Print (PDF) - On this page / på denna sida - Rendsborg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rendsborg — 2 —
en Flodarm, men den tørlagdes, ved- at
Vandspejlet som Følge af Nordø&ter&økanalens Anlæg
sænkedes, og er siden opfyldt og bebygget. Af
de offentlige Bygninger nævnes to lutherske
Kirker, hvoraf den enei er den store
Marie-Kirke fra sidste Halvdel .af 13. Aarh., en kat.
Kirke, en Synagoge, et middelalderligt
Raadhus, et Gymnasium imed Realgymnasium, en
Straffeanstalt m. m. Byen har en Del Skibsfart
og Handel samt nogen Industri, saaledes
Væverier,. Garverier, Brændevinsbrænderier,
Gødningsfabrik, Skibsbyggerier o. s. v. Noget N. f.
Byen ligger det store Jernstøberi og
Maskinfabrikken Karlshutte. — R. nævnes som
»Rein-oldsborg« 1199, da den blev af staaet til den
danske Konge Knud "VI af den holstenske Greve
Adolf III. 1225 blev den dog atter afstaaet til
Holstenerne, men tilbagegivet 1227. Senere
nævnes den ofte i Historien. Den var en Tid
pantsat til de holstenske Grever; Grev Gerhard I
(den kullede Greve) kaldte sig Greve af R. og
residerede (for det meste her, hvor han
opførte et Slot. Under Christian III blev Byen
befæstet. Ved Delingen 1544 tilfaldt R. Hertug
Hans, men efter 1581’ hørte den til den kgl. Del
af Holsten. I Krigene i 17. Aarh. led Byen en
Del; den var saaledes 1627 besat af de
kejserlige Tropper og 1643 og 1645 af de svenske. I
Frederik III’s sidste Aar og under Christian V
blev Fæstningsværkerne udbedrede og
betydeligt udvidede af Hollænderen Henrik Ruse
(Ry-sensteen). Senere er R. navnlig bekendt ved det
for Hertug Christian Albrecht skæbnesvangre
Møde der ji Juni >1675 med Christian V, ved
Christian VIFs »Død der 1808 og ved Oprørernes
Møde i R. og Overrumpling af Fæstningen 24.
Marts 1848. Efter den slesvigske Krigs Slutning
begyndte den danske Regering at sløjfe R.’s
Fæstningsværker 1852. (H. W.). O. K.
Rendyrkning kaldes i Mikrobiologien
Frembringelsen af en Renkultur (s. d.). R. udføres
alm. ved at blande det foreliggende,
bakterie-holdige Materiale med gelatinerende ’Substrater
som Agar-Agar ell. Gelatine. Idet disse
Substrater størkner, fikseres de enkelte
Bakterieceller, af hvilke da ved Deling fremkommer for
det (blotte Øje synlige Ophobninger, Kolonier,
der danner Udgangspunktet for den videre
Renkultur. Da man meget sjælden er sikker
paa, at en Koloni er fremkommet ved Deling
af kun 1 Individ, igentages R. ofte fl. Gange.
Foruden gelatinerende Substrater anvendes fl.
andre Metoder ved R. Den saakaldte
Fortynding smetode, hvor man med steril
Kogsaltopløsning fortyndede det bakterieholdige
Materiale saa stærkt, at man kunde formode,
hver Draabe af Opløsningen kun indeholdt 1
Individ, der da overførtes paa sterilt Substrat,
er nu forladt for Bakteriernes Vedk., men
anvendes endnu ved R. af Alger og Amøber.
For-ty ndingsmetoden er for Bakteriernes Vedk.
erstattet af Tuschmetoden, hvor der til
Fortynding anvendes en steril Tuschopløsning. Af
denne føres en lille Draabe over paa steril
Gelatine ell. Agar-Agar, og efter at man under
Mikroskopet har forvisset sig om, at der med
Tuschdraaben kun er overført* 1 Celle, danner
denne Udgangspunktet for en Renkultur. I det
I mørke Tusch er det let at afgøre, om der findes
il dl. fl. Bakterieceller, idet disse fremtræder
som lyse Punkter paa mørk Grund.
R. har for Bakteriologiens Udvikling haft den
største Bet., idet »man først gennem Studiet af
Renkulturen kunde danne sig et Begreb om
Mikroorganismernes virkelige Morfologi og
Fysiologi; ogsaa i Medicinen spiller R. den største
Rolle. R. paabegyndtes af Danskeren C. J.
Salomonsen for Bakteriernes Vedk., medens Emil
Chr. Hansen (s. d.) gennem
Fortyndingsmeto-den rendyrkede Gærsvampe. Tyskeren Robert
Koch’s Anvendelse af gelatinerende Substrater
har dog haft størst Bet. for R.’s praktiske
Udførelse. E. A.B.
René af Anjou [rs’ne-a^u], Titulærkonge
af Neapel, Greve af Provence (1409—80). R. af
A., der var ’Søn af Hertug Ludvig II af Anjou
og Jolante af Aragonien, fik ved sit Giftermaal
med Isabella af Lothringen Ret til dette
Hertugdømme, som, Kejser Sigismund ogsaa
forlenede ham med; Hertugen af Burgund støttede
imidlertid hans Modstander Greven af
Vaude-mont, og R. af A. blev gjort til Fange (1431). I
Fængselet erfarede han sin ældre Broder Ludvig
III’s Død, hvorved han arvede Anjou, Provence
og (Fordringen paa Neapel (il 435). Først 1437
| løskøbte han sig imidlertid af Fangenskabet og
søgte forgæves (1438—42) at hævde Besiddelsen
af Neapel over for Alfons af Aragonien. En ny
Chance tilbød sig, da R. af A. 1467 valgtes til
Konge af Aragonien, hvortil han gennem sin
Moder havde en Slags Arveret. Dog heller ikke
I her kunde han staa sig mod Juan ,11. Ludvig XI
I tvang ham til at afstaa Anjou (1473) og indsatte
I den fr. Krone til Arving af Provence. Her
opholdt R. af A. sig i sine sidste Aar. Hans ene
Datter, Margrete, den eng. Konge Henrik VI’s
Dronning, var endnu ulykkeligere end Faderen.
Den [anden Datter Jolante (Motiv for Henrik
Hertz’ Drama »Kong René’s Datter«) ægtede
Frederik af Vaudemont, og deres Søn René II
blev 1473 Hertug af Lothringen. Kong René
deltog kun med Uvilje i Tidens politiske
Begivenheder. (Han var en udpræget Kunstnernatur,
omgav sig med Digtere og har efterladt sig Digte
(udg. 1845—46 i 4 Bd), Malerier og Miniaturer,
der vidner om en fremragende kunstnerisk
Begavelse. (J. L.).
Renegat (nylat., Fornægter), frafalden; den,
der svigter sin Tro (Religion, sit politiske iParti
etc.) og gaar over til en anden.
rene Linier, se Arvelighed, S. 181.
Renes, d. s. s. Nyrer.
Renfrew [’’renfru.], Shire i det sydvestlige
Skotland, 621 km2, omfatter det frugtbare
Sletteland S. f. nedre Clyde og længst mod SV.
I en øde, lyngklædt Højslette, der i Hill of Stake
I naar 5221 tm. To Dale (Gravsænkninger), der
gennembryder dette Højland, er af stor Bet.
for Trafikken mod S. Shirets HovedfLod er
Clyde, som optager Cart. Jordbunden bestaar i
Lavlandet af Flodaflejringer og Kalksten —
Skotlands bedste Bygningssten, især anvendt i
Glasgow —, i Højlandet af Eruptiver.
Befolkningen talte (1921) 298887 Indb. (481 pr km2);
det gamle gæliske Sprog bruges kun af 1,2 %.
I — C. 40 % af R. er ukultiveret, c. 3,5 %
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
