. ell.
ægypt. Øjensygdom, der under Krigen førtes ind
i Landet. B. kastede sig med stor Iver over
Studiet af denne Sygdom, oversatte en Del
fremmede Forfatteres Værker og skrev selv en
Mængde Afh. om den, men uden at det
lykkedes ham at faa Stemningen for sig i Danmark.
Hans sidste Arbejde, som han forelagde
Øjenlægekongressen i Bryssel 1857, skaffede ham
europ. Berømmelse, idet han heri gav den
første grundige anat. Beskrivelse af Sygdommen,
og naar denne nu fører det videnskabelige Navn
Trachom, skyldes det et Forslag af B., der har
Æren af at være den første, som bragte
Klarhed i den grænseløse Forvirring, der tidligere
havde hersket om denne Øjensygdom, der
overalt har fremkaldt de voldsomste Polemikker. —
Ogsaa i fl. a. Afh. viste B. sig i Besiddelse af
en udmærket Iagttagelsesevne. Naar B. ikke
tidligere har vundet den Anerkendelse i
Danmark, som han fortjener, skønt han hurtig gjorde
sig bemærket som en udmærket Kirurg og
glimrende Operatør, ligger det til Dels i B.’s
grænseløse Forfængelighed og den store Heftighed,
hvormed han førte Polemikken, til Dels i, at
han gjorde sig til Talsmand for alt for
vidtgaaende Forholdsregler, men ogsaa til Dels i, at
han var saa uheldig at have i høj Grad
hensynsløse Modstandere, og i at han døde kort
efter, at hans sidste fortrinlige Arbejde udkom.
(Litt.: Aug. Thornam, Nekrolog i
»Tidsskrift for Krigsvidenskab« [1858] og Nekrolog i
»Hospitalstidende« [1858]; Hirsch, »Geschichte
der Ophthalmologie«).
G. N.

Bendz, Vilhelm Ferdinand, dansk
Genremaler og Portrætmaler, foreg.’s Broder,
f. 20. Marts 1804 i Odense, d. 14. Novbr 1832 i
Vicenza. Efter i nogle Aar at have været
Discipel i sin Fødebys lærde Skole blev han, der
alt tidlig viste afgjort Tegnetalent, 1820 sendt
til Kbhvn’s Kunstakademi; her studerede han i
fire Aar, men naaede ikke at vinde anden
Præmie end de to Sølvmedailler. Samtidig med, at
han arbejdede paa Akademiet, malede han under
Eckersberg’s Vejledning og lærte snart at bruge
sin Pensel med en Lethed og Ynde, der ikke
gav Mesteren noget efter; sin koloristiske Evne
udviklede han imidlertid væsentlig paa
selvstændig Maade, og allerede i en Alder af lidt
over tyve Aar stod han mellem Eckersberg’s
Elever afgjort som den, der med størst Finhed
og Sikkerhed gjorde Rede for Naturens
Farve- og Lysforhold. De første Arbejder, han
fremkom med (1824), vakte dog ikke synderlig
Opmærksomhed; dette var derimod Tilfældet med
det 1825 udstillede Portræt af Præsten J.
Hornsyld, et kraftigt og indtagende Karakterbillede,
udmærket ved overordentlig Skønhed i
Karnationen. Aaret derpaa erhvervede den kgl.
Malerisamling to Værker af ham, »Modelskolen
paa Kunstakademiet« — med mange interessante
Portrætter — og »En ung Kunstner, betragtende
en Skitse i et Spejl«, og 1827 kom et af hans
Hovedværker »En Billedhugger (Christen
Christensen), arbejdende efter den levende Model i
sit Værksted«, ligeledes til Galeriet, som ogsaa
ejer fl. af hans fremragende Portrætter i ganske
lille Format. Til Trods for dette Held, og uagtet
der ogsaa af og til indløb Bestillinger fra
Private, saaledes paa det anselige »Familiestykke:
Portrætter af Hofagent Waagepetersens
Familie«, sad Kunstneren dog i trange Kaar og maatte
for at faa sit Udkomme male en hel Række
let afsættelige Smaabilleder af Kongen i
Uniform; endelig blev der dog tilkendt ham en
Understøttelse af det Offentlige, og med den
gav han sig Sommeren 1831 paa Rejse S. paa.
Over Berlin og Dresden drog han til München,
hvor han opholdt sig et Aars Tid og bl. a.
udførte sit sidste betydelige Maleri »Det Finck’ske
Kaffehus i München«, nu paa Thorvaldsen’s
Museum, et ypperligt komponeret Billede med en
Rigdom af karakterfulde Portrætter af samtidige
Kunstnere. Gennem Tyrol rejste han derpaa
til Venedig og efter et kort Ophold her til
Vicenza, hvor han døde af en
Underlivsbetændelse.

Tallet paa de Arbejder, B. fik fuldendt, er
ikke stort; udstillede paa Charlottenborg blev i
alt kun 13 Portrætter, 2 Landskaber og 8
Kompositioner. Saa godt som alle er de imidlertid
af høj Værd; tilsammen viser de ham som en
fin og ejendommelig Kunstnernatur, blød og mild
i sin Naturopfattelse, trofast i Gengivelsen af de
jævne og simple Forbilleder, han ynder. Han
var en klar Fortæller og en meget dygtig Tegner;
højest staar han dog, som alt antydet, i sin
Egenskab af Kolorist, og faa danske Malere
har tolket de naturlige og særlig de kunstig
frembragte Lysvirkninger, saavel som
Farvereflekserne, med den Finhed og Sikkerhed som
han.
S. M.

Bendzin [↱bǣdzin ell. ↱bǣdzenj], se Bendin.

bene (lat.), godt, vel.

Benecke, Georg Friedrich, tysk
Germanist (1762—1844), J. Grimm’s og Lachmann’s
Studiefælle. B. søger bevidst at overføre den
klassiske Filologis Metode paa gammeltysk
Digtning. Hans Udgaver af middelhøjtyske Digtere
med dertil hørende Ordbog er grundlæggende.

Benedder, se Benbetændelse.

Benedek [↱be.nædæk], Ludwig v.,
østerrigsk Felttøjmester, f. 14. Juli 1804 i Ungarn, d.
27. April 1881 i Graz. Efter at have
gennemgaaet Militærakademiet i Wiener-Neustadt
traadte han 1822 ind i Hæren som Fændrik.
1824 udnævntes han til Løjtnant, 1835 til
Kaptajn, blev Major 1840 og Oberst 1846. Han
havde indtil sin Udnævnelse til Oberst forrettet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0971.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free