Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol / 918 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Benedek, Ludwig v., østerrigsk Felttøjmester, (1804-1881) - Beneden, Édouard van, belg. Zoolog, (1846-1910) - Beneden, Pierre Joseph van, belgisk Zoolog, (1809-1894) - Benedetti, Vincent, fr. Diplomat, (1817-1900)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tjeneste dels i Fodfolket, dels i Generalstaben.
Det var først i Stillingen som Oberst, at B. fik
Lejlighed til at udmærke sig, under
Bondeoprøret i Galizien, hvis Undertrykkelse hovedsagelig
skyldtes hans
Energi.
1848—49 kæmpede
han i Italien
og udmærkede
sig ved
Curtatone, Goïto,
Novara og
Mortara. For
sit Forhold ved
Curtatone fik
han
Theresiakorset. Under
Felttoget i
Ungarn, hvor B.
ligeledes fandt
Lejlighed til at
udmærke sig,
gjorde han
Tjeneste som
Generalmajor og Brigadegeneral ved 4.
Armékorps. Han blev imidlertid saaret i Slaget ved
Szöny og maatte forlade Krigsskuepladsen. Efter
sin Helbredelse blev han ansat som
Generalstabschef for Arméen i Italien, og 1852
udnævntes han til Feltmarskalløjtnant og førte
Kommandoen over 4. Armékorps af den
Observationshær, der under Krimkrigen var opstillet i
Galizien. 1859 stod han i Spidsen for 8.
Armékorps, hvis ene Division leverede
Franskmændene den blodige Kamp ved Melagnano. I
Solferino-Slaget kommanderede han yderste
højre Fløj af de østerrigske Tropper mod den
piemontesiske Hær, som kastedes tilbage. P. Gr.
a. Forholdene i Centrum og paa venstre Fløj
kunde B. dog ikke udnytte sin Sejr. 1859 blev
han forfremmet til Felttøjmester, blev det flg.
Aar Chef for Generalkvartermesterstaben og
udnævnt til Civil- og Militærguvernør i Ungarn
og endnu s. A. til Højestbefalende for den
østerrigske Hær i Norditalien. 1866 stod B. i Spidsen
for den østerrigske Nordarmé i Böhmen og
Mähren, men her vendte det gamle Held ham
Ryggen. Han tabte Slaget ved Königgrätz
(Sadowa) 3. Juli 1866, hvilket foranledigede hans
Fjernelse fra Hæren. En krigsretlig
Undersøgelse af hans Forhold standsedes paa Kejserens
Befaling. Siden 1861 havde han haft Sæde i
Herrehuset som livsvarigt Medlem, men han
holdt sig stadig fjernt fra dets Forhandlinger.
Efter 1866 levede han et tilbagetrukkent, roligt
Liv i Graz. (Litt.: »B.’s nachgelassene
Papiere« [Wien 1904]; v. Schtichting, »Moltke
und B.« [Berlin 1900]; Kraus, »B. und
Napoleon« [Wien 1901]).
B. P. B.

L. v. Bénedek.

Beneden [fr. bene↱dæn], Édouard van,
belg. Zoolog, f. 5. Marts 1846, d. 28. Apr. 1910,
var opr. bestemt til Ingeniør, men opgav
hurtig dette til Fordel for Zoologien, som han
studerede, først hos sin Fader, nedenn. P. J. v. B.
i Louvain, senere hos Kölliker i Würzburg. Fra
1870 til sin Død var han derpaa ansat som
Prof. ved Universitetet i Liège. Van B. indtog
som Embryolog en førende Stilling bl. sine
Samtidige; de Værker, som har skabt hans
Berømmelse, grupperer sig navnlig om 3 store
Emner: Dannelsen af Kønsprodukterne samt
Befrugtningen og, i Tilslutning hertil,
Celledelingen; dernæst Metazoernes og særligt
Hvirveldyrenes fylogenetiske Oprindelse, endelig
Pattedyrenes Udviklingshistorie. Hans, i
Videnskabens Historie epokegørende Hovedværk er:
Recherches sur la maturation de l’œuf, la
fécondation et la division cellulaire (Arch. de Biol.
IV, 1883); heri lykkedes det ham, paa et
særlig gunstigt Objekt, Hestens Spolorm, i
Enkelthederne at efterspore og klarlægge
Befrugtningsprocessens Forløb.
R. H. S.

Beneden [fr. bene↱dæn], Pierre Joseph van,
belgisk Zoolog, f. 19. Decbr 1809 i Malines, d.
8. Jan. 1894 i Louvain, studerede Medicin og
blev 1831 ansat som Konservator ved det
naturhistoriske Museum i Louvain. 1835 udnævntes
han til Prof. i Zoologi ved Univ. i Gent, men
forlod allerede det flg. Aar denne Post for at
modtage Professoratet ved det kat. Univ. i
Louvain. Efter at han fra 1842 havde været Medlem
af det belgiske Videnskabernes Akademi og fra
1860 Formand for dettes Classe des sciences blev
han 1881 valgt til Akademiets Præsident. Han
har som Zoolog særlig indlagt sig Fortjeneste
ved sine Undersøgelser over Indvoldsormene og
har navnlig givet vigtige Bidrag til Kundskaben
om disse Dyrs Biologi og Udviklingshistorie.
Ogsaa andre lavere Dyr var Genstand for hans
Studier, og specielt har han beskæftiget sig med
Belgiens marine Kystfauna (Recherches sur la
faune littorale de Belgique). Af højere Dyr har
han navnlig undersøgt Hvalerne og
Flagermusene, og i Forening med den fr. Zoolog Gervais
har han udg. et større Arbejde over den
førstnævnte Dyregruppes Skeletbygning
(Ostéographie des Cétacés vivants et fossiles [1868—77]).
Bl. hans øvrige Skr kan nævnes Iconographie des
Helminthes ou des vers parasites de l’homme
(1860), La vie animale et ses mystères (1863) og
»Die Schmarotzer des Thierreichs« (1876).
(J. C.). R. H. S.

Benedetti [fr. benedæ↱ti], Vincent, fr.
Diplomat, f. 29. Apr. 1817 paa Korsika, d. 28.
Marts 1900, blev 1846 Konsul i Kairo og 1852
Legationssekretær i Konstantinopel. 1855 blev
B. Direktør i Udenrigsministeriet og var 1856
Sekretær ved Kongressen i Paris, hvor han
sluttede sig nøje til Cavour. Han førte 1857—60
de særlige Forhandlinger med denne Statsmand
som en varm Ven af Italiens Enhed og sendtes
efter hans Død Juli 1861 til Turin for at
anerkende det ny Kongerige Italien. Oktbr 1862
kaldtes B. tilbage herfra, men blev Novbr 1864
Sendemand i Berlin. Her viste han sig vel ikke
den Opgave voksen at udforske Bismarck’s
virkelige Planer og at vaage over hans
hemmelige Færd; men han gav dog stadig sin
Regering gode Raad og paalidelige Oplysninger om
Forholdene i Tyskland og om Folkets sande
Stemning. Allerede Juni 1866, altsaa før
Krigen, advarede han imod at vente en frivillig
Landafstaaelse fra Preussens Side, og da han
senere paa sin Regerings Vegne fremsatte
Kravet derpaa, lod han sig overliste af Bismarck,
der brugte det som Middel til at fremkalde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>