Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Benlliure y Gil, José, sp. Maler, (1855- ) - Benlliure y Gil, Mariano, sp. Billedhugger og Maler, (1862- ) - benløse Fugle er tillavede af Skiver af Oksekød, der er rullede sammen om smalle Stykker Flæsk, dyppede i Krydderier - Ben Macdhui, ogsaa Ben Machdui ell. Ben Muich Dhui, Tinde i skotske Cairngorm-Bjerge - ben marcato (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: stærkt fremhævet, se marcato. - Benmarv er en blød Masse, der udfylder Knoglernes Hulrum - Benmarvbetændelse, se Benbetændelse. - Benmel (Bengødning) er en Handelsgødning, der fremstilles af Dyreknogler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gjort stor Lykke paa internationale
Udstillinger: »Artillerisalve i Karlistkrigen« (1875),
»Soldatermaaltid« (Mus. i Madrid), Kolossalbilledet:
»Martyrvision i Colosseum« (Valencia-Mus.),
»Mariefest i Valencia« (Münchens ny Pinakotek),
»Golgatha« (1878) m. v.; desuden Portrætter.
Han blev Direktør for det sp. Akademi i Rom.
A. Hk.
Benlliure y Gil [wænlji↱uræ-i-кil], Mariano,
sp. Billedhugger og Maler, f. 8. Septbr 1862 i
Valencia. B. er udgaaet fra det sp. Akademi i
Rom, debuterede paa Madrid-Udstillingen 1878
bl. a. med en »Gitana«. Derefter har han udført
en Mængde store Arbejder og
Monumentalværker: Gayarré-Monumentet, Statuer af Velasquez,
Rytterstatuen af Don D. Lopez (Bilbao)
m. v., Marmorrelief af Alfons XII, adskillige
Bronzegenrefigurer (»Españoleto« o. m. fl.) etc.
B. maler især Akvareller (Tyrefægtninger).
A. Hk.
benløse Fugle er tillavede af Skiver af
Oksekød, der er rullede sammen om smalle Stykker
Flæsk, dyppede i Krydderier. Fuglene er
vendte i Mel med Peber og Salt, brunede i Smør,
overhældt med lidt Vand og kogt i et Par
Timer under tætsluttende Laag.
R. H.
Ben Macdhui [ben-mäk↱du.i], ogsaa Ben
Machdui ell. Ben Muich Dhui, Tinde
i de til de skotske Grampians hørende
Cairngorm-Bjerge, 1309 m høj.
ben marcato (ital.), mus. Foredragsbetegnelse:
stærkt fremhævet, se marcato.
Benmarv er en blød Masse, der udfylder
Knoglernes Hulrum, saavel Maskerummene i
det spongiøse Benvæv (se Ben) som de store
centrale Hulrum i de lange Knogler. B. optræder
i to Former, den røde og den gule B. Den røde
findes ved Fødslen i alle Knoglernes Hulrum
(afset fra de pneumatiske Knogler), men under
Væksten erstattes den i Lemmernes Knogler
mere og mere af den gule B. I den øverste
Ende af Laarbenet og af Overarmsbenet, saavel
som i alle Kroppens og Hovedets Knogler holder
den røde Marv sig derimod hele Livet. Mens
den gule Marv for største Delen bestaar af
Fedtvæv og saa vidt vides ikke spiller nogen
betydelig fysiol. Rolle, har derimod den røde
Marv en særlig Bygning og er af stor Bet. for
Bloddannelsen. Ved mikroskopisk Undersøgelse
viser den sig at bestaa, foruden af talrige
Blodkar, af et fint Bindevævsnet, i hvis Masker de
egl. Marvceller findes lejrede. Af disse
Celler findes mange forsk. Slags, af hvilke de
vigtigste er flg.: 1) Myelocyterne,
finkornede Celler med en stor rund Kerne. Af disse
fremgaar, efter den for Tiden mest udbredte
Teori, de egl. 2) Leukocyter (»de neutrofile
polymorfkernede Leukocyter«), der forholdsvis
hurtig udvandrer til Blodet, hvor de udgør c.
70 % af Blodets »hvide Blodlegemer« (hvorimod
den næsthyppigst forekommende Form af hvide
Blodlegemer, nemlig Lymfocyterne, formentlig
ikke dannes i B., men hovedsagelig i
Lymfeknuderne og Milten). 3) De eosinofile
Leukocyter, der har Navn af, at de farves stærkt
røde af Eosin, og som ligeledes gaar over i
Blodet, hvor de udgør et Par Procent af de
hvide Blodlegemer. 4) Erythroblaster,
der ligesom de røde Blodlegemer indeholder det
for Blod ejendommelige røde Farvestof,
Hæmoglobin. Disse Celler er i Beg. forholdsvis store
(kaldes da Megaloblaster), men erstattes efterhaanden
af mindre Celler (Normoblaster), der ganske
ligner de røde Blodlegemer, men i Modsætning til
disse har en Cellekerne. Men idet denne gaar
til Grunde, omdannes de til færdige (kerneløse,
hæmoglobinholdige) røde Blodlegemer, der
overføres til Blodkarrene. Det er dog kun hos den
Voksne og i sidste Halvdel af Fosterlivet, at de røde
Blodlegemer dannes paa denne Maade; paa de
tidligere Trin af Fosterlivet dannes de i Leveren
og til Dels i Milten. 5) Endelig findes konstant
i B. Kæmpeceller med en ell. fl. Kerner,
henh. Megakaryocyter (af ukendt Bet., maaske
Moderceller til Blodpladerne) og Osteoklaster
(se Ben). — Sygelige Forandringer
i B. findes navnlig i forsk. Blodsygdomme (se
Anæmi, Leukæmi, Benbetændelse).
S. B.
Benmarvbetændelse, se Benbetændelse.
Benmel (Bengødning) er en
Handelsgødning, der fremstilles af Dyreknogler, og hvis
Værdi hovedsagelig er betinget af dens Indhold
af Fosforsyre, idet Knoglernes Askebestanddele
væsentlig bestaar af fosforsur Kalk (overvejende
Tricalciumfosfat). Brugen af B. som
Gødningsmiddel var allerede kendt i Middelalderen, men
det har dog først fundet udstrakt Anvendelse
siden Midten af 19. Aarh. Medens B. tidligere
fremstilledes ved en simpel, mere ell. mindre
vidt dreven Knusning af de raa Ben, tilvirkes
det nu paa rationel, fabrikmæssig Maade.
Knoglerne indeholder en betydelig Mængde Fedt,
der for sig repræsenterer en ikke ringe Værdi,
medens dets Tilstedeværelse i B. skader dettes
Virkning som Gødning. Efter at Benene er
grovknuste, uddrages derfor Fedtet, enten ved
Kogning med Vand, ved Behandling med hed
Vanddamp ell. ved Udtrækning med Benzin
ell. Svovlkulstof. Ofte uddrages tillige mere ell.
mindre fuldstændigt Benenes kvælstofholdige
Stoffer for at tjene til Fremstilling af Lim.
Derefter males Benene til et fint, hvidligt
Pulver, der efter Sigtning er færdigt til at gaa
i Handelen som B. Er Fedtet og Limen
nogenlunde fuldstændigt uddraget, har Varen et
Indhold af henved 30 % Fosforsyre samt 1/2—1 %
Kvælstof, hidrørende fra Rester af
kvælstofholdige Stoffer, og den benævnes da
»fosforsyrerigt B.«. Er kun Fedtet uddraget, men Limen
blevet tilbage i Benene, faas en Vare, der
benævnes »kvælstofrigt B.«, med henved 20 %
Fosforsyre og 4—5 % Kvælstof. Fosforsyren er
for største Delen bundet til Kalk i
Tricalciumfosfat, der er uopløseligt i Vand (opløseligt i
Citronsyre). I Overensstemmelse hermed er
(efter danske Forsøg) B.’s Virkning betydelig
mindre end den tilsvarende Mængde
Superfosfat, og det fortjener næppe Anvendelse,
medmindre Prisen pr kg Fosforsyre er væsentlig
lavere end i Superfosfat. Kvælstoffet i
»kvælstofrigt B.« er bundet i organiske, langsomt
omdannelige Forbindelser og vil derfor i Reglen
være af betydelig mindre Værdi end samme
Mængde Kvælstof i Salpeter. Ved Tilsætning til
B. af en bestemt afpasset Mængde Svovlsyre
dannes der vandopløselig, sur fosforsur Kalk
(samt Gips som Biprodukt), der har større
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
