Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bentham, Jeremy, eng. Filosof, (1748-1832)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bentham [↱bentəm ell. ↱benþəm], Jeremy,
eng. Filosof, f. 15. Febr 1748, d. 6. Juni 1832.
B. studerede i sin Ungdom Retsvidenskab, men
opgav snart enhver Retspraksis for at vie sig
mangesidige,
politisk-filos.
Studier og
Forfatterskab, af
og til afbrudt
af omfattende
Rejser. Arvet
Formue tillod
ham at føre
et af
økonomiske
Bekymringer
uafhængigt Liv. B.’s
Skr er
offentliggjorte paa
en højst
ejendommelig
Maade. Kun
de færreste af
dem
befordrede han selv i Trykken; de fleste, og til Dels
de vigtigste af dem blev udgivne af hans
Venner og Tilhængere, i mange Tilfælde først
Aarrækker efter deres Affattelse ell. efter B.’s Død,
en Del ogsaa først i Form af fr. Oversættelser
ell. rettere Bearbejdelser, foretagne af hans
Ven Etienne Dumont. Denne sidste Række
omfatter fl. af B.’s betydeligste Værker; de saa
delvis Lyset før de eng. Originaler, og de
udmærker sig fremfor disse ved Fremstillingens
Sammentrængthed og Klarhed. B. skyldte disse
fr. Udgaver meget af sin Berømmelse og sin
Indflydelse i Samtiden. En Del utrykte
Manuskripter af B. beror i British Museum.
B.’s Hovedværk er Principles of Morals and
Legislation (trykt 1780, men offentliggjort først
1789), en indgaaende Analyse af Etikkens
Grundlag og Principperne for en rationel
Regeringskunst. Stor Opmærksomhed, ogsaa uden for
England, vakte hans Værk Panopticon, or the
Inspection house (3 Bd, 1791), hvori B.
fremsætter Forslag om en hel ny humanitær
Strafferetspleje og i Forbindelse dermed
gennemgribende Reformer i Indretningen af Fængsler,
Arbejdshuse og Sindssygeasyler, et System, der
blev gennemført bl. a. ved Anlægget af
Milbankfængslet i London. Nødvendigheden af en
radikal Parlamentsreform forfægtede B. med stor
Virkning i Plan of parliamentary reform (1817)
og Radical Reform bill (1819), hvis praktiske
Resultater han oplevede at se i »Reform-Billen«
(1831—32). Et af B.’s mest voluminøse Værker
er Rationale of Judicial Evidence (5 Bd, 1827),
i hvilket han, foruden at fremsætte en
fuldstændig jur. Bevisteori, underkaster de eng.
Domstoles Praksis en indgaaende Kritik. Posthumt
udkom en Sammenfatning af hans Moralsystem,
Deontology, or the Science of Morality (2 Bd,
1834). Et Udvalg af B.’s Skr i Dumont’s fr.
Redaktion udkom som Œuvres de J. B. (Bryssel
1829—34), en »samlet« eng. Udg. af hans Værker
ved Sir John Bowring i 11 Bd (22 Dele)
(Edinburgh, 1838—43), i hvis to sidste Bd B.’s
tidshistorisk interessante »Erindringer« og Breve
er optagne. Udgaven indledes med en
fortræffeligt orienterende Oversigt over B.’s Værker og
deres Tankegang af J. H. Burton.
B. er den mest fremtrædende Repræsentant
for »Utilitarismen«, Lykke- ell. Nyttemoralen.
Skønt han har Forgængere, betegnes han ofte
som denne Opfatnings »Grundlægger«. Sit
berømte Aksiom om »den størst mulige Lykke for
det størst mulige Antal«, forfægtet med stor
Dygtighed i hans Debutarbejde A fragment on
Government (1776), var saaledes hentet fra en
Essay on Government (1768) af Naturforskeren
Joseph Priestley. B. gjorde Sætningen til
Udgangspunktet for hele sit
filosofisk-etisk-politiske System og forlangte ud fra den
Grundopfattelse, Postulatet giver Udtryk for, talrige
Reformer i det sociale og politiske Liv og en
for Opnaaelsen af disse Formaal nødvendig
rationel Lovgivning. Nyttevirkningen, ingenlunde
snævert individuelt-egoistisk, men
samfundsmæssig-humanitært opfattet, afgiver for B. den
etiske Maalestok, efter hvilken han bedømmer
de menneskelige Handlinger, Institutioner og
Ideer. Uegennyttig Velvillie, en oprigtig Attraa
efter at fremme det almene Vel var den
drivende Kraft i alle hans Bestræbelser og
Forslag. Disse har unægtelig haft betydelige
praktiske Følger. Hans Skr har været et Arsenal
for den senere Liberalismes Teorier; B. kan
siges at være det britiske Demokratis aandelige
Fader. Saavel Manchestermændene som
Chartisterne finder Tilknytningspunkter hos ham.
Som Nationaløkonom stod B. paa Adam Smith’s
Skuldre: han ser i Frihandelen den højeste
Lykke for Nationerne. Han kræver ubetinget
Frihed for Penge- og Kapitalmarkedet, ja han
vil have alle Aagerlove ophævede. Men med alt
dette er han ingen Revolutionær. Han
godkender ingenlunde den franske Revolutions
Grundsætninger; hans Afh. Anarchical fallacies
kritiserer endog ligefrem skaanselsløst
»Menneskerettighedernes Erklæring«. B.’s
Verdensanskuelse er umiskendelig nær i Slægt med
Materialismens, navnlig saaledes som denne
fremtræder hos Helvetius. B. deler ogsaa denne
Encyklopædists Kulsviertro paa Lovens Magt til at
forbedre Menneskene, og for begge er
Samfundet et Aggregat af ligeartede Atomer, beherskede
af samme Love, underkastede samme Norm. Sin
Ensidighed tiltrods er B. en banebrydende
Filosof. Som politisk Tænker og Reformator kan
han sammenstilles med Rousseau; som denne
indleder han en ny Tid med ny politiske og
sociale Problemer, med ny praktiske Opgaver
for Reformatorer og Statsmænd. B.’s Indflydelse
har imidlertid i det Store og Hele været en
andenhaands. Hans Værker vandt aldrig nogen
større Udbredelse, end ikke i hans eget
Fædreland; mest har han virket gennem betydelige
Tilhængere og Efterfølgere, bl. mange andre:
Mill, Fader og Søn, og David Ricardo. I
England fik B.’s Skole fra 1823 af et Organ i det
politisk og filosofisk radikale Westminster
Review. (Litt.: C. M. Atkinson, Life of J. B.
[1905]; C. B. R. Kent, The English Radicals
[1899]; L. Stephen, The English Utilitarians,
I—II [1900]; E. Halévy, La formation du
radicalisme philosophique, I—II [1901—04]).
K. V. H.
 |
| J. Bentham. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
