- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
921

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 14) Benedikt XIV (1740-58), Prosper Lambertini (f. 1675) - 15) Benedikt XV, Pave fra 1914, Giacomo della Chiesa, (1854- ) - Benedikta (Bengta), sv. Dronning, Sverker Karlsson's anden Hustru - Benediktbeuern, Landsby i Bayern (Oberbayern) - Benedikt fra Aniane, Benediktinerordenens Reformator (750-821) - Benedikt fra Nursia, Benediktinerordenens Stifter (480-543)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvilken Retning han har ydet noget betydeligt.
Han stod i et spændt Forhold til
Jesuitterordenen, paa hvis Reformation han tænkte; det var
særlig mod Jesuitternes Missionspraksis, han
udstedte Bullerne Ex quo singulari og Omnium
sollicitudinum
, hvori det blev forbudt at lempe
Kristendommen efter Hedenskabet. Han
indskrænkede Festdagenes Antal for at modvirke
Befolkningens Lediggang, stiftede
videnskabelige Selskaber og lod Assemani udarbejde et
Katalog over det vatikanske Bibliotek. B.’s
Værker udkom 1767 i Venedig i 15 Foliobind.
(Litt.: »Briefe B.’s XIV an den Kanonikus
Francesco Peggi in Bologna« [Freiburg 1884];
Ranke, »Die röm. Päpste in den letzten vier
Jahrh.« [Leipzig 1900]; Correspondance de
Benoît XIV
[2 Bd, Paris 1912]).

15) Benedikt XV, Pave fra 1914, hed
Giacomo della Chiesa, f. 21. Novbr 1854 i Pegli i
Ligurien af en adelig Slægt. Han studerede Jura
og tog
Doktorgraden deri,
inden han gik
Præstevejen.
Som
Privatsekretær hos
den pavelige
Nuntius i
Madrid, den
senere Kardinal
Rampolla, blev
han ført ind
paa den
diplomatiske Vej,
og han var
trofast mod
denne
fremragende
Politiker, ogsaa
da han under
Pave Pius X faldt i Unaade. B. blev
Understatssekretær og Ærkebiskop i Bologna. Maj
1914 blev han Kardinal og 3. Septbr 1914 Pave.
Under Verdenskrigen 1914—15 har han
arbejdet for, at Italien skulde holde sig neutral, og
for Verdensfreden.
L. M.

illustration placeholder
Benedikt XV.


Benedikta (Bengta), sv. Dronning, Sverker
Karlsson’s anden Hustru, var Datter af den
danske Ebbe Sunessøn.

Benediktbeuern [-bå^yərn], Landsby i Bayern
(Oberbayern), 625 m o. H., ved Nordsiden af
de bayerske Alper, NØ. f. Kochelsø, ved
Jernbanen Pensberg—Kochel, har c. 1000 Indb.
Det tidligere Benediktinerkloster er
grundlagt 733 og blev indviet af den hellige
Bonifacius; den prægtige Kirke er indviet 1686.
Da Klostrene i Bayern ophævedes 1803, blev det
solgt, og der oprettedes en Kunstglashytte,
hvor der lavedes Glas til optiske Instrumenter;
senere blev det et militært Stutteri og Bolig
for Invalider; nu er det Rekonvalescenthjem.
S. f. B. hæver sig det 1801 m høje, stejle
Benediktenwand med en smuk Udsigt over
Alperne og Bayern.
G. Ht.

Benedikt fra Aniane [a↱nian],
Benediktinerordenens Reformator (750—821). Den frankiske
Grevesøn, Witiza, var en ærgerrig Natur,
der ikke vilde nøjes med mindre end at være
den første, hvor han færdedes. Efter at have
deltaget i Karl den Store’s Tog til Italien, gik
han ind i et burgundisk Benediktinerkloster,
hvor han tog Navnet Benedikt. Han drev
Forsagelsen til den yderste Grænse; men
utilfreds med Livet her grundede han selv et
Kloster i sin Fødeegn, Languedoc, ved Bækken
Aniane. Karl den Store blev opmærksom paa
ham, men endnu mere hans Søn, Ludvig den
Fromme, der for at have ham i Nærheden af
sig, ogsaa som politisk Raadgiver, gav ham
Ledelsen af Klostret Cornelismünster ved
Aachen. Paa Synoden i Aachen 817 fik B.
vedtaget en Reform af Benedikt fra Nursia’s Regel
(se Benediktinere).
L. M.

Benedikt fra Nursia, Benediktinerordenens
Stifter (480—543). B. var af en god, som man
senere mente, Aniciernes Familie. Han var et
gammelagtigt Barn, for hvem Børnenes Leg var
Gøgl og Drengekaadhed stor Synd. 18 Aar gl
forlod han sine Studier i Rom, og valgte til Bolig en
snæver Hule i Subiaco, hvor han opholdt sig i
tre Aar, klædt i en Skindpels, for at døde det
Verdslige i sig; Munken Romanus bragte ham
Resterne af sit tarvelige Maaltid. Nogle Hyrder
opdagede ham; de troede, at det var et vildt
Dyr; men snart saa de, at det var en sjælden
hellig Mand. B. blev valgt til Forstander for
et nærliggende Kloster; men da han ikke vilde
finde sig i dets Munkes løse Sæder, søgte de at
forgive ham, og han vendte tilbage til sin Hule.
Verdenstrætte Mennesker flokkedes om ham, bl.
dem den unge Maurus, hans kæreste Discipel,
og i Subiaco dannedes 12 Klostre hvert med
12 Munke under en Abbed. Stedets Præst blev
misundelig paa B., og han søgte at forføre hans
Disciple til Vellyst. B. drog derfor til Monte
Cassino
i Campanien (529). Omegnens Folk
var Hedninger, og paa Bjerget stod et
Apollotempel, men snart maatte Hedenskabet vige for
Kristendommen, og Templet forvandledes til
et Bedehus. Paa Cassino-Bjerget byggede B.
det Kloster, der blev Moder til utallige andre
Jorden over, og her lavede han paa Grundlag
af ældre Munkeregler den Regel, der ligger til
Grund for alle andre Klosterregler i den
vesterlandske Kirke. Hans Levnedsskildrer, Pave
Gregor den Store (2. Bog af Gregor’s Dialoger), har
fyldt denne Tid af hans Liv som ogsaa den
foreg. med Legender, der fortæller om hans
Undergerninger og profetiske Syner. B. var
Romer, en Ordenens Mand og et praktisk Snille;
den dybe, religiøse Inderlighed, som mærkes
hos andre Munkefædre, synes han ikke at have
haft i særlig Grad. Hans eneste skriftlige
Efterladenskab er hans Regel, der bestaar af en
Fortale og 73 Kapitler. Han vilde med den
ordne det tidligere mangeartede Munkeliv og
gøre Klostret til et Tilflugtssted for
verdenstrætte Sjæle, hvor de kunde dyrke Gud bedst;
paa indre og ydre Mission, saa lidt som paa
videnskabeligt Arbejde, synes han ikke at have
tænkt. Reglen udmærker sig ved Klarhed og
viis Maadehold, hvilket gjorde, at den fik
saa omfattende Bet. For at træde ind i et af
B.’s Klostre krævedes, at man efter en
Prøvetid paa eet, senere to, Aar aflagde tre Løfter:
stabilitas (fast Opholdssted), conversio morum

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:02:31 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0975.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free