- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
929

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bengasi (Ben-Ghazi), Havneby paa Afrikas Nordkyst i den ital. Koloni Libyen - Bengel, Vægtstang paa Haandpressen i Bogtrykkeriet - Bengel, Johann Albrecht, württembergsk Teolog (1687-1752) - Bengerd(Berngerd), se Berengaria. - Ben-Ghazi, se Bengasi. - Benglas, se Glas. - Bengrotter - Bengt og Bengta, sv. Mands- og Kvindenavn, se Bent. - Bengt Algotsson, sv. Adelsmand af Folkunge-Slægten, f. i Slutn. af 1320'erne - Bengt Jönsson, sv. Adelsmand af den Slægt, som siden kaldtes Oxenstjerna. ( -c. 1450) - Bengt Magnusson, sv. Stormand af Folkunge-Slægten, c. 1263-92 Lagmand i ôstergötland - Bengtsson, Sven, sv. Træskærer og Ciselør, (1843- ) - Benguella, Distrikt i den portug. Koloni Angola - Bengødning, se Benmel. - Benha el Assal, By i Nedreægypten, Hovedstad i Prov. Kalubieh - Benhinde (periosteum) er en fast, sej, papirtynd Hinde - Benhindebetændelse, se Benbetændelse. - beni (arab.) Sønner, Flertal af ben, findes ofte som Bestanddel af arab. Navne paa Stammer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Bengel, Vægtstang paa Haandpressen i
Bogtrykkeriet, paa hvilken Trykkeren virker (se
Bogtryk)

Bengel [↱bæŋəl], Johann Albrecht,
württembergsk Teolog (1687—1752), var en Præstesøn.
Han studerede i Tübingen, foretog en Rejse for
at studere det lærde Skolevæsen og blev 1713
Lærer ved Klosterskolen Denkendorf. B. var
en udmærket Lærer, der i lige Grad forstod
at paavirke moralsk og intellektuelt. Han
udgav nogle latinske Skolebøger; men
betydningsfuldest blev hans kritiske Udg. af det Ny
Testamente og hans Fortolkning af samme (Gnomon).
Læren om Tusindaarsriget, hvis Frembrud han
satte til 1836, har ved ham faaet Borgerret i
Teologien, efter at Pietismen havde bragt den
frem for Menighedens Bevidsthed. Som
württembergsk Prælat og Konsistorialraad udvirkede
B., at der blev taget forstandig paa Pietisterne;
det er væsentlig hans Fortjeneste, at den
württembergske Pietisme har holdt sig lige til vore
Dage. (Litt.: R. Volf, »J. A. B.« [Kbhvn
1904]).
L. M.

Bengerd (Berngerd), se Berengaria.

Ben-Ghazi, se Bengasi.

Benglas, se Glas.

Bengrotter kaldes stundom de Huler i
Klippesider i Mellemeuropas, særlig
Østfrankrigs Floddale, der i Oldstenalderen har været
beboede ell. dog benyttede af Mennesket i den
»palæolitiske« Tid. Hovedmængden af de heri
ophobede Lag bestaar sædvanlig af Knogler af
Dyr, hvorimellem de øvrige Efterladenskaber
ligger spredte (jfr Stenalder).
H. A. K.

Bengt og Bengta, sv. Mands- og Kvindenavn,
se Bent.

Bengt Algotsson, sv. Adelsmand af
Folkunge-Slægten, f. i Slutn. af 1320’erne. B. A.
kunde lede sin Stamtavle tilbage til
Valdemarerne i Danmark og Sverker II. Kong Magnus
Eriksson gjorde ham 1352 til Rigsraad og kort
efter til Hertug af Finland og Halland samt
Statholder i Skaane. Her søgte han at
underkue Kongens Modstandere bl. Adel og
Gejstlighed samt at stække Hanseaternes Magt. Men
da han lagde Beslag paa Godset til den ledige
Ærkebispestol i Lund (1355), rejste
Stormændene sig mod ham og Kongen. B. A. maatte
flygte udenlands (antagelig til Danmark), og
Kongen blev nødt til at erklære ham fredløs.
1360 vovede B. A. sig dog til Skaane (under
Valdemar Atterdag’s Strid med Magnus), men
dræbtes paa Rønneholms Slot.
A. M. D.

Bengt Jönsson, sv. Adelsmand af den Slægt,
som siden kaldtes Oxenstjerna. 1436 sad han
i Rigsraadet, 1441 blev han ved Christoffer’s
Kroning slaaet til Ridder. Da Christoffer døde,
blev B. J. Rigsforstander, til en ny Konge kunde
blive valgt. Valget faldt paa Karl Knutsson.
Herefter arbejdede B. J. for Unionen med
Danmark og forfulgtes derfor af Karl
Knutsson. Hans Søn, Ærkebiskop Jöns Bengtsson,
hævnede ham, da han 1452 stødte Kong Karl
fra Tronen. B. døde c. 1450.
A. M. D.

Bengt Magnusson, sv. Stormand af
Folkunge-Slægten, c. 1263—92 Lagmand i
Östergötland. Hans anden Hustru var Sigrid, hvem
Sagnet lader være af saa ringe Byrd, at B. M.’s
Broder, Birger Jarl, modsatte sig Giftermaalet.
Imidlertid var B. M. slet ikke Broder til Birger
Jarl. Sagnet er behandlet af Fr. Hedberg i
Dramaet »Bröllopet på Ulfåsa«. — B. M.’s Søn,
Brynjolf, var antagelig Farfar til Bengt
Algotsson. Hans Datter Ingeborg blev Moder til den
hellige Birgitta.
A. M. D.

Bengtsson, Sven, sv. Træskærer og Ciselør,
f. 1843, begyndte som Tømrer, men kastede sig
i 1870’erne over Kunsthaandværket og vandt
snart stort Ry først som Billedskærer og siden
som sin Tids ypperste sv. Udøver af den gamle
Ciseleringskunst. 1895 komponerede han
Kæmpeørnen til John Ericsson’s berømte Mausoleum
i Filipstad. Efter danske Mønstre arbejdede
B. ogsaa med Held som Keramiker.
A. M. D.

Benguella [bẽŋ↱gælə], Distrikt i den portug.
Koloni Angola, mellem 11 3/4—14° s. Br., 250000
km2 med c. 55000 Indb. — Hovedstaden, San
Filippo de B.
, ligger ved Kysten af
Atlanterhavet paa 12° 34′ s. Br. Den ligger paa en
flad og usund Kyst, men med en henrivende
Beliggenhed omgivet af Skov. Den er bygget
i gl portug. Stil med regelmæssige Gader, store
Pladser og massive en-etages Huse. Reden,
der er beskyttet af Forbjerget Sombreiro, har
en Landingsbro af Jern, der fører ud gennem
Brændingen. (1909) c. 3000 Indb., hvoraf c.
Halvdelen Hvide og Mulatter. B. blev
grundlagt 1617 af Manoel Pereira og drev i lang Tid
vigtig Handel med Slaver til Brasilien og Kuba.
C. 30 km N. f. B. ligger Lobito-Bugten, hvor
Skibe kan komme tæt til Kysten; der er derfor
anlagt en Havn, hvorfra der fører Jernbaner
til B. og Katanga.
C. A.

Bengødning, se Benmel.

Benha el Assal, By i Nedreægypten,
Hovedstad i Prov. Kalubieh, ligger 48 km N. f. Kairo
paa højre Bred af Nilens Damiette-Arm og ved
Banen fra Alexandria til Kairo. (1910) 10000
Indb. B. el A. har et Sultanen tilhørende Slot.
N. f. Byen findes Ruiner af Oldtidens Athribis.
C. A.

Benhinde (periosteum) er en fast, sej,
papirtynd Hinde, der beklæder Knoglernes Overflade
overalt undtagen paa Ledfladerne, der er
bruskklædte. Dens yderste Lag er af overvejende
traadet (fibrøs) Beskaffenhed og tjener paa visse
Steder af Knoglen til at fasthæfte Muskler,
Sener og Baand til denne; dens dybere, mod
Benets Overflade vendende Lag er rigt paa Celler
og staar under Væksten i Bendannelsens
Tjeneste (se Ben S. 906), ligesom det i det hele
spiller en stor Rolle ved Benets Ernæring; hvor
B. fjernes, afdør saaledes ofte det tilsvarende
Benvæv (Ben-Nekrose). Omvendt kan et Stykke
B., naar det selv staar under gunstige
Ernæringsforhold, danne nyt Benvæv paa sin
Inderside, stundom selv naar det er overf. til et
andet Individ.
S. B.

Benhindebetændelse, se Benbetændelse.

beni (arab.) Sønner, Flertal af ben, findes
ofte som Bestanddel af arab. Navne paa
Stammer, særlig Nomadestammer. Lgn. Benævnelser
(med Formen bene) anvendtes fordum af
Israelitterne; Amonitterne kaldtes saaledes
bene-Ammon, Israelitterne bene-Israel o. s. v.
V. S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0983.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free