Print (PDF) - On this page / på denna sida - Benzoësyre, Fenylkarbonsyre - Benzoësyre-Metylæter, se Benzoësyre. - Benzoësyresulfinid, d. s. s. Saccharin. - Benzoëtinktur, se Benzoëdraaber. - Benzoëtræ, se Styraks. - Benzoflavin, se Akridinfarvestofferne - Benzoin, Ketonalkohol af Difenylæthan - Benzol (Benzin, Fenylbrinte)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
findes i forsk. Harpiksarter og Balsamer, ofte ledsaget af, Kanelsyre, f. Eks. i Styraks, Perubalsam, Tolubalsam o. a. foruden i Benzoëharpiks. Den opstaar ved Iltning af Bittermandelolie og Benzylalkohol, ved tør Destillation af Kinasyre og ved Destillation af Ftalsyre med Kalkhydrat. B. fremstilles til med. Brug af Benzoëharpiks ved forsigtig Sublimation; der faas paa denne Maade c. 15 % sublimeret Syre (Benzoëblomster), indeholdende nogen æterisk Olie og derfor af en ejendommelig Lugt. Ogsaa ved Kogning af Benzoëharpiks med Kalkmælk og Sønderdeling af det dannede Kalksalt med Saltsyre faas B. Til tekn. Brug fremstilles B. af Hippursyre (s. d.), der ved Kogning med Saltsyre spaltes i Glycin og Benzoësyre; denne renses ved Behandling med Salpetersyre, Affarvning ved Dyrkul og Omkrystallisation. - Af Ftalsyre fremstilles B. ved Ophedning med Kalciumhydroxyd uden Luftens Adgang til 330-350° , hvorefter den dannede benzoësure Kalk sønderdeles med Saltsyre. For Tiden fremstilles B. tekn., idet man overfører Toluol af Stenkultjære til Benzotriklorid ved Hjælp af Klor og derpaa sønderdeler Trikloridet med Vand under forhøjet Tryk. B. danner i ren Tilstand glinsende, tungtopløselige hvide Blade ell. Naale, der let sublimerer, smelter ved 121,4° og koger ved 250°; den er flygtig med Vanddampe, virker antiseptisk og sønderdeles ved Ophedning i glødende Rør i Benzol og Kulsyre. - I Organismen omdannes den til Hippursyre. Dens Salte, Benzoater, er som oftest letopløselige, og af deres Opløsninger fældes B. ved Tilsætning af stærkere Syrer. B.'s Æterarter er vellugtende; Benzoësyre-Metylæter, C6H5.CO2CH3, gaar i Handelen som, Niobessens og anvendes i Parfumeriet. - B. finder Anvendelse i Tjærefarvefabrikationen, i Tobakfabrikkerne, i Tøjtrykkeriet og som Lægemiddel (sublimeret B.); den anvendes mod gigtisk Dyskrasi, til Forhindring af Dannelse af Urinsyrekonkrementer, som stimulerende Ekspektorans o. a. m. Ogsaa dens Natriumsalt anvendes meget. (O. C.). R. K.</chapter> <chapter name="Benzoësyre-Metylæter"> Benzoësyre-Metylæter, se Benzoësyre.</chapter> <chapter name="Benzoësyresulfinid"> Benzoësyresulfinid, d. s. s. Saccharin.</chapter> <chapter name="Benzoëtinktur"> Benzoëtinktur, se Benzoëdraaber.</chapter> <chapter name="Benzoëtræ"> Benzoëtræ, se Styraks.</chapter> <chapter name="Benzoflavin"> Benzoflavin, se Akridinfarvestofferne.</chapter> <chapter name="Benzoin"> Benzoin, C6H5.CHOH.COC6H5, Ketonalkohol af Difenylæthan, fremstilles ved Ophedning af Benzaldehyd med vinaandig Opløsning af Kaliumcyanid; glinsende Prismer, der er tungtopløselige i Vinaand og smelter ved 137°. (O.C.). R.K.</chapter> <chapter name="Benzol"> Benzol (Benzin, Fenylbrinte), C6H6, blev opdaget 1825 i Gas af Olie af Faraday, der bestemte Kulbrintens Sammensætning, men kaldte den bicarburet of hydrogen; Mitscherlich fremstillede den 1833 ved tør Destillation af Benzoësyre med Kalk, hvorved Syren spaltes: C6H5COOH=C6H6+CO2, og kaldte den Benzin, hvilket Navn Liebig ændrede til Benzol. 1842 fremstillede Leigh B. af de flygtigste Bestanddele af Stenkulstjære, og 1848 angav Mansfield en fordelagtig Metode til Indvinding af B. af Tjæren, som han fandt ogsaa indeholdt B.'s højere Homologe. I den tekn. Fremstilling renses de ved brudt Destillation af Stenkulstjæren vundne »lette Olier«, som overdestillerer før 170°, ved skiftevis Behandling med Svovlsyre og Natron og underkastes derpaa Destillation efter lgn. Principper, som anvendes i Spiritusfabrikationen, for at skille de ved forsk. Temp. kogende Bestanddele fra hinanden; de hertil anvendte Destillationsapparater svarer nærmest til de Savalle'ske Kolonneapparater. Herved vindes dels næsten rent B., dels Raabenzol (Stenkulstjærebenzin), der væsentlig indeholder B. og Toluol, men desuden ogsaa noget Xylol, Cumol og Cymol. - Rent B. vindes, idet man lader det mellem 80° og 90° kogende Destillat fryse, fjerner den Olier der herved forbliver flydende, ved Presning og gentager disse Operationer, indtil Produktet koger konstant ved 80,4°. B., der kan dannes syntetisk af Acetylen, der polymeriseres ved Rødglødhede, er en farveløs, let bevægelig og stærkt lysbrydende Vædske, der stivner krystallinsk ved 0° og atter smelter ved 6°; dets Kogepunkt er 80,4° og Vægtfylden 0,8991 ved 0°, 0,8841 ved 15°. B. har en aromatisk Lugt; det brænder med lysende og sodende Flamme, opløses næppe i Vand, men let i Vinaand, Æter, Svovlkulstof o. a. organiske Opløsningsmidler; selv er det et fortrinligt Opløsningsmiddel for mange organiske Stoffer: Fedt, Harpiksarter o. fl.; endvidere opløser det Jod, Fosfor og Svovl. Dets Dampe er i høj Grad brandfarlige. B, har p. Gr. a. de anførte Egenskaber mangfoldige Anvendelser, og er særlig af Bet. som Udgangspunkt for Fremstillingen af de aromatiske Forbindelser, der gennem Tjærefarveindustrien er blevet af saa stor Vigtighed. R. K.
vignet</img>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
