Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Renfrew - Renfrew - Rengagement - Reni - Reni, Guido
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skov. Dier holdes især Malkekvæg
(Ayrshire-Racen), men faa Faar. Havre er langt den
overvejende Kornsort. Af Kul brydes kun lidt,
men R. ligger nær Lanarks rige Lejer.
Industrien er meget vigtig og beskæftiger 73 % af
de mandlige Arbejdere; der fremstilles bl. a.
Skibe (Halvdelen af Tonnagen, som bygges
langs Clyde), Metalvarer — især Værktøj
(Paisley og Johnstone), Maskiner (Greenock),
Muddermaskiner (Renfrew), Sanitets-Lervarer
(Barrhead), Sytraad og Silketøj (Paisley).
Skibsfarten er meget betydelig. R., der er
Stilarternes Hjem, og hvis Hovedstad er R., vendte
engang Ryggen til Civilisationen, men er nu,
navnlig efter Uddybningen af Clyde, blevet
Skotlands 3. tættest befolkede Shire. (Litt.: F.
Mort, R. [Cambridge 1912]).
G. G.
Renfrew [’renfru.], By i det sydvestlige
Skotland. Hovedstad i Renfrewshire, ved Clyde, 3
km neden for Glasgow. R. blev betydelig omkr.
Aar 1100. Nær Ryen laa Stuarternes Borg, der
ofte var Kongesæde til 15. Aarh. Da gik
Handelen over til Glasgow og andre Clyde-Byer,
der før havde været mindre end R.; men
omkring 1850 bragte Industrien ved Floden paa
ny Opgang for Byen. Dens
Muddermaskine-Byggeri og Kedelsmedier er Verdens største. Store
Dokanlæg er projekterede. R. har (1913) 14162
Indb., med Landdistrikterne 29983 Indb.
G. G.
Rengagement [raŋgasjə’maŋ, fr. rãgaз’mã]
(fr.) er Fornyelse af Ansættelse i de tjenstlige
Stillinger, i hvilken Ansættelse kun kan faas
paa et nærmere fastsat Tidsrum ad Gangen.
(B. P. B.). E. C.
Reni [’rjeni], By i rumænsk Dept (Judet)
Cahul, Ressarabien, ligger ved Donau, 5 km
neden for Pruths Munding, 8000 Indb., der
væsentligst lever af Handel og Fiskeri. 1856—78
hørte R. til Moldau.
N. H. J.
Reni, Guido, ital. Maler og Raderer, f. i
Calvenzano (ved Bologna) 1575, d. i Bologna
1642, var Elev af Dionysius Calvaert og
Lodovico Carracci i Bologna; særlig Indflydelse paa
hans
Ungdomstid fik
Caravaggio og Annibale
Carracci,
medens Studiet af
Rafael’s Værker
og antik
Skulptur, særlig
Niobe-Gruppen,
som R. kaldte
sin
»Englevision«, præger
hans fuldt
modne Stil.
Kunstnerens
Virksomhed faldt i
Bologna (1612—20
og efter et
Rom-Ophold
1622 i hans
sidste Levetid), i Ravenna, i Rom under
forskellige Ophold (særlig 1605—10) og i
Neapel (1621), hvor han kun blev kortere Tid,
da han stræbtes efter Livet af sine Rivaler,
de neapolitanske Kunstnere. — I den Kreds af
eklektiske Kunstnere, som R. hører til, er han
utvivlsomt den betydeligste, det fødte Talent,
rig paa Evner og af et udpræget kunstnerisk
Instinkt. Tager man det bedste af hans Kunst,
hvor han ikke ved Masseproduktion har drevet
Rovdrift paa sit store Talent, saa virker den
— trods alt — betydelig: Stilfulde og fint
afvejede i Kompositionen udmærker hans
Billeder sig ofte ved en udsøgt skøn Linievirkning,
Figurerne ejer en egen — ganske vist noget
alm — »elegisk« Skønhed, og Farven vidner,
baade i hans tidlige, farvestærke gyldne Periode
og i den fine blege Sølvtone i Malerierne fra de
sidste 20 Aar, om stor koloristisk Begavelse.
Men som al ital. Nedgangskunst fra 17. Aarh.
savner R.’s Kunst de Egenskaber: kunstnerisk
Liv og Oprindelighed, personlig Friskhed og
Grebethed, der aldrig kan erstattes ved nok saa
megen Smag, Færdighed og Virtuositet. — Af
R.’s Arbejder skal her kun nævnes de
betydeligste Hovedværker: først det mest fuldbaarne
Værk af Bologneserskolen: Loftsmaleriet
»Aurora« (1609) i Havepavillonen i Pal. Rospiglioso
i Rom, Apollo kørende frem over Himlen paa
sin Kvadriga, medens Horaerne følger i Dans,
og Morgenrødens Gudinde svæver foran,
strøende Roser. I Rom endvidere de tidlige
Fresker: den hellige Andreas’ Gang til
Retterstedet (i Capp. S. Andrea ved S. Gregorio
Magno), den henrivende Englekoncert (i San
Silvia smst.) og det sene fintstemte Billede af
den hellige Michael i S. Maria della Conoezione,
endvidere Freskerne i det pavelige Huskapel
(Maria’s Himmelfart og Gud Fader i
Engleglorie) og i S. Maria miaggiore (Fremstillinger af
Helgenlivet); i Bologna hans mest fremragende
religiøse Freskoværk: den hellige Dominikus’
Optagelse i Himlen (S. Domenico). Af hans over
100 Staffelibilleder fremhæves Barnemordet i
Rethlehem i Pinakoteket i Bologna og smst.
Pietà, forneden Carlo Borromeo mellem
Bolognas Skytshelgene; Peter’s Korsfæstelse
(Vatikanet), Paulus og Antonius i Ørkenen (Kaiser
Friedr.-Mus. i Berlin); den hellige Nat
(Lichtenstein, Wien) og Maria’s Himmelfart
(München). Af talrige mytologiske Billeder findes i
Louvre Helena’s Bortførelse, Europas Rov i
Petrograd, Atalanta’s Væddeløb (Neapels Mus.
Nationale) og Lykkegudinden paa Jordkuglen
(bl. a. i Accademia San Lucca i Rom). Talrige
er hans ofte gentagne Malerier med
gammeltestamentlige Emner: Susanna (London, Uffizi)
og David med Goliath’s Hoved (Louvre) er de
berømteste. En særlig fyldig Repræsentation
findes af R.’s religiøse Genrebilleder; i en
virksom Fabrikation af Malerier med den
tornekronede Kristus, Mater dolorosa — gerne som
Halvfigurer — og den angerfulde Magdalene
har han imødekommet sin Tids
Publikumstrang med et Overmaal af letkøbt
Sentimentalitet. Gaunø-Saml.’s »David med Goliath’s
Hoved« og Skitsen »Den flygtende Galathea«
henføres til G. R. og hans Retning. Bl. R.’s
Raderinger fremhæves hans Gengivelse efter Ann.
Carracci’s St Rochus (i Dresden) samt talrige
originale Fremstillinger af Madonna, den
hellige Familie samt en Række gode Portrætter.
(Litt.: M. v. Boehm, »G. R.«
 |
| G. Reni. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
