Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Renden
- Rendesten
- Rendez-vous
- Rendez-vous-Plads (-Stilling)
- Rending (se Rendegarn)
- Rending ell. Rendearbejde
- Rendsborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
R
Renden er Navnet paa den nordlige Del af
Kongedyb, Farvandet mellem Stubben og
Middelgrund. Den er mellem 10 m-Grænserne paa
begge Sider 1 1/2 km bred og afgiver god
Ankerplads.
G. F. H.
Rendesten kaldes en aaben, men ikke ret
dyb, stensat, ell. paa anden Maade befæstet
Rende, der tjener til Afledning af Spildevand
ell. Regnvand. Særlig bruges Betegnelsen om
de rendeformede Fordybninger, som
tilvejebringes i Byers Gader langs Kørebanernes
Sider, og som i vor Tid, efter at de fleste Byer
er blevne forsynede med Kloaker, kun tjener
til Regnvandsafledning. I ældre Tid brugtes R.
ogsaa til Bortledning af Spildevand og var da
af noget større Profil end nu; de blev dengang
undertiden anbragte midt i Kørebanen. Se
Gader.
(Fr. V. M.). A. Bj.
Rendez-vous [fr. rãde-’vu] (fr.: »begiv Eder
derhen«), Stævnemøde, Mødested, Samleplads.
Rendez-vous-Plads (-Stilling) [fr.
rãde-’vu] er i Militærsproget den til Samling af en
Troppestyrke ell. en Flaadeafdeling angivne
Plads.
(B. P. B.). E. C.
Rending, se Rendegarn.
Rending ell. Rendearbejde (af det
tyske »Rinnen«, at bringe til at flyde),
Fremstilling af smedeligt Jern umiddelbart af
Malmen. R. er den ældste Maade at fremstille Jern
paa, altid i smaa Portioner, ofte som en
Blanding af Svejsejern og Svejsestaal; der
krævedes meget Brændsel — Trækul — og ren
Malm. Da man paa Reformationstiden indførte
Højovnen, blev det Reglen at gaa Omvejen
gennem dens Produkt, Raajernet, for at
fremstille smedeligt Jern. R. fortrængtes til afsides
Kroge af Europa med rigelig Skov og god
Malm saasom Pyrenæerne, Finland, Ungarn og
var i 19. Aarh. i Færd med helt at forsvinde
derfra; i Asien og Afrika er den Aartusinder
gl, paa sine Steder foregaar den i saa smaa
Ovne, at de sammenlignes med Urtepotter, i
Nordamerika har den omkr. de store Søer
spillet en vis Rolle i afvigte Aarh. En Ulempe
ved R. er, at Slaggen optager meget Jern; er
Malmen fattig, gaar derfor næsten alt over i
Slaggen. Den primitive Ovn kan være en
Herdovn (den katatoniske Ild f. Eks.) ell. en
Skaktovn, som i Asien kan være dannet ved at skære
ind i en Lerbrink, der bliver til de tre Sider,
og opføre en Forvæg af Teglsten; Blæseværket
til denne Ovn er Bælge af Gedeskind ell.
Bøffelskind. Medens ved (Højovnsprocessen Malmens
Reduktion foregaar før dens Rulning, er der
ved R. ikke en saadan Tidsforskel. Produktet,
Luppen, en svampet Klump med
Kulstumper og Slagger, renses ved Smedning og kan
forædles ved gentagne Svejsninger.
I Skandinavien og Finland foregik R. i smaa
Skaktovne af omvendt Pyramideform med
Træbeklædning, de benævntes Styk- ell. Ulveovne
(Lupe = Ulv), Bonde- ell. Osmundovne (af
Åssmund, en gl, sv. Benævnelse paa
Myremalm). Ud af disse fremstaar Højovnen ganske
naturligt; ved relativ stærk Brændseltilsætning
og ved forøget Blæst fra Bælgen, endelig ved
forøget Højde af Ovnen vil Jernet blive kullet
saa stærkt, at det ikke mere bliver dejagtigt
smedeligt Jern, men flydende Raajern. Naar
dette tidligere undtagelsesvis var produceret,
betragtedes Ovnen som »syg«. (Se i øvrigt
Jern, S. 896).
I den senere Tid har der gentagne Gange
været gjort Forsøg paa i ny og bedre Form
at fremstille smedeligt Jern direkte af
Malmene, saavel Svejsejern (C. W. Siemens i
England i Beg. af 1870’erne) som Staal (hans yngre
Broder Fr. Siemens i Tyskland), men uden
Held. Derimod er Fremstillingen af
Jernsvamp (s. d.) lykkedes.
I Sverige og Italien har man anvendt R.
med Elektricitet, idet man i en elektrisk Ovn
udsætter en Blanding af Kulstøv og Jernmalm
for den store Varme, som kan udvikles ved
den elektriske Strøm. Processen har dog hidtil
kun faaet ringe Bet.
(F. W.). E. Su.
Rendsborg (tysk Rendsburg), By i
Holsten, den Preuss. Prov. Schleswig-Holstein,
ligger 30 km V. f. Kiel paa et sandet, jævnt
Terrain paa begge Sider af Eider, der løber
gennem den med flere Arme, samt ved Udløbet af
den gamle Eider-Kanal, ved
Nordøstersøkanalen, hvori findes store Havneanlæg, og ved
Østbanen mellem Flensborg og Neumünster.
Den havde (1919) 15665 Indb. Byen deles i den
ældste, tæt bebyggede Del Altstadt, Neuwerk,
der sammen med Altstadt danner en Ø i Eider,
og Kronwerk mod N.; de to sidste Bydele er
anlagt i Slutn. af 17. Aarh. og Beg. af 18. Aarh.
Altstadt og Neuwerk var ogsaa opr. skilt ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0009.html
