Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bengalske Havbugt, Del af det indiske Ocean - bengalsk Lys, se Fyrværkeri. - bengalsk Sprog og Litteratur. Bengali er Sproget i det egl. Bengalen og i nogle tilstødende Distrikter - Bengasi (Ben-Ghazi), Havneby paa Afrikas Nordkyst i den ital. Koloni Libyen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vestligt og et østligt Bækken. Fladsøen er langs
Forindiens Østkyst smal, derimod er den bred
S. f. Ganges-Deltaet og langs Bagindiens Kyst.
Mærkelig er en dyb Rende i Fladsøen ud for
Ganges-Deltaet, hvis Rand fra ganske ringe
Dybde stejlt styrter ned til en Dybde af
700—800 m. I det vestlige Bækken er Dybden straks
uden for Fladsøens Skrænt c. 2000 m og stiger
herfra mod S. til c. 4000 m. Det østlige Bækken
har en omtr. elliptisk Form og naar 3968 m
omtr. i Midten af Bækkenet. Om Vinteren
blæser NØ.-Passaten over B., om Sommeren
NØ.-Monsunen. Foraar og Efteraar, naar Monsunen
er begyndt mod S., men endnu ikke mod N.,
ligger lavt Lufttryk over B., og paa disse Tider
opstaar ofte stærke Hvirvelstorme, hvis
Stormcentrer drager mod V. og gaar ind over
Østkysten af Forindien. Forindiens Østkyst er
sandet og fattig paa Havne, Ganges-Mundingen
afgiver en god Adgang til Indlandet, Bagindiens
Vestkyst er rig paa naturlige Havne.
M. V.
bengalsk Lys [alm. ↱bæn-], se Fyrværkeri.
bengalsk Sprog og Litteratur. Bengālī
er Sproget i det egl. Bengalen og i nogle
tilstødende Distrikter, talt af henved 45 Mill.
Mennesker. Sammen med Assam-Sproget
(Assamesisk ell. Assāmī) mod Ø., Sproget i
Behar (Bihārī) mod V. og i Orissa (Oriya)
mod S. udgør det den østlige Gruppe af de
ind. Sprog, som stammer fra Sanskrit (moderne
»indo-ariske« Sprog) og forholder sig til dette
som f. Eks. de romanske Sprog til Latin, idet
de har ombyttet Modersprogets »syntetiske«
Sprogbygning med dens mange og
forskelligartede Bøjningsformer med et »analytisk«
System med ensartede Bøjningsformer og
Hjælpeverber og andre Formord i St f. de fleste af
Bøjningerne. Det har optaget og optager stadig
en overordentlig Mængde rene Sanskritord,
ligesom det ogsaa har beriget sig med mange pers.
og eng. Ord. Bengālī-Skriften ligner meget den
alm. Sanskritskrift (Nāgarī ell.
Devanāgarī) og bruges ogsaa meget baade i
Haandskrifter og ind. Tryk af Sanskritværker.
Grammatikker bl. a. af Halhed (1778), Carey (1801
etc., 1825), Haughton (1821), Yates (1847,
forbedret Udg. Kalkutta 1864), Forbes (London
1862) og J. Beames (Oxford 1894). Ordbøger bl.
a. af Carey (Serampore 1825; ogsaa forkortet
4. Udg., Serampore 1871), Haugthon (London
1833) og Rom Cornul Sen (English-B.) (1834).
Krestomati m. m. af Yates (Introduction to the
Bengālī Language) (Kalkutta 1847, 2 Bd).
Samlet Oversigt findes af Beames og Hoernle i
Linguistic Survey of India, V Bd, I—II
(Kalkutta 1903). En sprogsammenlignende
Fremstilling gav Hoernle i Grammar of Gaudian languages
(London 1880), kronet med Volney-Prisen.
B.-Litt. begyndte i 14. Aarh. e. Kr. (den
ældste Digter Bidyāpati Thākur’s Sprog er dog mere
Bihārī end Bengālī) og bestod indtil 19. Aarh.
væsentlig af Poesi med et overvejende religiøst
Anstrøg (i Beg. drejende sig om Rādhā og
Krishṇa, fra 16. Aarh. om Kali). Særlig vigtige
er Kīrtibās Ojhā’s Oversættelse af Rāmāyaṇa
fra 16. Aarh. og Kāsi Rām Dās’s Oversættelse af
Mahābhārata; disse to Oversættelser foredrages
endnu med stort Bifald hvert Aar af
professionelle Sangere ved religøse og festlige
Sammenkomster over hele Bengalen. Den bengalske
Prosas Fader er den bekendte Reformator
Rammohun Roy (d. 1838). Mange B.-Værker er
endnu utrykte. Den trykte B.-Litt. skylder opr.
Englænderen Carey sit Opsving; den tæller
adskillige Tusinde Bd, hvortil der fra sidste
Halvdel af forrige Aarh. kommer Aviser og Tidsskr;
en stor Del af den bestaar i Oversættelser fra
Sanskrit, Engelsk, Persisk og Hindustānī.
Bengalerne er i det hele et meget skrivende Folk,
men det meste af Litt. har selvfølgelig ikke stor
Bet. Dog findes der ogsaa en Del virkelig
betydelige Forf., navnlig Epikere og Dramatikere.
Af forr. Aarh.’s Digtere maa fremhæves: Içvar
Chandra Gupta (f. 1809), Madhu Sudan Dutt
(1824—73, Poesi og Drama), samt Bankim
Chandra Chattarji (f. 1838), der indførte
Novelledigtningen og fik adskillige Efterfølgere.
I Beg. af dette Aarh. fremstod Rabindranath
Tagore (egl. Thakur, tilhørende samme
lærde og litterære Slægt som ovenn. Bidyāpati
Thākur), der ved sine lyriske Digte og Sange
hævede den bengalske nationale Poesi til en
hidtil ukendt Højde. Adskillige af hans Arbejder
blev 1913 udgivne paa Engelsk, hvoraf Forf. selv
besørgede den eng. Oversættelse fra Originalerne
af flg.: The Gardener (overs. paa Dansk af L. v.
Kohl: »Blomsternes Bevogter, Kærlighedsdigte«,
Kbhvn 1914) og Gitanjal (song offerings) (overs.
paa Dansk af Samme, 1.—2. Opl., Kbhvn
1913—14). Sidstnævnte Digtsamling indbragte Forf.
den litterære Nobel-Præmie.
Ogsaa paa det videnskabelige Omraade
indtager Bengalerne en fremragende Plads bl.
Inderne; kæmpemæssige videnskabelige
Foretagender er saaledes Protap Chandr Roy’s og Avinash
Chandr Kaviratna’s Udgaver og Oversættelser
henh. af Mahābhārata og Caraka. Angaaende
Sprogene i de andre til »Bengalen« i videre
Forstand hørende Landskaber henvises til
Navnene paa de enkelte Landskaber (Behar, Chota
Nagpur, Orissa etc.) og Folk (Kol, Santal, etc.).
(Litt.: Hunter, The imperial Gazetteer of
India; Arcy Dae, The Literature of Bengal
[Kalkutta 1877]; R. C. Dutt, The Literature of
Bengal [Kalkutta 1895] og Hara Prasād
Sāstrī, The Vernacular Literature of Bengal
[smst.]).
(S. S.). D. A.
Bengasi (Ben-Ghazi), Havneby paa Afrikas
Nordkyst i den ital. Koloni Libyen, ligger paa
Vestkysten af Barka paa en Landtunge, der
skiller den store Syrte fra en Strandlagune, og
er den vigtigste Havn i de ital. Besiddelser efter
Tripolis. Befolkningen, c. 15000, bestaar dels
af muhammedanske Arabere, stærkt blandede
med Negre, dels af Jøder og Europæere
(Italienere, Maltesere og Grækere). Byen er meget
forfalden, og af anseligere Bygninger kan kun
fremhæves det gamle Kastel, et
Franciskanerkloster, nogle Moskeer og
Guvernementsbygningen, Havnen er kun tilgængelig for smaa
Fartøjer, men der udføres dog en Del Kvæg (til
Malta). B. er det gamle Hesperides ell.
Berenike (i Kyrenaika), hvoraf der endnu
findes Ruiner i Nærheden.
C. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
