- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
935

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - l)James Gordon, amer. Avisudgiver, (1795-1872) - 2) James Gordon, junior, (1841- ) - Bennett, John Hughes, eng. Læge, (1812-1875) - Bennett, Thomas, eng.-norsk Forretningsmand og Publicist, (1814-1898) - Bennetter, Johan Jakob, norsk Marinemaler, (1822-1904) - Bennettøen, ubeboet Polarø i det nordlige Ishav - Ben Nevis, Storbritanniens højeste Bjerg - Bennigsen, Alexander Levin, Greve, tysk Statsmand, (1809-1893)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Amerika. Her forsøgte han sig fl. Gange uden
Held med Grundlæggelsen af Bladforetagender,
før han 6. Maj 1835 udsendte det første
Nummer af New York Herald, et lille Blad paa 4
Sider i ubetydeligt Format, der blev solgt for 1
Cent pr Nr. Bladet voksede hurtig i Udbredelse
og Bet. Sin Lykke skyldte det væsentlig, at B.
uden Hensyn til Omkostninger skaffede Bladet
Nyhedsstof, dels ogsaa, at det 1837 indførte en
fast Finans- og Børsartikel, dengang en Nyhed
i den amer. Presse. Under Borgerkrigen
fordoblede det sin Udbredelse ved sine hurtige
Efterretninger. B. havde en mærkværdig
udviklet Evne til at udnytte og lede en stor Stab
af Medarbejdere, og stadig bragte han ethvert
teknisk Hjælpemiddel i Anvendelse for sit Blad;
han begyndte saaledes med at sende egne
Reporterdampere ud for at møde de til New York
ankommende Post- og Emigrantskibe. B. var
Eneejer og tjente en uhyre Formue paa sit
Blad, i sine sidste Aar 750000 Doll. aarlig. Kort
før sin Død udsendte han Henry M. Stanley for
at finde Livingstone. Sit Liv i Kamp og
Fremgang skildrede B. i Memoirs of J. G. B. and his
Times
.
K. V. H.

2) James Gordon, junior, f. i New York
10. Maj 1841. Som den foreg.’s Søn og Enearving
traadte han tidlig ind i Medredaktionen af
Herald, hvis Udbredelse under hans Ledelse er
blevet yderligere forøget. 1874 udsendte han
Stanley til en ny Ekspedition tværs gennem
Afrika og 1879 sammen med det eng. Blad Daily
Telegraph
den ulykkelige De Long’s
Jeannette-Ekspedition til Nordishavet. 1883 deltog han
med John W. Mackay i Grundlæggelsen af The
commerciel Cable Company
til Udlægning af en
ny Telegrafkabel mellem Europa og Amerika.
B. udgiver ogsaa fra Paris en europæisk Udg.
af sit Blad. B. har et velkendt Navn inden for
Sportsverdenen, særlig som Kapsejler.
K. V. H.

Bennett [↱benit], John Hughes, eng. Læge,
f. 31. Aug. 1812 i London, d. 25. Septbr 1875.
Efter at have studeret i Edinburgh blev han
1842 Patolog i Royal Infirmary der og 1848 Prof.
i Medicin smst. Hans Hovedværk Clinical
lectures on the principles and practice of
medicine
(1850, 5. Opl. 1868) blev oversat i fl. Sprog.
Af andre Afh. kan særlig fremhæves
Leucocythæmia or white cell blood (1852).
G. N.

Bennett [eng. ↱benit], Thomas, eng.-norsk
Forretningsmand og Publicist, f. 1814 i England,
d. 7. Marts 1898 i Kria. B. kom 1848 som Turist
til Danmark, opholdt sig ved den danske Hær i
Aarets Felttog og skrev, inspireret af sine
Indtryk herfra, nogle i »Berlingske Tidende« s. A.
offentliggjorte eng. Krigssange. Endnu s. A.
rejste han til Norge og bosatte sig i Kria, hvor
han dels underviste i sit Modersmaal, dels drev
Agenturvirksomhed samt en eng. Boghandel.
Herved drog han efterhaanden en eng.
Kundekreds til sig, og dette blev Oprindelsen til et, i
Beg. særlig paa det eng. Publikum beregnet,
men lidt efter lidt fuldstændig internationalt
Tourist Office, som i høj Grad har bidraget til
Rejse- og Turistlivets Udvikling i Norge. Som
Ledetraad for sine Landsmænd skrev han
(første Gang 1859) B.’s Handbook for Travellers in
Norway
, senere udkommet i talrige, stedse
forøgede og forbedrede Udgaver og paa fl. Sprog.
B.’s Turistbureau er senere, under Firma Thos.
B. & Sons, vokset til en betydelig Forretning,
som indehaves og ledes af Grundlæggerens
Sønner, Charles B. (f. 1865), Francis B. (f. 1868) i
Kria og Alfred B. (f. 1866) i Trondhjem. I B.’s
Bureau optoges fra 1. Jan. 1915 det
konkurrerende F. Beyer’s Turistbureau i Bergen.
Samtidig aabnedes en Filial af de sammensluttede
Rejsebureauer i Kbhvn, som den første af en
Række planlagte Afdelinger i Europas større
Hovedstæder.
K. V. H.

Bennetter, Johan Jakob, norsk
Marinemaler, f. i Kria 30. Septbr 1822, d. 29. Marts
1904 paa Sole, Jæderen; for til Søs i hele 15
Aar, til Slut som Styrmand, førend han
betraadte Kunstnerbanen. Men al den Fritid, han
kunde skaffe sig under sin Sømandsvirksomhed,
anvendte ham til Tegning. 1844 kom han ind paa
Tegneskolen i Kria, fik 1849 Kunstnerstipendium
og rejste derpaa til Haag, hvor Louis Meyer
var hans Lærer. To Aar senere kom han til
Paris, hvor han arbejdede i Th. Gudin’s Atelier.
I Paris udstillede han i en lang Aarrække paa
Salonerne og fik 1863 Mention honorable. Fra
1880 tog han fast Ophold i Norge og indrettede
sig et Atelier i den gamle Kirkeruin fra
Middelalderen paa Sole ved Stavanger. B. har
malet Søstykker, ofte med hist. Handling, taget
baade fra Fortiden og fra nyere Tid.
Kunstmuseet i Kria har et større Bataillestykke
»Søslag ved Kysten af Madagaskar 1799«.
(Fr. O.). E. L-w.

Bennettøen [↱benit-], ubeboet Polarø i det
nordlige Ishav, ligger N. f. de nysibiriske Øer
og har en Størrelse af 200 km2. Det højeste
Punkt af Øen ligger 1500 m o. H., og geol. talt
er B. at betragte som en Fortsættelse af det
mellemsibiriske Plateauland. Den nuv.
Dyreverden repræsenteres af forsk. Fuglearter samt
Rensdyr. B. er undersøgt og beskrevet af den
russiske Polarforsker Baron Toll.
H. P. S.

Ben Nevis [ben-↱ni.vis eller –↱nevis],
Storbritanniens højeste Bjerg, ligger i de
midterste Grampians-Bjerge i det skotske
Grevskab Inverness, Ø. f. Fort William. Bjergets
nedre Del bestaar af Granit og Gnejs, den
øverste af Porfyr. En Ridevej fører op til Toppen
(1343 m), hvor der 1883 blev oprettet et met.
Observatorium, nedlagt 1904. Sne findes hele
Aaret rundt i nogle af Kløfterne. Et lille
Turisthotel ligger nu paa Toppen.
G. Ht.

Bennigsen, Alexander Levin, Greve,
tysk Statsmand, f. 21. Juli 1809 nær ved Vilna,
d. 27. Febr 1893, kom 1818 til Hannover med
sin Fader, den russ. General B., og var
1830—40 ansat i Statstjenesten. 1841 valgtes B. til
første Kammer og blev Medlem af Skattekollegiet.
22. Marts 1848 dannede B. et nyt frisindet
Ministerium, var selv Første- og
Udenrigsminister og gennemførte Forfatningens Omdannelse;
han vilde sammen med Stuve udvikle virkelig
Selvstyre for Folket, men samtidig hævde
Hannovers Selvstændighed over for de tyske
Enhedsbestræbelser. Oktbr 1850 afgik B. som
Minister, var 1851—55 Formand for første
Kammer og søgte forgæves at opnaa en Forstaaelse
mellem Landdagen og Ridderskabet, for derved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 14:21:49 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0989.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free