Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beni-Hassan (Beni-Hasan), Landsby i Mellemægypten - Beni-Mzab, se Mzabitter. - Benin. I den inderste Del af den store Guinea-bugt paa Afrikas Vestside - Beni-Suef, Hovedstad i en Prov. af samme Navn i Øvre-Ægypten - Benitoit, Mineral - Benjamin, »den sydlige«, israelitisk Stamme - Benjamin, Josef lsrael, (1818-1864) - Benjamin ben Jona fra Tudela i Navarra, ( -1173), den første Europæer, som berejste Asien - Ben Jonson, se Jonson.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rejsende, af hvilke fl. har aftegnet de
mærkeligste Billeder, ligesom de ogsaa har udg. de
vigtigste af Indskrifterne. Et Par af dem giver
en Art Levnedsbeskrivelser af ægypt. Stormænd;
disse er af megen Værd i hist. Henseende. Et
ofte omtalt Billede, der ses i Khnum-hotep’s
Grav, giver en i omstaaende Fig. afbildet
Fremstilling af, hvorledes en Skarer Asiater med
deres Høvding Abishua modtages gæstmildt i
Ægypten. Ældre Rejsende mente her at finde
en Afbildning enten af Abraham’s ell. af Jakob’s
Modtagelse i Ægypten, men heldigvis giver
Indskriften os Høvdingens Navn, Abishua. Da
Billederne var udsatte for stadige Ødelæggelser af
Arabere, er Gravkamrene nu aflukkede. De er
blevne nøjagtigt beskrevne i Archæological
Survey of Egypt under Ledelse af F. L. Griffith,
Fraser o. a. (London 1893, 4 Bd). Ved Foden
af Skrænterne har der i de 4000 Aar, der er
forløbne, siden disse Grave udhuggedes, samlet sig
mægtige Dynger af Sand, hidførte af Vinden
fra de tilstødende Ørkenstrækninger. Disse
Sandmasser er blevne fjernede ved de
Udgravninger, som er blevne foretagne af det arkæol.
Institut i Liverpool under Ledelse af Prof. John
Garstang, som bag Sandet opdagede Indgange
til en Række Gravkapeller, hvilke Sandet havde
beskyttet mod Besøg af Gravrøvere, og som
derfor var særdeles oplysende til Kendskab
om Datidens Ægypteres Liv. De her begravede
Ægyptere tilhørte nærmest Mellemklassen,
medens de store og mægtige Familier havde deres
Begravelser, som længe har været kendte, højere
oppe. De interessante Fund er beskrevne af
Garstang i hans Burials Customs (1907). SØ. f.
B. ligger et i Klippen udhugget Huletempel, som
Grækerne kaldte Speos Artemidos; det var
viet til Gudinden Pakht, der fremstilles med
Løvehoved. I Nærheden var en
Begravelsesplads, paa hvilken man har fundet Tusinder af
Kattemumier.
V. S.
Beni-Mzab, se Mzabitter.
Benin. Den inderste Del af den store
Guineabugt paa Afrikas Vestside deles af Nigers Delta
i to Dele, af hvilke dens vestligste kaldes Bugten
ved B., den østligste Biafra-Bugten.
Kyststrækningen inden for Benin-Bugten fra Lagos i V.
og til Rio del Rey i Ø. benævnes
Benin-Kysten. Nigers Delta, der altsaa hører med
dertil, er et uhyre, sumpet Lavland, væsentlig
bevokset med Mangrover, men ogsaa den øvrige
Del af Kysten er ganske lav, enkelte Steder
dækket af Klitter, inden for hvilke der strækker
sig en Række Laguner, som naar indtil 30 km
i Bredden. Byen B., der ligger c. 40 km fra
B.-Flodens (Gwato) Munding, er en rask
opblomstrende By paa c. 15000 Indb. Den var tidligere
Hovedstad for et Negerrige B., der 1885 kom
under britisk Protektorat; da en lille eng.
Troppestyrke 1896 blev nedsablet i Byens Nærhed,
blev Kongen afsat 1897 og Landet lagt direkte
under eng. Styrelse som en Del af Syd-Nigeria.
Byen er en solidt bygget Negerby med Lerhuse,
malede med rød Farve og ofte pyntet med raa
Piller; den betydeligste Bygning er den britiske
Residens. Tidligere var Palmeolie den eneste
Udførselsartikel, men efter den britiske
Okkupation udføres nu desuden Kautsjuk,
Elfenben, Tømmer og Palmekærner.
C. A.
Beni-Suef, Hovedstad i en Prov. af samme
Navn i Øvre-Ægypten, ligger ved venstre
Nilbred, 115 km S. f. Kairo ved Jernbanelinien
Kairo—Siut. (1910) 21000 Indb. Den ligger i
en frugtbar Egn med store Sukkerplantager og
var allerede i Middelalderen berømt for sin
Linned- og Uldindustri; den har nu en stor
Bomuldsfabrik, tilhørende Staten. B. er
Udgangspunktet for Handelen til den store Oase
Fayum.
C. A.
Benitoit, Mineral fra Benito Co., Kalifornien;
mærkeligt ved sin Sammensætning, BaTiSi3O9
og ved sin Krystalform, idet den er eneste
Repræsentant for en særlig Klasse (den
ditrigonal-bipyramidale) af det heksagonale System.
Smukke, safirblaa, stærkt glinsende Krystaller,
der kan anvendes som Halvædelsten.
O. B. B.
Benjamin [hebr. bænja.↱mi.n], »den sydlige«,
israelitisk Stamme, som stod i nær Forbindelse
med de N. f. den boende Josef-Stammer, hvilket
giver sig Udtryk i, at de to Stammers
Aneherrer, Josef og B., er Sønner af samme Moder
(Rachel); den karakteriseres, 1. Mos. 49, 27, som
»en rovlysten Ulv«. Ifølge Dom. 19—21 er den
en Gang før Kongetiden næsten blevet udryddet
af de andre Israelitter p. Gr. a. en Voldsdaad
mod en Efraimits Medhustru, men genoprettedes
atter, efter at have skaffet sig Kvinder ved
Rov. Størst Bet. havde B., da en af dens Mænd,
Saul, oprettede det israelitiske Kongedømme;
efter hans Død førte det Kampen mod Juda, men
underkastede sig omsider David. Ved
Rigsdelingen tilhørte største Delen af B. Nordriget,
men synes senere at være regnet til Juda.
J. P.
Benjamin, Josef Israel, f. i Moldau 1818,
d. i London 1864, foretog store Rejser i den
eventyrlige Hensigt at finde de forsvundne 10
Stammer, 1845—51 fra Wien, Konstantinopel
over Ægypten gennem Palæstina, Syrien,
Mesopotamien, Kurdistan, Persien, Indien,
Afghanistan, 1852—55 i Nordafrika, 1859—62 i
Nordamerika; under Forberedelserne til en ny Rejse
i Asien og Afrika døde han. Hans
Rejsebeskrivelse, opr. skrevet paa Hebraisk, foreligger paa
Fransk, i udvidet Form paa Tysk: »Acht Jahre
in Asien und Afrika; 1846 bis 1855« (1858).
Endvidere skrev han »Drei Jahre in Amerika« (1863)
og udgav et ældre Værk om Jøderne i Polen
under Krigen 1648—53.
J. P.
Benjamin ben Jona fra Tudela i Navarra,
d. 1173, den første Europæer, som berejste
Asien, foretog dels i Handelsanliggender, dels
for at lære de adspredte Jøders Tilstand at
kende, 1160—73 en Rejse fra Saragossa over
Italien, Grækenland til Syrien, Palæstina og
Persien og kom over Jemen og Ægypten tilbage.
Hans oftere udgivne Rejseskildringer, massa’ot,
der giver værdifulde Beretninger om vedk.
Lande og deres Beboere, fremfor alt Jøderne,
udkom første Gang i Konstantinopel paa
Hebraisk 1543. Den sidste Udgave er fra 1902
(Jerusalem). Den er overs. paa de europ.
Hovedsprog, saaledes paa Engelsk af Asher 1840
og i Udtog af Adler 1894.
J. P.
Ben Jonson [↱ben-↱dзånsən], se Jonson.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
