- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
922

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Benedikt fra Nursia, Benediktinerordenens Stifter (480-543) - Benediktinere, Munkeorden, stiftet 529 af Benedikt fra Nursia (s. d.) - Benediktinerinder, se Benediktinere. - Benediktinerlikør, en Likør - Benediktinertidsel, se Cnicus. - Benediktion (lat.), Velsignelse - Benediktov, Vladimir Grigorjevitsch (1807-73), russ. Lyriker af den romantiske Skole - Benediktsson, - 1) Bogi, isl. Storbonde, (1723-1803) - 2) Bogi, isl. Storbonde og biografisk Forf., (1771-1849)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(Fattigdom og Cølibat) og obedientia (Lydighed).
Dragten maatte rette sig efter Tid og Sted.
Kutten synes først at have været hvid, senere blev
den sort. Tiden deltes mellem Arbejde i Hus og
paa Mark, Andagt og Hvile; Læsning anbefaledes
som Middel mod Lediggang. I Spidsen for
Klostret staar en Abbed, under ham en praepositus
ell. Prior o. fl. Dekaner. (Litt.: L. Tosti, S.
Benedetto, Monte Cassino
[1892]; G. Meier, »B.
und sein Orden« [Regensburg 1908]).
L. M.

Benediktinere, Munkeorden, stiftet 529 af
Benedikt fra Nursia (s. d.). Med Gregor den
Store (d. 604) fik Benedikt’s Regel alm.
Gyldighed i Italien; samtidig bredte den sig til
England, i 7. Aarh. til Frankrig og Spanien, i 8. til
Tyskland og i 11. til Norden. Det var som
Missionærer, B. drog ud. Naar Kristendommen ved
deres Forkyndelse var blevet en Magt, blev
deres Kloster Udgangspunktet for den
romerskkristelige Kultur og for Civilisationen. De
underviste Omegnens Børn og opdyrkede de øde
Steder. Klostrene blev rige dels ved eget
Arbejde, dels ved Gaver. De fyldtes især af
Adelen, og Abbeden toges af de ædleste Slægter; de
blev Midtpunktet for et Aristokrati, der
udmærkede sig saavel ved Byrd og Rigdom som ved
Fromhed og Dannelse. Den lavere Præstestand,
som nærmest rekruteredes af den ufri Stand,
saa B. ned paa; Bisperne valgtes ofte af dem,
og Domkirkens Præsteskab udviklede sig efter
Benedikt’s Regel. Til fl. Klostre knyttede der
sig Broderskaber, der optog Folk af alle
Stænder, baade Fyrster og fattige Lægmænd.
Efterhaanden trængte en verdslig Aand ind i
Klostrene, og det blev nødvendigt at skærpe
Reglen. Det skete første Gang ved Benedikt
fra Aniane
(s. d.). Den mest
gennemgribende Fornyelse af B. udgik fra Klostret Cluny
910 (se Cluniacensere). Det ny, som her
kom til, var Kongregationen. Denne var
en fri Forening af selvstændige Klostre, som
sluttede sig sammen i Reglen om Moderklostret,
hvis Abbed blev Kongregationens Hoved. I de
flg, Aarh. dannedes fl. lgn. Kongregationer, hvis
Grundlag var Benedikt’s Regel, men som i
Virkeligheden var selvstændige Ordener, saaledes
Camaldulenserne, Vallombroserne, Karteuserne,
Cistercienserne, Birgittinerne o. s. v. (se de
enkelte Artikler). I 13. Aarh. tog Tiggermunkene
helt Luven fra B. De mistede deres Magt over
Folket, og de Midler, hvormed man vilde
genoplive dem, mislykkedes, saaledes Paverne
Clemens V’s og Benedikt XII’s Forsøg paa at give
dem en lgn. Ordning som Tiggermunkene. B.’s
Formaal blev fra nu af et rent videnskabeligt.
I hvert Kloster ansattes en Lærer i Grammatik
og Filosofi, og for hver 20 Munke skulde een
sendes til Univ., hvor de levede i særlige
Kollegier under en Priors Ledelse.
Kirkeforsamlingerne i Konstans og i Trident forbød at optage
Børn i Klostret samt den mod Reglen stridende
Skik at udelukke alle ikke-adelige. Med
Reformationen kom der nyt Liv i B., men atter i
videnskabelig Retning, fremfor alt ved
Maurinerkongregationen (s. d.) 1618. I 19. Aarh. har den
udmærkede Kirkehistoriker Guéranger (d.
1875) gjort det fr. Kloster Solesme til
Midtpunktet for et rigt videnskabeligt Arbejde; en
af dets Fostersønner var Kardinal Pitra (d.
1889). — Af B. har der været 24 Paver, 200
Kardinaler, 1600 Ærkebisper, 4000 Bisper, 1560
kanoniserede Helgener og c. 16000 Forf. Alle
Vesterledens Nonner ordnede sig efterhaanden
efter Benedikt’s Regel, skønt den ikke helt
passede til Kvindernes Tarv.
Benediktinerinderne ærede Benedikt’s Søster, Scolastica,
som deres Stifter. I 1906 havde Ordenen 684
Klostre med 22009 Munke og Nonner. (Litt.:
Heimbucher, »Die Orden und
Kongregationen der katolischen Kirche«, 2. Opl. I
[Freiburg 1907, 205—401]; Lettres des
Bénédictins de la Congrégation de St Maur 1652—1741,
publiées par
E. Gigas [Paris og Kbhvn
1892—93]).
L. M.

Benediktinerinder, se Benediktinere.

Benediktinerlikør, en Likør, der opr.
udelukkende kom fra Benediktinerklostret
Fécamp i Dept Seine Inférieure, men som nu
fremstilles mange andre Steder. Den
indeholder c. 50 % Alkohol og c. 30 % Sukker.
K. M.

Benediktinertidsel, se Cnicus.

Benediktion (lat.), Velsignelse, kaldes i den
rom.-kat. Kirke den hellige Handling, ved
hvilken Guds Naade nedbedes over Personer, og en
velsignelsesrig Brug over Genstande. Paven
benedicerer tre Gange aarlig, Skærtorsdag,
Paaske- og Kristi Himmelfartsdag, hele Jorden
(urbi et orbi).

Benediktov [bene↱diktåf], Vladimir
Grigòrjevitsch
(1807—73), russ. Lyriker af
den romantiske Skole. Han udgav som ung
Officer 1835 et Hæfte lyriske Digte, der af det
store Publikum blev modtaget med en
Begejstring, som hos den kvindelige Del, hvis Ynde
han besang, grænsede til Forgudelse. Midt
under denne glødende B.-Begejstring skrev den
berømte Kritiker Bjelinskij en koldsindig
Anmeldelse, hvori han paaviste, at B. vel havde
Talent som Versemager ɔ: en sjælden Evne
til at tumle med Rim og Rytme, men at det
i øvrigt næsten fuldstændig skortede ham paa
poetisk Begavelse, og at hans Digte nærmest
var et fraserigt, men tanketomt Klingklang. Den
uforbeholdne Dom vakte et sandt Raseri hos
B.’s Beundrere, men den var rammende; B.’s
Laurbær visnede hurtigt, og det hjalp intet, at
han under Krim-Krigen i en Række højtravende
Oder slog ind paa Rollen som patriotisk
Lyriker.
(K. V.). H. C-e.

Benediktsson, 1) Bogi, isl. Storbonde, f.
1723, d. 10. Oktbr 1803, boede paa Gaarden
Hrappsey, en Ø paa Breiðifjörður paa
Vestlandet. Han var en meget dygtig og virksom Mand
og deltog i fl. af de forsk. Forsøg, der efter
1752 blev gjorte for at ophjælpe Industri, Have-
og Agerdyrkning paa Island. 1773—94 holdt han
paa egen Bekostning et Bogtrykkeri (det
saakaldte Hrappseyjar-Bogtrykkeri), hvorfra der
udkom c. 70 Publikationer, hvoriblandt fl.
mærkelige Bøger. (Litt.: Bogi B., »Æfiágrip
feðganna Jóns Pjeturssonar o. s. v.« [Viðey 1823]).

2) Bogi, isl. Storbonde og biografisk Forf.,
Sønnesøn af ovenn., f. 24. Septbr 1771, d. 25.
Marts 1849. Han blev Student fra den lærde
Skole paa Hólar 1795 og Bonde et Par Aar
senere. Efter 1803 var han i en Snes Aar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 8 23:44:05 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0976.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free