- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
943

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bentzien, Julius August, dansk Gartner, (1815-1882) - Bentzon, Martha Drachmann-, kunsthistorisk Forfatterinde, (1866- ) - Bentzon, Therese, Pseudonym for Marie-Thérèse-Blanc, f. de Solms, fr. Forfatterinde, (1840- ) - Bentzon, Viggo, dansk Retslærd, (1861- ) - Benue, Biflod til Niger (se Binue). - Benved, se Euonymus. - Benvedfamilien (Celastraceae), tokimbladede og frikronbladede Planter af Ordenen Rhamnales

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

præsentabel Stand. 1864 opgav han denne
Stilling og begyndte en Plante- og Frøhandel i
Kbhvn. Fra 1849 indtil sin Død var han
Redaktør af »Dansk Havetidende«, og desforuden
har han skrevet en stor Mængde saavel større
som mindre Havebøger; bl. de betydeligste kan
nævnes: »Haandbog for Frugttrædyrkere« (1850),
»Køkkenhaven« (1858), »Fuldstændig Havebog
for Gartnere og Havedyrkere« (1865).
L. H.

Bentzon, Martha Drachmann-,
kunsthistorisk Forfatterinde, f. 7. Febr 1866 som
Datter af Prof. A. G. Drachmann, gift 1887 med
nedenn. V. B., d. 4. Septbr 1912 i Hornbæk.
Allerede før sit Bryllup besøgte hun Italien, og
senere har hun længere Tid opholdt sig der.
Hun har selv skildret, hvorledes det, trods
utrolige Vanskeligheder, lykkedes hende at faa
Tilladelse til at studere i Buonarotti-Arkivet i
Firenze, hvor hun dog en Tid kun maatte gøre
Optegnelser paa Dansk, og Prøver paa hendes
interessante Michelangelo-Undersøgelser er
publicerede i Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning:
Michelagniolo’s ufuldendte Arbejder (1912),
Renaissancestudier (1913). I den første Afh.
hævder hun, utvivlsomt med Rette, at det ikke blot
var ydre Forhold, der tvang Kunstneren bort
fra Fuldendelsen af saa mange af hans
Storværker, men at Aarsagerne ogsaa maa søges i
hans egen Karakter; i den sidste, posthumt
udgivne Afh. findes bl. a. nyt Kildestof til
Belysning af S. Lorenzo Façadens Skæbne. Hendes
Arbejde blev kun en Torso, men selv
sammenlignet med den rige udenlandske
Michelangelo-Litt. har det selvstændig Værdi.
C. A. J.

Bentzon [bǣ↱tsǡ], Thérèse, Pseudonym
for Marie-Thérèse-Blanc, f. de Solms,
fr. Forfatterinde, f. 21. Septbr 1840 i Seine-Port.
1871 fremkom i Journal des Débats hendes
Fortælling Un divorce og efterfulgtes af en lang
Række Bøger, der som Regel først
offentliggjordes i Revue des deux mondes: Une vie manquée
(1874), Le violon de Job (1875), La grande
Soulière
(1876), Désirée Turpin (1877), La petite
perle
(1878), Georgette (1880), Tête folle, Torry
(1884), Emancipée (1887), Mariage de Jack (1889),
Constance (1891), Le parrain d’Annette,
Jacqueline, Geneviève Delmas
(1893), Une double
épreuve
(1896), Tshelovek (1900), Au dessus de
l’abîme
(1904) o. fl. Hun er en yndet
Romanforfatterinde, skriver forstandig i et
omhyggeligt Sprog. 1871 opnaaede hun Akademiets
højeste Belønning, Prix Vitet. B. har tillige overs.
og skrevet om tysk, eng. og amer. Kultur og
Litt., f. Eks. i Littérature et mœurs étrangères
(1882, 2 Bd), Lesnouveaux romanciers américains
(1885) og Contes de tous les pays (2. Opl. 1890)
samt Bøger med Indtryk fra Amerika, f. Eks.
Notes de voyage. Les Américaines chez elles
(1896) og Femmes d’Amérique (1900), og fra
Rusland: Promenades en Russie (1903).
S. Ms.

Bentzon, Viggo, dansk Retslærd, f. i Kbhvn
15. Aug. 1861, blev Student 1879, cand. jur.
1884, Dr. jur. 1890 (»Begrebet vis maior i
romersk og nordisk Ret med særligt Hensyn til
Reders Ansvar for Ladning«), 1891 Docent i
Søret, 1892 Prof. ved Univ. (Alm. Retslære og
Søret). 1899 udgav han, der tidligere havde
offentliggjort forsk. Afh. i »Ugeskrift for
Retsvæsen« og »Tidsskrift for Retsvidenskab«, »Den
danske Søret. Forelæsninger«, en Fremstilling
af den paa Søloven af 1. Apr. 1892 grundede
Ret, med stærk Fremdragen af Sørettens
praktiske Grunde og Retsreglernes reale
Virkninger. I Retsfilosofien, hvor han særlig har
studeret Forskere som Jhering, Bierling og
Trendelenburg, har han forfattet »Alm. Retslære.
Til Brug ved Forelæsninger« (1. Hæfte 1904) og
»Skøn og Regel« (Universitetsprogram 1914).
Fortolkningslæren og Problemet om
Retsvidenskabens Metode er B.’s videnskabelige
Kærlighed; han forkaster de Teorier, som ser
Retsfilosofiens Opgave i en Fremstilling af den
ideale Ret, en friere, mere produktiv-skønsmæssig
Metode staar for B. som Maalet. I »Tilskueren«
(1899) skrev B. Afh. »Hvilke »utugtige Skr« bør
straffes«. Efter Prof. Deuntzer’s Udnævnelse til
Konseilspræsident 1901 overtog B. Privatretten,
»Civilret I« og skrev »Den danske Personret paa
Grundlag af Prof., Dr. jur. J. H. Deuntzer’s
Personret« (1897, 3. Udg. 1904), »Retskilderne. Til
Brug ved Forelæsninger« (1.—3. H. 1900 [1. H. 2.
Opl. 1911] 1905 og 1907), »Den danske Arveret«
(1910) og »Den danske Familieret paa Grundlag
af J. H. Deuntzer’s Familieret« (1910) under
Medvirkning af H. G. Bechmann. B.’s
pædagogiske Interesser, der litterært har sat Frugt
i Artiklen »De jur. Eksaminer i Tyskland og
Danmark« (»Ugeskrift for Retsvæsen« [1900],
ogsaa som Særtryk), har tillige givet sig
Udslag i Arbejde for den Reform af det jur.
Studium, der fik Statens Sanktion ved Anordningen
1. Decbr 1902. I Forarbejderne for Univ.’s ny
Forfatning af 6. Septbr 1902 tog han livlig Del.
B. udarbejdede L. af 30. Marts 1894 om
Oplagsbeviser og Garantibeviser, der oplægges i Kbhvn’s.
Frihavn, og er bl. a. Formand for Kommissionen
for Dispachøreksamen og for de særlige
Patentkommissioner, Medlem af
Fællesrepræsentationen for dansk Skibsfart, var Medlem af
Kommissionen af 1899 ang. Lov om Tilsyn med
Dampfartøjer, Medlem af og senere Formand for den
alm. Søfartskommission 1901—03, 1903 Formand
for det i H. t. L. af 15. Maj s. A. oprettede
Overskyldraad og som saadan tillige fra 1. Apr.
1914 adjungeret Medlem af
Landsoverskatteraadet. Han deltog 1909 i Sthlm i den præliminære
Konference ang. et fælles skandinavisk
Lovarbejde paa Familierettens Omraade,
beskikkedes 1910 til Medlem af, 1912 som Formand for
den danske Komité.
Fz. D.

Benue, Biflod til Niger (se Binue).

Benved, se Euonymus.

Benvedfamilien (Celastraceae),
tokimbladede og frikronbladede Planter af Ordenen
Rhamnales, overvejende Træer ell. Buske med
enkelte, spredte ell. modsatte Blade og smaa,
oftest grønlige Blomster i Kvaste; de er
regelmæssige og 4- ell. 5-tallige i Bæger, Krone,
Støvdragere og oftest ogsaa, Støvvej. Honningring
findes. Frugten er forsk. B. tæller henved 40
Slægter og c. 360 Arter, der er udbredte over
det meste af Jorden, men navnlig vokser i
Troperne.
A. M.

I danske Skove bruges Alm. Benved som
Undervækst under Lystræer, dels fordi den ret
godt taaler Skygge, dels fordi dens Ved er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0997.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free